Uddannelses- og Forskningsministeriet er kommet med en rapport over store dele af de forsknings- og innovationsmidler, der i 2016 blev udbudt til konkurrence i Danmark.
Rapporten handler om tre statslige fonde under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der finansierer forskning og innovation.
Fondene er Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond. Derudover fokuserer rapporten på bevillinger til danske deltagere fra EU’s forskningsprogram, Horizon 2020.
I 2016 modtog de tre fonde og Horizon 2020 tilsammen 7.900 ansøgninger. Heraf opnåede 1.555 ansøgninger bevilling.
Det svarer til, at de fire aktører blev ansøgt op omkring 27 mia. danske kroner, og bevilgede omkring 4. mia. kr.
Hvor giver det mening at søge?
Ansøgere til Danmarks innovationsfond har de største chancer for at opnå støtte. Fonden har en succesrate for ansøgninger på 27%. Ansøgninger til denne fond har derudover de største chancer for at opnå det beløb, de ansøgte om.
Hvis man derimod går efter så stor økonomisk støtte som muligt, skal man kigge på Danmarks Grundforskningsfond og Horizon 2020, der har en gennemsnitlig bevillingsstørrelse på hhv. 29,8 mio. kr. og 33,6 mio. kr.
Danmarks Innovationsfond
Dykker man dybere ned i tallene, kan man se, at Danmarks Innovationsfond fik ansøgninger for ca. 7,8 mia. kr. og bevilgede 1,5 mia. kr.
Dermed gav fonden den største konkurrenceudsatte pose penge til forskning og innovation i Danmark i 2016.
Antallet af ansøgninger til fonden lå på 3.091, hvoraf 824 opnåede støtte – succesraten for ansøgningen er dermed på 27%, mens succesraten for ansøgt beløb er 19%. Sidstnævnte er målt på, hvor stor en del af det ansøgte beløb, der rent faktisk blev tildelt.
Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond uddelte med samlet 938 mio. noget mindre end Danmarks Innovationsfond, men blev til gengæld ansøgt om mere – nemlig samlet om over 9,8 mia. kr.
Fonden modtog 2.780 ansøgninger, hvoraf de støttede 386 – en succesrate på 14%. For det ansøgte beløb var succesraten 10%.
Danmarks Grundforskningsfond
Endelig blev Danmarks Grundforskningsfond ansøgt om ca. 1,1 mia. kr. og bevilgede 381 mio. kr.
Antallet af ansøgninger lå på 39, hvoraf 6 fik støtte, hvilket betyder, at succesraten for ansøgning var 15%. Succesraten for at opnå det ansøgte beløb var 16%.
Disse tal skal dog ses i lyset af, at Danmarks Grundforskningsfond udelukkende afholdt ansøgningsrunde for Niels Bohr Professorprogrammet i 2016. Derfor var det samlede ansøgte beløb en del mindre end hos de andre aktører.
Horizon 2020
Kigger man mod EU, har Horizon 2020-programmet hysteriske 30 mia. euro at strø ud. De danske forskere har søgt programmet om lige under 8,2 mia. kr., men bevilgede lige over 1,1 mia. Dermed er Horizon 2020 den næststørste kilde til bevillinger til dansk forskning.
Programmet havde 1.955 ansøgninger og gav bevillinger til 339 af dem. Dermed var succesraten for ansøgning 17% og succesraten for at få det ansøgte beløb 14%.
Forskningsmidlerne udbydes til konkurrence hvert år. Læs mere om bevillingstallene hos Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Forsiden lige nu:
Forskning for fædrelandet: Videnskabernes Selskab diskuterede forskningens nye frontlinje
REPORTAGE. Danske universiteter presses ind i et nyt spændingsfelt mellem akademisk frihed og nationale sikkerhedsinteresser. Videnskabernes Selskab forsøger med fem anbefalinger at vise vejen gennem de voksende dilemmaer mellem forskning og forsvar.
Dansk forsker fængslet i USA i sag om forskningsmidler
FORSKNINGSMIDLER. Den danske vaccineforsker Poul Thorsen er blevet varetægtsfængslet i USA i en mangeårig sag om påstået svindel med amerikanske forskningsmidler.
Fem store forskertalenter modtager priser for deres forskning
PRISER. Aarhus Universitets Forskningsfond uddeler fem ph.d.-priser den 27. maj til fem unge forskere fra hele landet.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























