Jacques Dubochet fra Université de Lausanne i Schweiz, Joachim Frank fra Columbia University i New York og Richard Henderson fra MRC Laboratory of Molecular Biology i Cambridge i Storbritannien har uden tvivl en mindeværdig dag.
En opringning har nemlig ændret deres liv, da de fik tildelt nobelprisen for at supplere hinandens opdagelser, der tilsammen har givet os en teknik, som ifølge nobelkomiteen har flyttet biokemien ind i en ny ære.
Metoden der både forsimpler og forbedre hvad vi hidtil havde, går ud på at fryse et biologisk molekyle for derefter at tage billeder af det i 3D.
På den måde har vores forståelse af ikke mindst proteiners opbygning rykket sig voldsomt. I dag findes der billeder af flere hundrede biomolekyler, skabt ud fra Kryo-elektromikroskopiteknikken.
I lang tid mente man at almindelig elektronmikroskopi kun kunne bruges til at tage billeder af noget, der var uvirksomt og dødt, men i 1990 tog Richard Henderson det første 3-D billede af et protein. Joachim Franks bidrag var at gøre metoden langt mere brugbar og Jacques Dubochet fandt på at tilføre vand så hurtigt, 
at det indesluttede de biologiske molekyler uden de gik i stykker.
Med prisen og æren følger 9 mio. svenske kroner til deling.
Forsiden lige nu:
Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.
I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.
Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:
Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.
Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.
Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
