Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

Nordisk forskning skal markedsføres samlet

Svensk anbefaling: Vi skal inddrage resten af Norden i ny national strategi

Norden består af små lande. Og selvom både Sverige, Danmark og andre af de nordiske nationer er stærke inden for forskning, kan det være svært at skille sig ud mellem store internationale spillere som England og USA.

Dét mener politikeren Agneta Bladh, som er tidligere akademisk leder af den Internationale Handelshøjskole i Jönköping og nuværende ordfører i det svenske Videnskabsråds bestyrelse. Hun er ophavskvinde til den nye rapport, som kommer med 8 anbefalinger til, hvordan svensk forskning kan opnå øget international gennemslagskraft.

I sin rapport konkluderer hun bl.a., at nordisk forskning bør markedsføre sig som en samlet enhed.

-Nordisk samarbejde bør bruges til at styrke de nordiske landes internationale position, fordi vi er små og ret ens lande. Det er svært som små nationer at blive set, når vi bliver sammenlignet med store nationer – så hvis vi markedsfører os sammen, vil det være en fordel for os, forklarer Agneta i telefonen.

Den svenske undersøgelse

Det er dog ikke kun et nordisk samarbejde – men også den svenske regerings samlede internationaliseringsstrategi, der ligger Agneta på sinde. Siden Sverige indførte betalingsgebyrer for udenlandske studerende har universiteterne nemlig fået markant færre af dem. Det er dét problem, som Agnetas rapport skal være med til at løse.

Nordisk samarbejde kræver politisk engagement

Der eksisterer allerede meget samarbejde på kryds og tværs af nordiske forskningsinstitutioner, men Agneta mener, at det ikke helt er nok. Og så skal vi til at tale anderledes om de nordiske lande:

-Vi har fx mange fælles publikationer mellem svensk forskning og andre nordiske landes forskning. Men ofte er det den europæiske union, der italesættes af fx regeringen, og ikke den nordiske union, forklarer hun.

Og det er et problem; for hvis Sverige skal lykkes med sin internationaliseringsstrategi, og herunder med et øget nordisk samarbejde, så kræver det politisk vilje. Agneta fortsætter:

-Vi mener, at internationalisering bør trænge ind i både alle aspekter af den enkelte institution – men også i Uddannelses – og Forskningsministeriets politik og i, hvad andre nationale organisationer med relevans for forskning og videregående uddannelse foretager sig. Det kræver, at den svenske regering vil prioritere internationaliseringen og dermed også styrkelsen af en nordisk videns-union.

Danmark er forbilledlig

I Danmark har vi tidligere været gode til at prioritere internationalisering. I 2006 allokerede den Danske Globaliseringsfond 40 milliarder til højere uddannelsesinstitutioner, som bl.a. skulle gå til at rekruttere internationale forskningskræfter over de efterfølgende seks år.

Agneta fremhæver i en artikel på University World News, at dét er et godt eksempel på politisk engagement, og hun har stor ros til overs for Danmark som et forskningsmæssigt forbillede:

-I er meget stærke på forskningsfronten i Danmark, så vi sammenligner os ofte med jer, fortæller hun.

Tiden er til nordisk samarbejde

Sverige står ikke alene med sit ønske om at skabe et nordisk vidensfællesskab. Nordforsk, som siden 2005 har haft til formål at finansiere fællesnordisk forskning, har fx for nylig oprettet 6 konsortier, der skal fremme nordisk autoritet på forskellige forskningsområder. En finsk rapport fra 2017 appellerer også til nordisk samarbejde.

Man kan kun gisne om, hvorvidt tendensen vil motivere den svenske regering, når den skal træffe beslutninger om at implementere den endelige internationaliseringsstrategi. Inden da vil Agneta Bladh publicere endnu en rapport i oktober 2018.

Hvis du vil læse mere om Agneta Bladhs rapport kan du klikke her

Her kan du læse en engelsk opsummering af rapporten

Og den finske rapport kan du læse her

Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene

I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.