Miljø- og Fødevareministeriet varslede d. 2. november, hvilke dele af myndighedsbetjeningen, der kommer i udbud næste gang.
De næste indsatsområder der udbydes er Skov og Landskab samt Skovovervågning. Begge er indtil nu blevet varetaget af Københavns Universitet.
Derudover udbydes områderne Luft og Emissioner samt Arter og Tør Natur, der hidtil er blevet varetaget af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
Aarhus Universitet har endnu ikke overblik over konsekvenserne, hvis de ikke genvinder de indsatsområder, der har stået for de seneste år.
– Efter varslingen af konkurrenceudsættelsen laver man en konsekvensvurdering for at finde ud af, hvad der ville ske. Og den er vi i gang med at lave nu, siger Hanne Bach, der er direktør for DCE.
Prodekan på Aarhus Universitet Kurt Nielsen, der er ansvarlig for myndighedsområdet, er dog optimistisk:
– Jeg synes, at vi står fagligt stærkt, og jeg er overbevist om, at vi er konkurrencedygtige, siger han i universitetets pressemeddelelse.
Den forskningsbaserede myndighedsbetjening varetager de opgaver i offentlig forvaltning, som ministeriet lader danske universiteter varetage.
Regeringen besluttede d. 28. juni i år at konkurrenceudsætte hele Miljø- og Fødevareministeriets bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening. I løbet af de næste ti år skal alle myndighedsområder i ministeriet derfor i offentligt udbud.
Den første myndighedsbetjening til at blive fastsat efter konkurrenceudsættelsen er Jagt- og vildtforvaltningen. Aarhus Universitet vandt her konkurrencen og skal fortsætte med at forske og rådgive på området.
Læs mere om udbuddene i AU’s pressemeddelelse
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.