Med interesse for både sukkerets molekylære struktur og position i sundhedsdebatten, mødes kunsten og forskningen nu i fire videnskabelige kunstværker, der afspejler en fælles fascination af sukker.
Torsdag den 7. september 2017 danner vandrehallen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet rammen om ferniseringen af Sugar Theater, og udstillingen kan ses frem til juni 2018, skriver Københavns Universitet.
Værkerne er udviklet af digter Morten Søndergaard, den kuratoriske platform Laboratoriet for Æstetik og Økologi samt to forskergrupper fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU: Copenhagen Center for Glycomics og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.
Udstillingen består blandt andet af en opera under titlen Sukkerkor, hvor otte kongelige operasangere synger med udgangspunkt i videnskabelige tekster om sukkers rolle som byggesten i kroppen. Derudover kan man opleve værket Sugar Contact, hvor digter Morten Søndergaard udforsker rummet mellem forskning og poesi.
For Morten Søndergaard har projektet været en gensidig inspirationsproces, hvor de medvirkende parter har kunnet lukrere på hinandens arbejdsmetoder og logikker:
– Det blev klart for os, at forskerne på mange måder var lige så frie og grænsesprængende som kunstnere kan være det – ja måske undertiden mere åbne over for at tænke radikalt nyt. At forskerne konsekvent refererede til sukker som ‘kroppens 3. sprog’ var næsten for godt til at være sandt. Her havde vi i mange år arbejdet med spørgsmål omkring forhold mellem sprog og organiske kroppe, og så kom forskerne lige med den kæmpestore gave at introducere sukker som et indre kommunikationssystem, et slags kroppens intranet, siger han.
Dekan for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Ulla Wewer, har en klar vision med, at fakultetet tager del i det atypiske samarbejde, der har ledt til de fire sukkerværker:
– Med udstillingen ønsker vi at udfordre. At se hvad den fælles nysgerrighed i kunsternes og forskernes tilgang til verden kan føre til af nye perspektiver, fordi fakultetet interesserer sig for en bred undersøgelse af det at være menneske, siger hun.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
