Uddannelses- og Forskningsministeriet er kommet med en rapport over store dele af de forsknings- og innovationsmidler, der i 2016 blev udbudt til konkurrence i Danmark.
Rapporten handler om tre statslige fonde under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der finansierer forskning og innovation.
Fondene er Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond. Derudover fokuserer rapporten på bevillinger til danske deltagere fra EU’s forskningsprogram, Horizon 2020.
I 2016 modtog de tre fonde og Horizon 2020 tilsammen 7.900 ansøgninger. Heraf opnåede 1.555 ansøgninger bevilling.
Det svarer til, at de fire aktører blev ansøgt op omkring 27 mia. danske kroner, og bevilgede omkring 4. mia. kr.
Hvor giver det mening at søge?
Ansøgere til Danmarks innovationsfond har de største chancer for at opnå støtte. Fonden har en succesrate for ansøgninger på 27%. Ansøgninger til denne fond har derudover de største chancer for at opnå det beløb, de ansøgte om.
Hvis man derimod går efter så stor økonomisk støtte som muligt, skal man kigge på Danmarks Grundforskningsfond og Horizon 2020, der har en gennemsnitlig bevillingsstørrelse på hhv. 29,8 mio. kr. og 33,6 mio. kr.
Danmarks Innovationsfond
Dykker man dybere ned i tallene, kan man se, at Danmarks Innovationsfond fik ansøgninger for ca. 7,8 mia. kr. og bevilgede 1,5 mia. kr.
Dermed gav fonden den største konkurrenceudsatte pose penge til forskning og innovation i Danmark i 2016.
Antallet af ansøgninger til fonden lå på 3.091, hvoraf 824 opnåede støtte – succesraten for ansøgningen er dermed på 27%, mens succesraten for ansøgt beløb er 19%. Sidstnævnte er målt på, hvor stor en del af det ansøgte beløb, der rent faktisk blev tildelt.
Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond uddelte med samlet 938 mio. noget mindre end Danmarks Innovationsfond, men blev til gengæld ansøgt om mere – nemlig samlet om over 9,8 mia. kr.
Fonden modtog 2.780 ansøgninger, hvoraf de støttede 386 – en succesrate på 14%. For det ansøgte beløb var succesraten 10%.
Danmarks Grundforskningsfond
Endelig blev Danmarks Grundforskningsfond ansøgt om ca. 1,1 mia. kr. og bevilgede 381 mio. kr.
Antallet af ansøgninger lå på 39, hvoraf 6 fik støtte, hvilket betyder, at succesraten for ansøgning var 15%. Succesraten for at opnå det ansøgte beløb var 16%.
Disse tal skal dog ses i lyset af, at Danmarks Grundforskningsfond udelukkende afholdt ansøgningsrunde for Niels Bohr Professorprogrammet i 2016. Derfor var det samlede ansøgte beløb en del mindre end hos de andre aktører.
Horizon 2020
Kigger man mod EU, har Horizon 2020-programmet hysteriske 30 mia. euro at strø ud. De danske forskere har søgt programmet om lige under 8,2 mia. kr., men bevilgede lige over 1,1 mia. Dermed er Horizon 2020 den næststørste kilde til bevillinger til dansk forskning.
Programmet havde 1.955 ansøgninger og gav bevillinger til 339 af dem. Dermed var succesraten for ansøgning 17% og succesraten for at få det ansøgte beløb 14%.
Forskningsmidlerne udbydes til konkurrence hvert år. Læs mere om bevillingstallene hos Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Forsiden lige nu:

Styrelse overvejer at trække støtte fra forskningsinstitutions klimaværktøj
Offentlig støtte til udvikling af et værktøj til livscyklusvurdering (LCA) af byggerier kan være i strid med EU’s statsstøtteregler. Uden støtte er det tvivlsomt, om værktøjet kan fortsætte.

Danske Space Explorers går sammen i banebrydende partnerskab
31 danske universiteter, virksomheder og andre rumaktører har etableret et samarbejde der skal udvikle dansk rumforskning.

Ekstraordinære neurotalenter tiltrækkes af dansk forskningscenter
Forskningscenteret Dandrite tilbyder som noget helt unikt 9-årige forløb til forskningstalenter inden for neurovidenskab. Det giver talenterne mulighed for langsigtet ”high risk – high gain”-forskning.
Seneste artikler:

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.