De sidste underskrifter er sat, og blækket så småt ved at være tørt på den nye rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsmyndighedsbetjening, som er indgået mellem Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet.
Aftalen, har et omfang på cirka 380 mio. kroner årligt, og fastlægger de overordnede rammer for de myndighedsopgaver, som universitetet skal løse i de næste fire år.
”Myndighedsrådgivning har høj prioritet for os, så jeg er meget tilfreds med, at vi nu har givet håndslag med ministeriet om en ny aftale. Aftalen skaber klarhed om rammer og vilkår, så forskerne kan koncentrere sig om at løse opgaverne med den sædvanlige høje kvalitet”, udtaler prodekan på Science and Technology, Kurt Nielsen.
I løbet af forhandlingerne har fokus især været rettet mod rammeaftalens bestemmelser om tavshedspligt.
Den nye aftale tydeliggør, at universitetet fortsat har ret og pligt til at offentliggøre ny viden, og at det er universitetet, der vurderer, om en opgave er underlagt forvaltningsretlige regler om tavshedspligt. Aftalen indebærer ikke en udvidelse af reglerne om tavshedspligt. Ministeriet har dog mulighed for en ”læseperiode” uden offentlighed på op til syv arbejdsdage efter AU’s aflevering af en rapport eller notat.
”Det er min oplevelse, at ministeriet har været positivt indstillet over for at skabe en større klarhed, som imødekommer et universitets behov for at kunne bidrage til både den videnskabelige og den offentlige debat. Der er efter min vurdering opnået tydelige forbedringer, som gør det lettere for både os og ministeriet at manøvrere i det fremtidige samarbejde”, siger Kurt Nielsen.
Den nyeste viden på seks felter
Rammeaftalen omfatter opgaver inden for seks faglige områder:
- Natur og vand
- Luft, emissioner og risikovurdering
- Arktis
- Planteproduktion
- Husdyrproduktion
- Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd
Aftalen giver AU’s forskere mulighed for dels at løse konkrete rådgivningsopgaver på de seks områder, men også at opbygge ny viden gennem forskning af høj international kvalitet, der igen skaber grundlag for at geare midlerne ved at søge om ekstern finansiering.
”Ud over at myndighederne får mulighed for at træffe beslutninger på et sikkert fagligt grundlag, så er den forskningsbaserede rådgivning også en god investering for samfundet, fordi AU’s forskere er på et fagligt niveau, hvor de kan tiltrække midler i international konkurrence. I 2015 hentede man cirka 600 mio. kroner fra andre kilder på baggrund af de 400 mio. kroner, vi fik fra ministeriet. Samfundet får så at sige dobbelt så meget viden for pengene”, fortæller Kurt Nielsen
Læse mere om den nye aftale her
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
