– Sociale medier og internettet passer godt sammen med muslimsk praksis. Der er så mange muslimer, der, når de besøger en konkret moske siger: Jeg er her, at Facebook opretter sider for de moskeer, der ikke selv har oprettet en side, siger Lene Kuhle, professor MSO i religionssociologi fra Aarhus Universitet.
Lene Kühle er i øjeblikket i gang med en stor undersøgelse af moskeerne som står på skuldrene af en rapport fra 2006. En af de ændringer, der har været de seneste godt ti år er, at moskeerne er blevet mere synlige. Det er både en konkret synlighed i bybilledet, hvor der nu er flere ’tydelige’ moskeer, men også en synlighed på Facebook og internettet, hvor der ligger en masse information.
Hvis man sammenligner moskeerne med den danske folkekirke ser man tydeligt tendensen. Hvor folkekirken kun havde 21.000 likes, rundende Københavns stormoske godt 40.000 likes, da undersøgelsen blev lavet for nogle måneder tilbage.
Med Facebook er der kommet en helt ny empirisk mulighed forskningen, som kan udnytte den åbenhed og mulighed for information, det sociale medie bringer.
– Det opsigtsvækkende er, at der er så mange religioner på de sociale medier, fortæller Jonas Aahave Uhd, som studerer Religion og Samfundsfag på Aarhus Universitet, og som står bag undersøgelsen om de danske moskeers liv på Facebook.
Ud af de 158 moskeer som findes i Danmark er 94 på Facebook. 22 af dem er dog sider, som Facebook selv har genereret, fordi folk har tjekket ind, men som ikke selv er aktive på det sociale medie. Det er opslagene for de resterende 66 tider moskeerne selv har oprettet, som Jonas Aahave Uhd har analyseret.
Mere Islam i medierne end på universiteterne
Undersøgelsen, som netop er udgivet som artikel i e-årbogen Religion i Danmark 2017, er knyttet til et større forskningsprojekt om moskeer i Danmark, som Lene Kühle er leder af.
Hun mener, at de opgaver, som studerende som Jonas Aahave Uhd på Universiteterne skriver, ofte kan være af interesse for offentligheden.
– De studerende orienterer sig meget i forhold til de historier, der kører i medierne, når de skal vælge emner for deres opgaver. De vil jo gerne lave noget, der er relevant, siger hun.
Og hun ser store perspektiver i forskning om religion på nettet.
Men udviklingen henimod større synlighed er ikke kun en udvikling i en retning. Der er også en tendens til, at flere af moskeerne ikke ønsker offentlighedens interesse – der er flere der takker nej til at deltage i undersøgelsen end for ti år siden, hovedsageligt på grund af, at de ikke er interesserede at deltage i den debat, der er om Islam i medierne i dag.
Den unge generation giver fordansket Islam
Udover den hyppige aktivitet på majoriteten af moskeernes facebook sider er et af de andre resultater fra undersøgelsen, at kommunikationen på halvdelen af siderne er enten helt eller delvist foregår på dansk.
– Det viser et mere fordansket billede af Islam, fordi mange af brugernes hovedsprog er dansk, fortæller Jonas Aahave Uhd.
Hvis man sammenligner med den store undersøgelse i 2006, er der en udvikling mod et mere dansksproget miljø i og omkring i de danske moskeer. Det hænger sammen med, at det i højere grad er yngre brugere, som benytter sig af Facebook-siderne. Folk, som oftere har dansk som deres hovedsprog.
Der mangler stadig en del undersøgelser for, at forskerne kan finde de specifikke årsager til resultaterne af undersøgelsen. Det viser også, at det er et nyt fænomen at kigge mod Facebook i forskningen.
– Feltet er stadig så nyt, og vi skal finde ud af, hvordan vi oversætter adfærden på Facebook til virkelighedens, fortæller Jonas Aahave Uhd.
Men adgangen til de oplysninger der findes på sociale medier, giver bedre muligheder for at forske i, hvordan religion praktiseres i Danmark. Og undersøgelsen om danske moskeer på Facebook vil Lene Kühle bruge til at supplere og validere nogle af de forskningsresultater, som præsenteres i en bog om moskeer i Danmark, som hun skriver sammen med en tidligere studerende, som udkommer til næste år.
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























