I 2025 kommer der til at mangle 10.000 STEM(Science, Tech, Engineering, Math)-kandidater. Det fremgår af nye tal fra Danmarks teknologiske alliance, Engineer the future, som Ingeniørforeningen IDA har bearbejdet. Analysen viser, at det manglende antal samlet set er faldet med knap 3.500 siden den første prognose blev udarbejdet i 2015. Det skyldes først og fremmest, at optaget på ingeniøruddannelserne er steget væsentligt.
– Vi har de se seneste år arbejdet intenst på at promovere de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser i alliancen Engineer the future og med det stigende optag, kan vi glæde os over, at vi nået et stykke. Sådan siger Thomas Damkjær Petersen, formand for Engineer the future og Ingeniørforeningen IDA, til ida.dk og tilføjer;
– Vi står imidlertid stadig med en beklagelig arbejdskraftmangel og en kæmpe udfordring med udsigt til flaskehalse, der risikerer at skade virksomhedernes vækstpotentiale og dermed også fremtidens velfærd.
DTU har over flere år øget optaget af nye studerende, og de kommende år vil der heller ikke blive slækket på ambitionen om at øge optaget, selvom den demografiske udvikling peger på mindre ungdomsårgange. Det fastslår rektor på DTU, Anders Bjarklev, overfor dtu.dk.
– Der er grund til at se på prognosen med stor alvor. Vi ved, at dygtige og kompetente kandidater med teknologisk forståelse og ingeniørmæssige kompetencer er en af livsnerverne for innovation og vækst ude i virksomhederne. DTU har gennem lang tid hvert år øget optaget af nye studerende, og det vil vi blive ved med. Vi udvikler desuden løbende nye uddannelser og tilpasser de eksisterende i tæt dialog med virksomhederne, som jo har et indgående kendskab til kravene både på både kort og langt sigt, siger han.
Svag i global konkurrence
Beregningerne, som Ingeniørforeningen IDA står bag, anslår mere præcist, at Danmark vil komme til at mangle 6.500 civil- og diplomingeniører og 3.500 naturvidenskabelige kandidater i 2025. Der er derfor stadig tale om en betydelig mangel.
Også i internationale sammenhænge halter Danmark bagefter, når det handler om unges interesse for STEM-uddannelser. Det er nødvendigt at ændre på, hvis danske virksomheder skal kunne klare sig i den internationale konkurrence, understreger Thomas Damkjær Petersen overfor ida.dk og henviser til OECD’s rapport, Education at a Glance 2017. Den viser, at Danmark indtager en bundplads, når det kommer til, hvor stor en andel af unge, der vælger ingeniør-, naturvidenskabelige og it-uddannelser.
Ib Enevoldsen, administrerende direktør for Rambøll i Danmark, bakker op om Thomas Damkjær Petersen betragtning.
– Vi glæder os over, at flere har søgt ind på ingeniørstudiet de senere år. Men det er altafgørende for vores fremtid, at endnu flere går den vej, så Danmark står stærkt i den globale konkurrence. Ingeniørmanglen er en udfordring, der skal tages seriøst, hvis ikke opgaverne skal flytte til udlandet. Der skal sættes stærkere ind allerede i folkeskolen, så vi sikrer, at flere unge får lysten og de rette forudsætninger for en uddannelse for eksempel som ingeniør. Og vi i branchen skal være med til at skabe en ny fortælling om ingeniører og cand.scienter, der kan styrke den faglige stolthed og tiltrække unge til faget, ved at synliggøre, at vi er dem, der skaber løsninger på fremtidens største udfordringer,” siger Ib Enevoldsen til ida.dk. De nye tal bygger på Finansministeriets langsigtede prognose for dansk økonomi sammenholdt med forventninger til antallet af kandidater, demografi samt en række andre faktorer.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.