Jacques Dubochet fra Université de Lausanne i Schweiz, Joachim Frank fra Columbia University i New York og Richard Henderson fra MRC Laboratory of Molecular Biology i Cambridge i Storbritannien har uden tvivl en mindeværdig dag.
En opringning har nemlig ændret deres liv, da de fik tildelt nobelprisen for at supplere hinandens opdagelser, der tilsammen har givet os en teknik, som ifølge nobelkomiteen har flyttet biokemien ind i en ny ære.
Metoden der både forsimpler og forbedre hvad vi hidtil havde, går ud på at fryse et biologisk molekyle for derefter at tage billeder af det i 3D.
På den måde har vores forståelse af ikke mindst proteiners opbygning rykket sig voldsomt. I dag findes der billeder af flere hundrede biomolekyler, skabt ud fra Kryo-elektromikroskopiteknikken.
I lang tid mente man at almindelig elektronmikroskopi kun kunne bruges til at tage billeder af noget, der var uvirksomt og dødt, men i 1990 tog Richard Henderson det første 3-D billede af et protein. Joachim Franks bidrag var at gøre metoden langt mere brugbar og Jacques Dubochet fandt på at tilføre vand så hurtigt, 
at det indesluttede de biologiske molekyler uden de gik i stykker.
Med prisen og æren følger 9 mio. svenske kroner til deling.
Forsiden lige nu:
Pionerforskere vinder verdenstørste hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:
Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.
Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.
Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
