Nobelprismodtager August Krogh fik i 1922 tilladelse til at producere insulin i Skandinavien mod at en del af overskuddet fra salget gik til forskning.
Det løfte overholder Novo stadig, fortæller Niels-Henrik von Holstein Rathlou, leder af Novo Nordisk Fondens forsknings- og innovationsbevillinger. I år bliver overskuddet så stort at Novo Nordisk Fonden uddeler milliarder af kroner til primært danske forskningsinstitutioner.
– Vi har et mål om, at vi hvert år skal udbetale fire procent af det, vi har stående i fri kapital. Og det er jo den frie kapital, som vokser over årene. Og det er jo sådan set årsagerne til, at vi over årene øger udbetalingerne, siger han.
Milliarder til dansk forskning
Selvom Novo Nordisk A/S har haft det svært i 2016 på det amerikanske marked, steg overskuddet og dele af det overskud går via Novo Nordisk Fonden videre til forskning.
I 2016 uddelte fonden 4,2 milliarder kroner i støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål. Målet for 2017 er, at tallet bliver endnu højere. En stor del af pengene går til forskningspuljer, som forskere kan søge:
– Vi havde jo et udbetalingsmål i 2016 på 2 milliarder, og i 2017 har vi et udbetalingsmål på 2,5 milliarder. Og vi forventer, at det vil stige også i de kommende år, fordi prognoserne for indtjening er så gode, som de er, siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.
Støtter bredt inden for sundhedsvidenskaber
Han forklarer, at fonden støtter både den diabetesrelaterede forskning og forskning bredt inden for en række andre fagområder.
– Vi støtter inden for alle de lægevidenskabelige områder. For eksempel hjerteforskning, leverforskning, forskning inden for nervesystemet. Vi støtter også inden for alle grundfagene, molekylær biologi, mikrobiologi og så videre. Vi har også programmer for naturvidenskab, bioteknologi, sygeplejeforskning og forskning i almen praksis. Så det er en ganske bred palet, vi uddeler penge til, forklarer Holstein-Rathlou. Han nævner i den forbindelse et støtteprogram til kunsthistorisk forskning.
Blandt andet har Novo Nordisk Fonden siden 2007 bevilliget 4 milliarder kroner til Copenhagen Bioscience Cluster til etablering af et internationale grundforskningscentre i Københavnsregionen. Og så har fonden i omkring 20 år givet penge til sygeplejeforskning for at forbedre patienters livskvalitet.
International klasseforskning
Fonden uddeler pengene dels gennem årlige faste åbne opslag og dels gennem enkeltstående projekter. Sådanne projekter kan være de Steno-centre til diabetesbehandling, som Danske Regioner har søgt fonden om støtte til, og som er ved at blive bygget over hele landet.
De åbne opslag kan søges af universitets- og sygehusforskere, og de bliver efterfølgende bedømt af et ekspertpanel:
– Alle de ansøgninger, vi modtager på det pågældende opslag, bliver vurderet af en ekstern komite af specialister. Vi har i øjeblikket 18 komitéer, som består af specialister inden for deres respektive felter, som vurderer ansøgningerne. De ansøgninger, som har højest kvalitet, er så dem, vi vælger at støtte. Så det går primært på forskningens kvalitet. Det skal være international klasse, forskeren skal ligeledes være af international klasse. Kvalitet er det primære kriterium, siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou. Han understreger samtidig uafhængigheden af den forskning, som Novo Nordisk Fonden støtter.
USA-penge kan blive til nye medicineventyr
– Vi får som sådan ikke noget ud af det. Vores formål er at støtte forskningen. Og det er jo sådan, at de – forskerne og institutionerne – bevarer rettighederne til opdagelser, de gør. Altså hvis de opdager et eller andet, de kan tjene penge på, jamen så er det dem, og kun dem, institutionerne og forskerne, som ejer de rettigheder. Vi har ingen og tager ingen rettigheder i den forskning, der bliver lavet for de penge vi giver, forklarer han. Dermed kan forskere under Novo Nordisk Fondens støtteprogrammer udvikle nye virksomheder inden for LifeScience-området i Danmark og Norden.
Novo Nordisk Fondens programmer støtter primært forskere i Danmark, men i flere af programmerne, eksempelvis inden for hormonforskning og bioteknologi, støtter fonden i hele Norden. Fonden udbetaler almindeligvis ikke penge til udenlandske universiteter.
– På den måde er det jo en god historie for Danmark. For Novo Nordisk A/S har jo tjent langt de fleste penge i udlandet. Men en stor del af det overskud, som fonden får, bliver delt ud i det danske samfund og i Norden. Så det er jo en måde, hvorpå vi trækker penge hjem fra hele verden, til at støtte dansk og nordisk forskning, slutter Holstein-Rathlou.
