Lige gyldigt om man triller en tur i skoven, spæner efter toget eller bander af sig selv i spejlet i motionscentret, så sker der langt mere inde i kroppen, end det vi kan se på ydersiden som svedperler på overlæben eller hurtigere åndedræt.
Vi forstår bare endnu ikke hele det komplicerede netværk af kommunikation mellem muskler, hjerne og andre organer, der skal til, for at få kroppen til at yde bedst muligt. Nu har danske forskere ganske overraskende fundet et nyt slags ”sprog” i kroppen under fysisk aktivitet.
-Der er studier, som tyder på at fysisk aktivitet forbedrer vores kognitive evne, ligesom leveren og fedtvævet bliver påvirket, og her viser vores forskning, at der tilsyneladende finder en helt ny form for kommunikation, et helt nyt sprog, sted mellem kroppens organer, forklarer Jørgen Wojtaszewski, der er professor ved KU på Institut for Idræt og Ernæring og en af kræfterne bag den nye opdagelse.
Allerede for over 60 år siden blev det forslået, at vævene ”talte sammen” under motion. Altså at én vævstype, for eksempel muskelvæv, sender beskeder ud i blodbanen, som påvirker resten af kroppens organer. De sidste godt 15 år er det desuden blevet påvist, at alt fra hjernen, over leveren til knoglerne afsender beskeder rundt i kroppen i form af proteiner, der kan sætte gang i processer andre steder.
Men indtil nu er der kun fundet et par hundrede enkelte proteiner, som afgives af organer og som har en klar destination. For eksempel at musklerne kan sende besked til leveren fx om at frigive sukker til blodet. Men det har aldrig før været testet om kroppens organer afgiver hele ”pakker”, også kaldet vesikler, af proteiner:
-Vi var først, og vi var gode til at lave de her analyser, siger Jørgen Wojtaszewski med slet skjult stolthed i stemmen. Og det nye her er, at vi nu ved, at muskelcellerne også frigiver hele pakker af proteiner.
Og det kan nemt vise sig at få stor betydning, når hele den endelige forståelse af hvordan kroppen skaber sundhed ved fysisk aktivitet, skal kortlægges.
Mysterier i pakker
Da forskerne undersøgte indholdet af vesiklerne, viste de sig at indeholde flere tusinde proteiner hver. Proteinerne tilhører mange forskellige grupper – nogle er signalmolekyler inde i celler, andre er med til at bygge celler op, og atter andre er enzymer, som fx kan hjælpe cellernes stofskifte. Og de små vesikler indeholder ikke bare tusindvis af proteiner, men også flere mysterier:
-For os var det meget overraskende at vi kunne finde så mange proteiner – og det er lidt af et mysterium hvad de gør. Vi ved ikke præcis, hvad de gør i kroppen. Måske hjælper de med at opbygge de celler, hvor de bliver optaget, eller sætter måske de gang i deres stofskifte for at skabe ekstra energi – det er hypotetisk, men det er sådan vi tænker.
Men for at kunne tage det første skridt i forståelsen af, hvordan det nye ”sprog” virker, skal forskerne vide, hvor i kroppen pakkerne bliver optaget. Og her viser mysterium nummer to sig.
Breve uden postadresse
Når forskerne fandt frem til eksistensen af vesiklerne, skyltes det forsøg med mennesker. Ved at tage blodprøver fra forsøgspersoner før og efter en 1 times motion på spinningcyklen, og derefter centrifugere blodet kunne de analysere vesiklerne. Og her kommer vi så til det andet mysterium: for forskerne ved ikke præcis hvordan, vesiklerne når deres bestemmelsessted:
-Man kunne godt forestille sig, at de her vesikler har nogle proteiner også på overfladen, der fortæller, hvor de skal hen – altså ligesom et brev har en postadresse, så det kommer frem. Men det ved vi simpelthen ikke med sikkerhed. Vi har i et efterfølgende dyrestudie påvist, at nogle af vesiklerne går til leveren og sandsynligvis bliver optaget i levercellerne.
Men derfra kan forskerne ikke følge dem længere.
-Vi har ikke kunnet påvise, de også går til hjernen eller fedtvævet, men det er den vej vi vil følge fremadrettet. Så nu vil vi forsøge at finde ud af de her ”postadresser” – for hvis de kan gå til leveren, hvorfor skulle de så ikke også kunne gå til hjernen og andre væv?
Og mysterier giver naturligvis blod på tanden til at arbejde videre:
-I det her studie har vi trukket vores evner lige til kanten, og fremadrettet bliver det super, superspændende. Det fantastiske er jo, at kroppen kan holde en stor grad af ligevægt, også når den udsættes for strabadser som fysisk aktivitet. Hvis man forestiller sig kroppen som en storby, så er der naturligvis brug for veje og indkøbscentre, men også en stor grad af kommunikation. Her mener vi, at det er vesiklerne, der er med til at skabe øget kommunikation i kroppen . Og det er den retning vi arbejder videre ad.
På den helt lange bane kan man forestille sig, at en fuld forståelse af hvordan kroppen kommunikerer under fysisk aktivitet, giver større muligheder for terapeutiske behandlinger, der virker ligesom når vi dyrker motion.
Studiet er udført i samarbejde med australske forskere, blev udgivet i Cell Metabolism og kan findes her.
