Thomas Sinkjær har siden årsskiftet stået i spidsen for Lundbeckfondens forsknings-, pris- og uddelingsaktiviteter som Senior Vice President for Grants & Prizes – eller hvis man foretrækker den dansk version; forskningsdirektør.
Sinkjær har fået til opgave at lede og implementere fondens nye uddelingsstrategi, som er foranlediget af en forventning om øgede indtægter de kommende år
– Fremadrettet forventer vi, at der kommer flere penge til vores uddelinger. Dels kommer der et afkast af det, kapitalfonden investerer, og dels kommer der et udbytte fra vores virksomhed. Det er så sikkert, som noget kan være, at de kommende års uddelinger vil være en halv milliard. Derudover vil der efter al sandsynlighed være en hel del flere penge til rådighed. Om det så er 100 millioner eller 200 millioner kroner mere, vil afhænge af, hvor godt det går de virksomheder, fonden er medejer af, fortæller Thomas Sinkjær.
Lundbeckfondens uddelinger skal fremover udmøntes i en ny strategi, der har to ben. Dels ønsker fonden at styrke dansk hjerneforskning også kaldet neurovidenskab. Hjerneforskningen vil blive støttet ved, at forskere på danske universiteter og universitetshospitaler kan søge om støtte, uanset hvor forskerne er i deres karriere.
Dels ønsker fonden også at sikre, at de mest lovende yngre forskere inden for sundhedsvidenskab bredt forstået, kan opnå støtte til at forske i det, de er mest optaget af.
– Og så håber vi, at de bedste af disse unge forskere på et senere tidspunkt også vil være interesseret i at studere emner inden for hjernen, siger den nye forskningsdirektør
Det skal ses som et kontinuum, hvor vi ved at dele midler ud over hele området kan hente og sikre de bedste talenter i hvert skridt i fødekæden fra ung forsker til seniorforsker.
De 3 P’er
Strategien vil tage afsæt i det, Sinkjær kalder for de 3 P’er; People, Projects og Prizes.
– Vi vil have et stærkt fokus på people. I det ligger, at det ikke er os som fond, der skal finde ud af, hvilke forskningsområder, der er relevante inden for hjerneforskning. Det er forskerne selv, der skal komme og foreslå os, hvad for nogle idéer, der er interessante for dem. Så er det op til os at vurdere, om vi tror på, at det er den rigtige forsker, der kan løfte den opgave eller ide, som Sinkjær beskriver det, og fortæller videre;
– Det andet er projects, som handler om, at der er visse områder, hvor Danmark ikke har tilstrækkelig højt nok fokus, som vi som fond kan sørge for bliver løftet. Et argument kunne også være, at der er et område indenfor hjerneforskningen, hvor Danmark ved at satse endnu hårdere, kunne komme helt op i toppen. Det kunne også være ved at støtte tværdisciplinære emner indenfor hjerneforskning, identificeret af fonden eller af forskerne selv. Og det ville være en strategisk satsning, derfor kalder vi det projects.
Under projects vil fonden desuden satse på nye måder at dele penge ud på. De tanker har Thomas Sinkjær også for nylig beskrevet i tidsskriftet Nature. En af ideerne er at anonymisere ansøgningerne, så vurderingen af dem sker på netop dét grundlag fremfor at kigge på CV’et.
– Vi håber, at det kan løfte de virkelig innovative ideer. Det var noget, vi udviklede i Villum Fonden (hvor Thomas Sinkjær arbejdede tidligere, red.) indenfor det tekniske og naturvidenskabelige forskningsområde, og det mener jeg også, vi skal prøve af indenfor hjerneforskningen, fortæller Thomas Sinkjær.
Endeligt står det sidste P for prizes, forstået som priser eller anerkendelser. Her vil Lundbeckfondens helt store flagskib fortsat være The Brain Prize, som er en anerkendelse til en værdi af 1 mio. Euro af de ypperste hjerneforskere internationalt.
– Vi vil styrke The Brain Prize, så den bliver den mest anerkendte internationale pris indenfor hjerneforskning. Og styrke de junior- og talentpriser, vi allerede har, så vi husker at anerkende både de unge og dem, der virkelig har leveret varen, siger Sinkjær.
Thomas Sinkjær lægger stor vægt på, at fonden skal turde satse endnu mere, end de gør i dag, også i forhold til at udvælge ansøgere. Derfor leger han med tanken om, hvorvidt kampen om fondens midler i et vist omfang skal afgøres ved lodtrækning blandt ansøgere, der vurderes til at være lige støtteværdige.
– Ofte har man som fond kun midler til under 10 procent af ansøgerne på et opslag, og det kan være meget svært at vælge. Så sker det mange gange, at man bliver forsigtig i stedet for at være risikovillig, og dermed fravælger du måske noget, der kunne blive meget banebrydende. Selvom man som bedømmer gør dit bedste, er det vanskeligt for det klassiske peer review system at udvælge, hvilke af de fremragende ansøgninger, der bør støttes. Alene af den grund vil det inden for nogle områder være mindst lige så ”retfærdigt” at trække lod blandt de fremragende ansøgninger om, hvem der får en bevilling. For ansøgere, der er med i en sådan ”lodtrækningspulje”, tror jeg også, det vil være nemmere at acceptere, at man tabte lodtrækningen frem for at vide, at ens ansøgning ikke var vurderet helt så god, som dem der fik en bevilling, mener Sinkjær.
Et opgør med timeglaseffekten
Lundbeckfondens ny uddelingsstrategi kredser altså om de tre P’er, men people bliver dét sted, fonden kommer til at placere allerfleste penge.
– Det vil være omkring en halv milliard kroner om året, fortæller Thomas Sinkjær og uddyber;
– Det skal ses som et kontinuum, hvor vi ved at dele midler ud over hele området kan hente og sikre de bedste talenter i hvert skridt i fødekæden fra ung forsker til seniorforsker. Det vil vi gøre med 3 til 4 programmer. Det ene skal ramme de helt unge forskere, for eksempel post.docs., det næste dem, som etablerer sig selv for første gang. Det kalder vi Lundbeckfondens Fellowprogram, hvilet der står meget respekt om allerede. Det tredje program skal ramme de meget anerkendte seniorforskere, så det kalder vi for Lundbeckfondens professorprogram. Så vil vi nok også, som det fjerde, have et program for de allerdygtigste lektorer og kliniske lektorer.
Ved at satse på hele den akademiske fødekæde imødekommer Lundbeckfonden den såkaldte ”timeglaseffekt”, der er et begreb for en tendens til, at professorer og ph.d.’er får meget støtte, imens dem i midten, for eksempel lektorer og post.docs., bliver overset i forbindelse med forskningsbevillinger.
– Strategien er et svar på den observation. Jeg sidder også selv i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, og det var DFiR, der – før min tid – kom med de anbefalinger. Så det er en helt klar respons på, at fondene har haft tendens til at satse på de dygtigste af de helt unge og de dygtigste seniorer, men glemt de dygtigste ind i mellem, beskriver Thomas Sinkjær.
Ideen med at fokusere på hele fødekæden er, at uanset hvor talentet befinder sig, vil Lundbeckfonden samle det op. Det betyder også, at jo længere, en forsker kommer hen i fødekæden, jo større skal forskerens interesse for hjerneforskning være, før fonden har en interesse i at samle det op.
– Forestil dig en tragt, hvor alle de bedste, unge talenter inden for biomedicin kan søge os, og hvis de så vil fortsætte med at have midler fra os, skal der være et stigende fokus på neurovidenskab. Det er den måde, vi over de kommende år vil forsøge at bygge en meget stærk talentmasse op inden for neuroforskning i Danmark, fortæller forskningsdirektøren.
Færre virkemidler men større sammenhængskraft
Ud over de tre P’er er det en del af Lundbeckfondens strategi at sørge for, at forskningen bliver formidlet og får gennemslagskraft uden for forskningsverdenen. Man vil derfor fortsætte med at have fokus på at vække unges, også de helt unges, interesse for naturvidenskab.
Vores opgave er rigtig meget at identificere, om forskeren er den rigtige. Det ved man, når man gør det på den her måde
Strategien kan med alle sine dele lyde som en ordentlig mundfuld, men det er den heldigvis ikke for manden, der står i spidsen for den.
– Hvis du kigger på de virkemidler, vi har i dag, så vil der fremover være færre, men de vil være mere strømlinet. Noget af det er genbrug, så en stor del af øvelsen er fokus og færre virkemidler, men mere sammenhængende virkemidler, der er i overensstemmelse med, at vi gerne vil sætte talentet og hjernen på dagsordenen, forklarer Thomas Sinkjær, som også er fuld af optimisme omkring, at denne strategi er den helt rigtige vej at gå.
– Vores opgave er rigtig meget at identificere, om forskeren er den rigtige. Det ved man, når man gør det på den her måde, for så får man nogle forskere, der er væsentlig engageret i det, de gør, fordi det er deres egen idé, de skal løfte – ikke noget, vi andre har fundet på. Og så håber fonden at kunne lokke mange dygtige unge såvel som erfarne forskere til Danmark, da den nye strategi giver mulighed for at blive ved med at støtte de bedste, forklarer han.
Til arbejdet med at implementere strategien har fonden også fundet en erfaren mand, der selv har været aktiv forsker i mange år ved Aalborg Universitet inden for en blanding af neuro- og teknisk forskning, direktør for Danmarks Grundforskningsfond og forskningsdirektør i Villum Fonden
– Mit opdrag har været at lave en plan for, hvordan skal vi implementere den her strategi. Det er vi godt i gang med, og jeg håber meget, at vi kan være med til at gøre en forskel. Ikke kun for at styrke forskningen, men også for at skabe bedre behandling og bedre forebyggelse, der holder vores hjerner raske i endnu flere år en i dag, fortæller Thomas Sinkjær, som for nylig fyldte 60 år.
