Norden består af små lande. Og selvom både Sverige, Danmark og andre af de nordiske nationer er stærke inden for forskning, kan det være svært at skille sig ud mellem store internationale spillere som England og USA.
Dét mener politikeren Agneta Bladh, som er tidligere akademisk leder af den Internationale Handelshøjskole i Jönköping og nuværende ordfører i det svenske Videnskabsråds bestyrelse. Hun er ophavskvinde til den nye rapport, som kommer med 8 anbefalinger til, hvordan svensk forskning kan opnå øget international gennemslagskraft.
I sin rapport konkluderer hun bl.a., at nordisk forskning bør markedsføre sig som en samlet enhed.
-Nordisk samarbejde bør bruges til at styrke de nordiske landes internationale position, fordi vi er små og ret ens lande. Det er svært som små nationer at blive set, når vi bliver sammenlignet med store nationer – så hvis vi markedsfører os sammen, vil det være en fordel for os, forklarer Agneta i telefonen.
Den svenske undersøgelse
Det er dog ikke kun et nordisk samarbejde – men også den svenske regerings samlede internationaliseringsstrategi, der ligger Agneta på sinde. Siden Sverige indførte betalingsgebyrer for udenlandske studerende har universiteterne nemlig fået markant færre af dem. Det er dét problem, som Agnetas rapport skal være med til at løse.
Nordisk samarbejde kræver politisk engagement
Der eksisterer allerede meget samarbejde på kryds og tværs af nordiske forskningsinstitutioner, men Agneta mener, at det ikke helt er nok. Og så skal vi til at tale anderledes om de nordiske lande:
-Vi har fx mange fælles publikationer mellem svensk forskning og andre nordiske landes forskning. Men ofte er det den europæiske union, der italesættes af fx regeringen, og ikke den nordiske union, forklarer hun.
Og det er et problem; for hvis Sverige skal lykkes med sin internationaliseringsstrategi, og herunder med et øget nordisk samarbejde, så kræver det politisk vilje. Agneta fortsætter:
-Vi mener, at internationalisering bør trænge ind i både alle aspekter af den enkelte institution – men også i Uddannelses – og Forskningsministeriets politik og i, hvad andre nationale organisationer med relevans for forskning og videregående uddannelse foretager sig. Det kræver, at den svenske regering vil prioritere internationaliseringen og dermed også styrkelsen af en nordisk videns-union.
Danmark er forbilledlig
I Danmark har vi tidligere været gode til at prioritere internationalisering. I 2006 allokerede den Danske Globaliseringsfond 40 milliarder til højere uddannelsesinstitutioner, som bl.a. skulle gå til at rekruttere internationale forskningskræfter over de efterfølgende seks år.
Agneta fremhæver i en artikel på University World News, at dét er et godt eksempel på politisk engagement, og hun har stor ros til overs for Danmark som et forskningsmæssigt forbillede:
-I er meget stærke på forskningsfronten i Danmark, så vi sammenligner os ofte med jer, fortæller hun.
Tiden er til nordisk samarbejde
Sverige står ikke alene med sit ønske om at skabe et nordisk vidensfællesskab. Nordforsk, som siden 2005 har haft til formål at finansiere fællesnordisk forskning, har fx for nylig oprettet 6 konsortier, der skal fremme nordisk autoritet på forskellige forskningsområder. En finsk rapport fra 2017 appellerer også til nordisk samarbejde.
Man kan kun gisne om, hvorvidt tendensen vil motivere den svenske regering, når den skal træffe beslutninger om at implementere den endelige internationaliseringsstrategi. Inden da vil Agneta Bladh publicere endnu en rapport i oktober 2018.
Hvis du vil læse mere om Agneta Bladhs rapport kan du klikke her
Her kan du læse en engelsk opsummering af rapporten
Og den finske rapport kan du læse her
