”Lad os vove at være vise”. Sådan skrev Horats omkring år nul, og med det citat skød Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind et debatmøde om hvordan universiteterne i fremtiden kan varetage deres vigtigste opgave med at skabe viden i samfundet, i gang.
Debatmødet blev holdet i det 15 etager høje Mærsk Tårn – Københavns nye vartegn for sundhedsforskning – hvor adskillige forskere tirsdag morgen mødtes med ministeren for at debattere fremtidens forskning på foranledning af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Akademiske Råd.
– Videnskaben er under angreb. Falske nyheder og alternative fakta er igang med at nedbryde videnskabens væsen. Vi lever i en tid, hvor fakta og viden er erstattet af tro og meninger, og hvor tilliden til ”a person like yourself” er ligeså stor – eller lille om man vil – som tilliden til akademiske eksperter. Denne mangel på tillid til eliten er en tikkende bombe under vores demokrati, sagde Søren Pind til salen, der bar præg af, at arrangementet var lagt midt i den travle eksamensperiode – et modigt valg, som ministeren sagde, da han takkede de fremmødte for at være der.
En nødvendig dialog
I sin velkomst delte fakultets dekan, Ulla Wewer, også bekymringen om den dalende tillid. Hun henviste til en undersøgelse lavet af Mandag Morgen og Trygfonden, som viser, at cirka 30 procent af danskerne ikke stoler på, at forskerne og lægerne ved, hvad de snakker om, når de siger, hvad der er sundt, og hvad der ikke er sundt. Det er en af grundende til, at Akademiske Råd inviterer til et debatarrangement som dette, sagde hun og listede retoriske spørgsmål op som mulige forklaringer på den manglende tillid.
– Hvad betyder det, og hvad skal vi gøre ved det? Har videnskaben fejlet? Er vores uddannelser kørt af sporet? Skal vores vidensformidling laves om? Har politikerne fejlet?, spurgte dekanen og blev afbrudt af grin fra salen, der kom som reaktion på, at ministeren rystede på hovedet, da hun stillede det sidste spørgsmål.
Tre visioner for fremtiden
Som Søren Pind også gjorde opmærksom på, var rammerne for dette arrangement perfekte. Det topmoderne Mærsk Tårn skal i fremtiden huse førende forskergrupper inden for sundhedsvidenskab på 12 ud af de 15 etager. Danmark er allerede kendt for sine sundhedsforskere, der er nogle af de mest citerede i verdenen, hvilket der er god grund til at være stolt af, som Søren Pind sagde og fortsatte med et ”men”.
– Dansk forskning skal bevare sit høje niveau – og vi skal også helst udvide det. Derfor skal vi hele tiden spørge os selv, hvad vi kan gøre bedre.
Det stjerneformede tårns grænseløse laboratorier skaber mulighed for et fleksibelt forskerfællesskab på tværs af forskellige områder. På den måde er de fysiske rammer altså på plads, men politikere har et ansvar for at skabe de betingelser, der gør det muligt for forskere at udfolde sine visioner og ideer, medgav ministeren og udnyttede lejligheden til at præsentere sit første skridt til et nyt forsknings- og innovationspolitisk udspil.
Ministeren har tre overordnede ambitioner:
- Dansk forskning skal være af høj international kvalitet. Den skal skille sig ud, være banebrydende, innovativ og enestående.
- Dansk forskning skal gøre mest mulig gavn i samfundet. Forskningen må ikke spærres inde bag tykke mure. Den skal ud og virke i samfundet, for det er viden, vi skal leve af.
- Vi skal fastholde de høje investeringer i forskning og innovation, der lige nu udgør en procent af BNP, hvilket svarer til 21 milliarder kroner og placerer Danmark i den internationale top i forhold til offentlige forskningsinvesteringer.
Alle visioner der vakte begejstring i salen, men som også gav anledning til spørgsmål og kommentarer.
En deltager fandt det forbløffende, at Søren Pind opfordrer forskerne til i endnu højere grad at få deres viden ud af laboratorierne og kommunikere den til samfundet, og at han samtidig prioriterer at skabe en bedre forbindelse til universitetets bestyrelse i stedet for til fagenes professorer, der lovgivningsmæssigt ikke har nogen formel indflydelse i systemet. En dårlig struktur, når det er fagene det handler om, lød det.
Til det svarede ministeren, at han udmærket er klar over, at man bør styrke professorerne, og at det er noget, han kommer til at kigge på. “Men jeg har kun siddet i seks måneder.”
Ikke den ideelle debatform
Sådan rundede Søren Pind sit korte svar af og slap på den måde let udenom spørgsmålet – et generelt problem ved arrangementet, mener John Brodersen, der er professor ved Afdeling for Almen Medicin.
– Hvis man ønsker en dialog på akademiets principper, skal man finde en anden form for sådan et arrangement. Det her havde mere karakter af et borgermøde – man kunne stille et spørgsmål og få et svar, der var hverken dialog eller debat, og mange af de stillede spørgsmål svarede ministeren ikke engang på. Den form egner sig ikke til at nå den videnskabelige diskussion, der er brug for. Nemlig en diskussion hvor man bevæger sig videre end det overfladiske niveau og når ned i detaljen og metoderne.
Debatarrangementet klædte altså ikke John Brodersen bedre på til at begå sig i en verden, hvor politikere, myndigheder og også forskere selv misbruger fakta – særligt inden for sundhedsområdet, hvor der er en masse holdninger, og hvor debatten og dialogen er baseret på tro, håb og kærlighed – ikke evidensbaseret forskning, som han understreger.
Det er også ved dette problem, at Uddannelses- og Forskningsministeren afsluttede sin tale med endnu en gentagelse af sit åbningscitat.
– Lad videnskabeligheden være fundament for vores diskussioner, og lad os insistere på en debat, der bygger på fakta og viden. Det har vi et fælles ansvar for, så vi kan forme en fremtid, hvor visdom, indsigt og viden er fundamentet. Lad os vove at være vise.
Der blev klappet i salen og dekanen, som sad smilende ved ministerens side under hele arrangementet, takkede for god dialog med fantastiske spørgsmål, endnu bedre svar og overleverede ministeren en hættetrøje, som hun foreslog ham at bruge, når han er ude som ambassadør for forskningen. Som et eksempel på at nogle af instituttets forskere har en meget fin stemme ude i debatten, fik ministeren også en bog om kunsten at blive ældre.
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.