Miljø- og Fødevareministeriet varslede d. 2. november, hvilke dele af myndighedsbetjeningen, der kommer i udbud næste gang.
De næste indsatsområder der udbydes er Skov og Landskab samt Skovovervågning. Begge er indtil nu blevet varetaget af Københavns Universitet.
Derudover udbydes områderne Luft og Emissioner samt Arter og Tør Natur, der hidtil er blevet varetaget af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
Aarhus Universitet har endnu ikke overblik over konsekvenserne, hvis de ikke genvinder de indsatsområder, der har stået for de seneste år.
– Efter varslingen af konkurrenceudsættelsen laver man en konsekvensvurdering for at finde ud af, hvad der ville ske. Og den er vi i gang med at lave nu, siger Hanne Bach, der er direktør for DCE.
Prodekan på Aarhus Universitet Kurt Nielsen, der er ansvarlig for myndighedsområdet, er dog optimistisk:
– Jeg synes, at vi står fagligt stærkt, og jeg er overbevist om, at vi er konkurrencedygtige, siger han i universitetets pressemeddelelse.
Den forskningsbaserede myndighedsbetjening varetager de opgaver i offentlig forvaltning, som ministeriet lader danske universiteter varetage.
Regeringen besluttede d. 28. juni i år at konkurrenceudsætte hele Miljø- og Fødevareministeriets bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening. I løbet af de næste ti år skal alle myndighedsområder i ministeriet derfor i offentligt udbud.
Den første myndighedsbetjening til at blive fastsat efter konkurrenceudsættelsen er Jagt- og vildtforvaltningen. Aarhus Universitet vandt her konkurrencen og skal fortsætte med at forske og rådgive på området.
Læs mere om udbuddene i AU’s pressemeddelelse
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
