Dansk forskning er i stigende grad afhængig af bevillinger fra fonde. Ekstern finansiering fra de private fonde og organisationer var opadgående fra 2008 til 2015, hvor de fra at finansiere 7 pct. øgede deres finansiering til 12 pct. af den forskning, der udføres på de videregående uddannelsesinstitutioner.
I 2016 gav private fonde godt 8 mia. til dansk forskning. Også Novo Nordisk Fonden vil de næste år udbetale flere penge. Således vil de firedoble deres udbetalingsniveau frem mod 2023 til godt 5 mia. om året.
Spørgsmålet er, hvordan pengene skal bruges?
Et af de områder nogle forskere mener er for svært at finde penge til, er risikovillig forskning. Kritikken går på, at det ofte er svært at forudsige hvad forskning bringer med sig, og det ind i mellem er den vilde ide, der giver pote – derfor, menere forskerne, at det burde være nemmere at finde penge til den vilde ide. Det er Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, der er leder af Research and Innovation grants i Novo Nordisk fonden helt med på:
– Generelt kan vi godt lide forskningsprojekter, der er high risk, high gain. Vi uddeler de fleste af vores midler i åben konkurrence, hvor alle kan søge. Ansøgningerne bedømmes efterfølgende af uafhængige komiteer. Og for dem kan det naturligvis være svært at finde ud af, hvornår der er den rette balance mellem udbytte og risiko, forklarer Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.
En af løsningerne på problemet kan være langsigtede bevillinger. De levner nemlig både tid til den målrettede forskning og ”vildskud”:
-En af de løsninger jeg selv tror på, og som jeg har forsøgt at arbejde for, er at give flere langvarige bevillinger. Ikke bare et eller to år, men gerne fem, seks – måske 10-årige. Der bedrives også god forskning på korte bevillinger, men hvis du får en længerevarende bevilling, har du større mulighed for at lave mere perspektivrig forskning, fordi du ikke er bundet af at skulle søge igen allerede næste år, og derfor gerne skal have 2-3 nye publikationer inden da. Så ved at give bevillinger over flere år, får forskerne arbejdsro og dermed muligheden for at lave mere nyskabende og risikofyldt forskning. Med penge til 5 år kan man godt have nogle vildskud, men nå at komme i hus.
Dermed ligger Novo Nordisk fonden langt hen ad vejen på linje med Grundforskningsfonden, der har fokus på lange bevillinger. Og dem vil Novo Nordisk Fondens se flere af i fremtiden, mener Niels-Henrik von Holstein-Rathlou
-Vi har jo allerede startet vores challenge bevillinger, hvor man får 60 mio. Det er 6-årige bevillinger, hvor der er udstrakt frihed, hvor vi ikke blander os i hvad de forsker i. På samme måde som Grundforskningsfonden giver vi vores forskere frihed til at arbejde indenfor deres felt.
Det samme gør sig i øvrigt gældende for Novo Nordisk Fondens nyintroducerede forskerlederprogram, hvor forskerne kan søge op til 10 mio.kr. om året i 5 år.
Flere penge giver også udfordringer
De flere penge fra Novo Nordisk Fonden, og det generelt stigende finansieringsniveau fra fonde er naturligvis en stor fordel for dansk forskning. Men det giver også udfordringer:
-Vi er meget bevidste om at sikre diversitet – vi som fonde må ikke komme til at indsnævre forskningsområderne. Der er jo ingen tvivl om, at i et sundt forskningsmiljø har man en stor palette af projekter indenfor mange forskellige områder, for vi ved jo aldrig, hvor næste gennembrud kommer fra. Vi skal også være opmærksomme på, at vi støtter på alle karrieretrin, så mellemgruppen har nogle penge, de kan søge. Vi skal som fonde samarbejde og have en helhedstanke i vores støtte, og det er en udfordring i Danmark, hvor meget af forskningsfinansieringen sker ud fra mange, private fonde. Så vi har en udfordring i at koordinere, forklarer Niels-Henrik von Holstein-Rathlou
Når nu der kommer flere penge fra Novo Nordisk Fonden, vil det resultere i flere ansøgninger. Dermed kunne man jo godt forestille sig det stigende antal ansøgninger, ville få kvaliteten ville falde.
Men det forventer Niels-Henrik von Holstein-Rathlou ikke bliver et problem:
-I alle vores programmer står der vi kan uddele op til et vist beløb, hver eneste gang vi har et virkemiddel – det kan være fx projektbevillinger eller postdocprogammer eller vores store challengeprogammer. Vi har altid tilknyttet en ekspertkomite, hvis opgave det er at udvælge de ansøgninger som har den højeste kvalitet. De får at vide, at det ikke handler om at bruge alle pengene, men kun at støtte de projekter, der har høj kvalitet. Hovedreglen er, at vi har mere end rigeligt af kvalificerede ansøgninger til vores virkemidler. Kun en sjælden gang kommer vi ikke af med alle pengene, fordi der ikke er tilstrækkeligt mange kvalificerede ansøgere, slutter lederen af Research and Innovation grants i Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden – udbetalte støttebeløb de seneste ti år (millioner kr.):
2008: 181
2009: 257
2010: 265
2011: 448
2012: 495
2013: 792
2014: 733
2015: 875
2016: 1.134
2017: 1.308
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
