Historien om landbrugspakken og forskere fra Aarhus Universitet har fået nyt liv efter at Berlingske i sidste uge mente at kunne dokumentere, at forskerne er blevet presset til tavshed.
Grundlæggende handler sagen om det videnskabelige grundlag for den landbrugspakke, som blev vedtaget af blå blok i december 2015. Forskeren Bjørn Molt Petersen mener ikke, at man kan stole på den regnemodel, forskerne bag lovpakken har brugt.
I Berlingskes første artikel får han bred opbakning, også af forskere på Aarhus Universitet, som dog efterfølgende ændrer kurs i medierne. På den baggrund kommer sagen til at handle om bagsiden af den såkaldte myndighedsbetjening, hvor universiteter modtager op til et større millionbeløb for at betjene ministerier med forskning, viden og beregninger. Dén spekulation får nu Aarhus Universitet til at tage til genmæle på universitetets hjemmeside.
– Det, der berører mig mest i denne sag er, at Berlingske og andre indikerer, at jeg og mine kollegaer skulle gå på kompromis med vores faglighed og integritet for at tilgodese den nu siddende regering eller universitetsledelsen – det er ganske enkelt uhørt. Sådan skriver Gitte Blicher-Mathiesen, som er seniorrådgiver på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, i sit indlæg på Aarhus Universitets hjemmeside.
Sagen begynder den 25. november 2017, da Berlingske bringer en historie om, at forskeren Bjørn Molt Petersens sår tvivl om det videnskabelige grundlag bag regeringens landbrugspakke. I sin analyse er Bjørn Molt Petersen nået frem til den opsigtvækkende konklusion, man ikke kan stole på den mest betydningsfulde regnemodel, som forskerne på Aarhus Universitet har brugt.
– Hver af de fejlpræmisser bag landbrugspakken, som jeg har identificeret, får lovpakken til at fremstå mere miljøvenlig, end den i virkeligheden er, udtaler Bjørn Molt Petersen til Berlingske.
En væsentlig del af Bjørn Molt Petersens kritik handler om modellen NLES4, den regnemodel, forskerne bag landbrugspakken har brugt. Berlingske sender derfor Molt Petersens analyse til en række eksperter på landets universiteter, som alle anerkender, at Bjørn Molt Petersen grundlæggende har ret i sin analyse: Der er hverken blevet foretaget en validering eller en usikkerhedsberegning, og de nye oplysninger kan betyde mere kvælstof i havet.
To forskere fra Aarhus Universitet og tre fra Københavns Universitet bliver citeret i Berlingskes artikel, og alle anerkender at Bjørn Molt Petersens analyse er korrekt. Brian Kronvang, professor i oplandsforskning og miljøforvaltning ved Aarhus Universitet, udtaler blandt andet, at;
– Det er virkelig et problem, at der hverken er foretaget en validering eller en usikkerhedsberegning.
Og Stiig Markager, som er professor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, vurderer analysen til at være ”helt korrekt”.
Professor Jørgen E. Olesen udtaler sig på vegne af den forskergruppe, der lavede det oprindelige arbejde til landbrugspakken. Han giver Bjørn Molt Petersen ret i, at regnemodellen aldrig er blevet valideret og at AU-forskerne derfor som minimum burde have lavet en usikkerhedsberegning.
Nye toner
Fire dage senere, mere præcist den 29. november 2017, bringer netavisen Altinget et debatindlæg som hele forskergruppen, heriblandt Jørgen E. Olesen, er afsender på. Heri slår forskerne nu fast, at de står ”fuldstændig bag de beregninger”, der danner grundlag for landbrugspakken og henviser desuden til et notat, hvor de redegør for kritikken.
Forskernes nye ordvalg omkring Bjørn Molt Petersens analyse, og ikke mindst deres tavshed i de mellemliggende dage, får Berlingske til at spekulere i, om forskernes har fået mundkurv på.
På et samråd i Folketinget, ligeledes den 29. november, rejser tidligere miljøminister Ida Auken (R) så spørgsmålet om, hvorvidt forløbet omkring Bjørn Molt Petersens analyse udstiller bagsiden af universiteternes såkaldte myndighedsbetjening.
Baggrunden for det spørgsmål ligger i, at danske universiteter kan udføre såkaldte forskningsbaseret myndighedsbetjening, hvilket indebærer, at forskere sender viden, beredskab og beregninger til ministerier. Miljø- og Fødevareministeriet bruger årligt mere end 700 millioner kroner på myndighedsbetjening og i 2017 modtog Aarhus Universitet knap 400 millioner kroner, på den konto. Universiteterne risikerer derfor at miste viden, medarbejdere og faglighed i stort omfang, hvis de mister myndighedsbetjening på et givent område.
Dekan på Science and Technology ved Aarhus Universitet, Niels Christian Nielsen, har afvist, at der skulle være nogen forbindelse mellem universitets myndighedsbetjening og forskernes faglige vurderinger.
Ikke desto mindre bliver sammenhængen mellem myndighedsbetjening og beregningerne i landsbrugspakken italesat allerede i Berlingskes artikel fra den 25. november 2017. Lars Stoumann Jensen, professor ved Københavns Universitet udtaler, at ”når jeg ser, hvordan myndighedsbetjening fungerer, kunne jeg nemt have begået de samme fejl, fordi det nogle gange skal gå stærkt”.
Også Jørgen E. Olesen er citeret for at sige;
– Vi er inde at røre ved hele problemet med myndighedsbetjening, når et universitet bidrager med lovforberedende arbejde til et ministerium, og vi arbejder under ekstremt tidspres.
Tvivl om uafhængighed
Sagen får så nyt liv i sidste uge, hvor Berlingske viderebringer og referer en række interne korrespondancer blandt ansatte på Aarhus Universitet og mellem universitetet og Miljø- og Fødevareministeriet, som avisen mener sår tvivl om universitetets uafhængighed.
– Forskere ved Aarhus Universitet udtalte sig under stort pres, da de i efteråret 2017 ændrede syn på en kritisk rapport om landbrugspakken, skriver Berlingske.
Samme aften, som da Berlingske offentliggjorde sin første historie, indkalder dekan Niels Christian Nielsen en bred kreds af AU-forskere, heriblandt de forskere, som havde støttet Bjørn Molt Petersens analyse i dagens artikel, til et krisemøde. Efter mødets afholdelse den efterfølgende formiddag sender dekanen endnu en mail til mødedeltagerne, som Aarhus Universitet nu har lagt ud deres hjemme. I den skriver han;
– Det drejer sig om vores faglighed, troværdighed og selvfølgelig er vores evne til at vinde konkurrenceudsætningen på spil – der er mange der gerne vil se os vingeskudt i den henseende.
Bente Hagelund, rektor ved Folkeuniversitetet i København, mener, at dekanens mail sætter medarbejderne ”under et stort pres for at levere resultater, der tilfredsstiller regeringen”, som hun udtaler til Berlingske.
Den sammenhæng mellem universitets økonomiske interesser og forskernes faglige vurderinger, som Berlingske påpeger i sin dækning, har imidlertid fået forskere på Aarhus Universitet til at tage til genmæle på universitetet hjemmeside.
Universitetet har lavet en oversigt med kommentarer fra såvel ledelse som forskere om Berlingskes kritik af myndighedsbetjening. Senest har dekan Niels Christian Nielsen skrevet et indlæg, hvor han fastslår, at han selvfølgelig er optaget af fakultetets indtjening.
– Men at påstå, at jeg skulle have påvirket forskerne til at ændre på deres faglige udmeldinger eller have givet dem mundkurv på, er forkert, skriver dekanen.
Også seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, som er medforfatter på den redegørelse, forskergruppen udsendte som svar på Bjørn Molt Petersens analyse, svarer på Berlingskes kritik i et skriftligt indlæg. Hun fastslår, at det var forskerne, der kørte hele processen omkring redegørelsen, og at hun ikke har følt noget pres fra dekanen.
Hun kommenterer desuden på den interne mail mellem hende selv og Morten Ejrnæs fra Miljø- og Fødevareministeriet.
– Jeg lovede ikke noget og følte mig ikke udsat for et pres, skriver hun.
På hjemmesiden fremgår det også, at Aarhus Universitet afholder en workshop om grundlaget for beregning af marginaludvaskning af kvælstof den 1. marts 2018. På dagsordenen er blandt andet en sammenligning af marginaludvaskningen i de to omdiskuterede regnemodeller NLES3 og NLES4 og en redegørelse for status og planer for den nye NLES5-model. Både Bjørn Molt Petersen og Jørgen E. Olesen er på deltagerlisten.
