I morgen åbner Aarhus Universitet et nyt forskningscenter, iClimate – Aarhus University Interdisciplinary Centre for Climate Change, der skal komme med nye løsninger på problemer forbundet med klimaforandringer.
– Succeskriteriet for centret er, at vi kommer med både viden og løsninger, som samfundet kan bruge, siger Jørgen Brandt, professor ved Institut for Miljøvidenskab og kommende leder for iClimate.
Og brugbarheden lader til at være et vigtigt kriterie for centrets forskning.
– Meget af den forskning, der er foregået indtil nu, går ud på at forstå klimaændringerne og de underliggende dynamikker. Men meget af det, som det nye center fokuserer på, er at komme med nye løsninger til, hvordan vi skal forholde os til dem, siger Jørgen Brandt til Science Report.
Fokus på områder som landbrug
Forskningscentret vil fokusere på fire områder: Det globale klimasystem, det arktiske klima, Landbrug og klima samt Services and solutions.
– Nogle af områderne er meget målrettet mod de offentlige myndigheder og det private erhvervsliv, fordi vi gerne vil komme ud med nye idéer til, hvordan de kan forholde sig til de effekter, der følger med, når vi ser klimaændringerne komme rullende ind over os, siger Jørgen Brandt.
Han forklarer, at fx landbrugsdelen udgør en stor del af centret:
– Det er et af de områder, der ikke har været så meget inde omkring klimaudfordringer endnu. Indtil nu har man kigget meget på fossile brændstoffer, som har været de mere lavthængende frugter, siger han og fortsætter:
– Men vi tror, at landbruget kan være en del af løsningen på klimaproblemet. Dels ved at mindske udledningen af klimagasser med nye teknologier, men i lige så høj grad også ved at øge optaget af den CO2, der er i atmosfæren i forvejen ved at tilpasse landbrugsproduktionen.
Illustration over iClimates fokusområder
Succeskriterier
Jørgen Brandt vil se iClimate-centret som en succes, hvis det kan komme med nye løsninger på, hvordan man kan holde globale temperaturer nede.
– Men også komme med løsninger på hvordan både erhvervsliv og offentligheden kan tilpasse sig den situation, vi står over for i de kommende år, siger han.
Det projekt har fået den internationale betegnelse ”climate services” – at kunne udarbejde løsninger, der ikke bare forsker i ny viden om klimaet, men er brugbare når konsekvenser fra klimaforandringerne skal håndteres i praksis.
Hvordan den slags løsninger kommer til at se ud, vil den kommende forskning ved iClimate forhåbentlig kunne vise.
Til stede ved åbningen af centret i morgen vil være bl.a. rektor for AU, Brian Bech Nielsen og Connie Hedegaard, formand for universitetbestyrelsen, tidligere minister i Klima- og Energiministeriet og Europæisk kommissær for klimaforandring.
Derudover vil en række eksperter på klimaområdet fra både universiteterne og erhvervslivet holde foredrag om forskellige emner relateret til klimatiske udfordringer.
Læs mere hos Aarhus Universitet.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
