Planen var, at Niels Bohr Bygningens 52.000m2 skulle indeholde laboratorier, kontorer og undervisningslokaler for Københavns Universitets naturvidenskabelige fakultet. Men lige nu er det langt fra sikkert, at det går som planlagt.
Efter konflikter mellem KU og Byggestyrelsen, samt store problemer med projektets spanske entreprenør er det uvist, hvor meget byggeriet bliver forsinket, hvor stor ekstraregningen bliver og om KU overhovedet kommer til at flytte ind.
Ifølge KU’s tidsplan, skulle Niels Bohr Bygningen stå færdig og overdrages til KU ved årsskiftet 2016/2017. Byggeriet er sat til at koste 1,6 millarder kroner.
Rejsegilde: 15. april 2016 blev der holdt rejsegilde for bygningen med øl og pølser. Daværende direktør for Bygningsstyrelsen Gyrithe Saltorp holder tale og takker håndværkerne. Indtil videre er der stadig styr på byggeprojektet.
Problemerne opstår: 10. februar 2017 blev der foretaget ændringer omkring byggeriet. Kontrakten med den spanske bygningsentreprenør Inabensa, som var underleverandør af vvs og ventilation, blev ophævet. Inabensa har haft store problemer med manglende fremdrift og ringe kvalitet i byggeriet.
Forsinkelse og ekstraregning: 28. marts 2017. Inabensas problemer har gjort, at byggeriet forsinkes og forventes at blive mindst 160 millioner kroner dyrere end først planlagt, skriver Ingeniøren.
Styrelsen kan endnu ikke oplyse, hvad den samlede budgetoverskridelse vil løbe op i, eller hvornår byggeriet står færdigt. Til gengæld er det sikkert, at Københavns Universitet kommer til at betale, skrev Ingeniøren i samme artikel, fra 28. marts.
Byggeriets færdiggørelse rykkes først til sommeren 2017 og senere til et ubestemt tidspunkt i 2018.
Københavns Universitet ærgrer sig over forsinkelsen og de ekstra udgifter.
Bygningsstyrelsen har svigtet: 6. oktober 2017. Selvom Bygningsstyrelsen har udmeldt, at Inabensas svigt ikke kunne opdages ved normale bygningstilsyn, har der ifølge flere kilder været tale om et svigt hos Bygningsstyrelsen selv, skrev Politiken. KU er enig i kritikken af Bygningsstyrelsen.
KU’s ledelse tidligere har rejst debat omkring konstruktionen af nye universitetsbyggerier, fordi Byggestyrelsen træffer beslutningerne, mens KU dækker omkostningerne – også ved fejl i byggestyringen, skrev Uniavisen.
Yderligere forsinkelser: Politiken skrev videre d. 6. oktober, at den seneste besked fra Bygningsstyrelsen var, at overdragelsen af det færdige byggeri tidligst kan ske i begyndelsen af 2019. Den plan har KU svært ved at tro på.
Enorme ekstraudgifter: Byggeriet kommer nu til at overskride budgettet med op mod 1 milliard kroner og KU kan risikere at komme til at stå for store dele af de ekstra udgifter.
– Vi er nødt til at overveje, om vi overhovedet har råd til at flytte ind, siger Anders Boe Hauggard til Politiken. Anders Boe Hauggard er vicedirektør for KU og ansvarlig for bygningsområdet.
KU advarer om sagsanlæg: 28. oktober 2017. Selvom Bygningsstyrelsen har sat overdragelsen til at ske tidligst primo 2019, vil KU lægge sag an mod Bygningsstyrelsen, hvis Niels Bohr Bygningen ikke står klar til overtagelse i maj 2018. I sådan en sag vil KU rejse krav om erstatning for de ekstra omkostninger, forsinkelserne har medført, skrev Politiken.
Sagen er en sjælden konflikt mellem to statslige institutioner, fortsatte Politiken.
Direktør går af: 1. november 2017. Bygningsstyrelsens direktør, Gyrithe Saltorp, stopper med øjeblikkelig virkning. Det fastslog en pressemeddelelse fra Bygningsstyrelsen.
Omfordeling af arbejde: Vejdirektoratet overtager desuden ansvaret for Niels Bohr Bygningen sammen med flere andre af Bygningsstyrelsens større byggeprojekter – en konsekvens af byggeskandalen og af, at regeringen har mistet tilliden til Bygningsstyrelsen, skrev Politiken samme dag.
Udgifterne stiger stadig: 1. november. De ekstra omkostninger i forbindelse med byggeriet er steget til 1,3 milliarder kroner – en overskridelse af budgettet med 79 procent. Det skrev Transport–, Bygnings–, og Boligministeriet (hvorunder Vejdirektoratet hører til).
KU advarer om, at hvis de skal betale hele fordyrelsen, vil lejekontrakten blive revet i stykker, skriver Ingeniøren.
KU skal ikke betale hele gildet: Ministeriet kommer dog KU til undsætning. De har nemlig fået lavet en rapport, der afdækkede, at Bygningsstyrelsen ikke har reageret i tide på de problemer, der har været med konstruktionen af Niels Bohr Bygningen.
Selvom KU selv skal betale for de ekstra udgifter, der er kommet af universitetets egne ønsker om ændringer i byggeriet, skal de ikke betale for størstedelen af de ekstra udgifter. Størstedelen af ekstraregningen skyldes mangelfuld byggestyring fra Byggestyrelsens side, og det skal KU ikke hæfte for, sagde Transport-, Bygnings-, og Boligminister, Ole Birk Olesen, til Politiken.
Situationen ser nu således ud, at den samlede udgift for Niels Bohr Bygningen er på 2,9 milliarder kroner. Byggeprojektet står tidligst færdigt i begyndelsen af 2019, men intet vides med sikkerhed.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
