Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Nye Horizon 2020 opslag lover godt for dansk forskning

Horizon 2020 er i gang og Danmark har skaffet godt med midler. Nu gælder det sidste runde

Danmark har i de to første runder af Horizon 2020 hevet godt til sig af midlerne. Nu er 3. og sidste runde skudt i gang, og det betyder, at der er masser af penge på højkant for danske forskere – i alt ca. 30 mia. Euro, er der sat af.

Horizon 2020 har ud over kvanteteknologi en hel række andre områder, de støtter fra energi til sundhed. Budgetter for alle områder bliver godkendt sidst i denne måned.

I den nye runde lægger EU, ifølge arbejdsprogrammet, mere vægt på løsninger og impact end tidligere runder. Programmet fokuserer samtidig også mere på store målorienterede, impact-rettede calls og bredere emner. Samtidig med det vil Kommissionen fortsat beholde en fleksibel tilgang, så forskere kan reagere hurtigt på uforudsete hændelser, som f.eks. Ebola og Zika.

Centralt i 3. runde er EU’s nye flagskibsprojekt kvanteteknologi, hvor hele 1 mia. euro er afsat

Centralt i 3. runde  er EU’s nye flagskibsprojekt kvanteteknologi, hvor hele 1 mia. euro er afsat. Og mulighederne for at få del i midlerne er gode for danske forskere, da vi her i landet allerede er langt fremme i forskningen.

– For at få fat i kvantemidlerne, skal man være blandt de allerbedste forskere inden for forskellige grene af kvanteteknologisk forskning og opfylde andre mere specifikke kriterier. Begge dele kan vi fint leve op til i Danmark, så jeg forventer, at vi får del i kvantepengene, siger Anne Overgaard Jørgensen, fuldmægtig i EuroCenter i Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Sådan får du pengene
Når det endelige arbejdsprogram for Future and Emerging Technologies, FET, med budgetter for 2018 til 2020 ligger klar 27. oktober, kan forskere søge midlerne ved at besvare et af de såkaldte calls i arbejdsprogrammet. Et call beskriver, hvilken forskning EU efterlyser, og hvilken effekt forskningen skal have.

Det er frit for alle at søge, så længe du overholder formalia. Deltagerne kan komme både fra universiteterne og industrien

– Det er frit for alle at søge, så længe du overholder formalia. Deltagerne kan komme både fra universiteterne og industrien. De fleste forskere og virksomheder, som søger, har forberedt sig i længere tid. Man skal have partnere med fra minimum to andre lande, så det er en god ide at snakke sammen i god tid, og hvis man har arbejdet sammen tidligere kan det være en fordel. Succesraten er lav – 13 procent i Horizon 2020, og altså ikke FET – så man skal være dygtig og imødegå alle de kriterier, der beskrives i call teksten, forklarer Anne Overgaard Jørgensen.

Danmark er langt fremme
Danmark er blandt de bedste indenfor forskning i kvanteteknologi, og for at imødekomme EU’s flagskibssatsning på kvanteteknologi, har DTU, Aarhus Universitet og Københavns Universitet og 20 partnere fra industrien skabt Quantum Innovation Center – Qubiz.

Det er Innovationsfonden, som har finansieret Qubiz’ første to år med 80 millioner kroner, for at Danmark kan være med helt fremme i kvanteteknologiforskningen. Centret er, ifølge Anne Overgaard Jørgensen, blandt de forskningsinstitutioner, der har gode muligheder for at få penge fra Horizon 2020 til kvanteteknologisk forskning.

Storsatsningen på kvanteteknologien er EU’s tredje flagskibssatsning. De to første flagskibsprojekter, som støttede grafen– og hjerneforskning, blev lanceret i 2013. Begge har et budget på 1 milliarder euro og varer 10 år – hvilket også er tidshorisonten på det nye flagskib. Ambitionen fra EU er, at forskningen kommer ud på markedet, hvor det kan blive til patenter, skabe nye teknologier, jobs og vækst.

Kvanteteknologien på spring
Kvanteteknologi er et emne, der gennem de seneste par år har stået højt på den forskningspolitiske dagsorden. Mange taler om, at den anden kvanterevolution er i fuld gang. Derfor investerer en lang række lande og virksomheder i forskningsfeltet. Teknologien kan potentielt gøre kvantecomputeren til en realitet – en computer, der vil revolutionere databehandlingen, i forhold til de computere vi kender i dag.

IBM, Google og andre firmaer investerer markant i kvanteteknologi. Men Europa er også stærke indenfor det her område, og Danmark er langt med fremme

– IBM, Google og andre firmaer investerer markant i kvanteteknologi. Men Europa er også stærke indenfor det her område, og Danmark er langt med fremme. Vi har Niels Bohr Instituttet på KU, Instititut for Fysik på Aarhus Universitet og QuantumDTU, som er en sammenslutning  af ti institutter på DTU, blandt andre DTU fysik og Nano, siger Anne Overgaard Jørgensen.

Niels Bohr-forsker med i styregruppe
Danmarks position på området understreges ved, at professor Eugene Polzik fra Niels Bohr Instituttet er med i EU’s styregruppe for flagskibsprogrammet i kvanteteknologi, der består af i alt 25 førende forskere og industrifolk.

Europa-Kommissionen skriver, at de har valgt kvanteteknologi som flagskibsområde, da de anser det, som en vigtig del af fremtidens digitale infrastruktur. De satser på, at de gode resultater, man allerede nu har opbygget i Europa på området, vil udvikle sig til konkrete tekniske muligheder, som industrien kan tage op. Håbet er, at forskningen kan lede til enheder med klart overlegne ydelser og evner, i forhold til eksempelvis de computere vi kender i dag. Europa-Kommissionen har allerede investeret omkring 550 millioner euro i kvanteteknologier, men vælger nu og frem mod 2020 at give kvanteteknologi topprioritet – og altså en milliard euro, som nu er åben for projektansøgninger med danske forskere og virksomheder.

Forsiden lige nu:

Forskningen i Region Sjælland har vokseværk

På seks år er Regions Sjællands samlede antal af forskningsartikler steget med over 50 procent. ​Særligt to forskningsområder og et hospital høster gode resultater.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.