Mange vil mene, det var på tide. Karakterskalaen for videregående uddannelser og for så vidt også ungdomsuddannelser og folkeskoler blev ændret i 2007 til 7-trins skalaen med 12-tallet i toppen, frem for den gamle 13-tals skala. På den måde kom den til at passe til den mere internationale ECTS skala med bogstaverne A til F, hvorfor danske studerende blandt andet skulle få lettere ved at komme til udlandet.
Siden er debatten blusset op med jævne mellemrum, gerne i eksamensperioder som i øjeblikket. Mest diskuteret har været det famøse 12-tal, som gives for ”den fremragende præstation”og som modsvarer både det gamle 13- og 11-tal. Man kan kort sagt have svært ved at honorere den helt exceptionelle præstation, man som censor måske ser et par gange på et år. En åbenlys mangel.
Ministeriet har nu taget den langvarige kritik til efterretning og sat gang i en evaluering af karakterskalaen med henblik på at se, om den opfylder de mål den oprindelig blev sat i verden for at efterleve:
– Jeg synes, vi mangler en karakter til det helt exceptionelle. 12-tallet er fint, men den karakter dækker jo både over den fremragende præstation, og altså også det helt ekstraordinære. Evalueringen hjælper os med at få viden om behovet for en justering, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind blandt andet i en presse meddelelse.
For mange 12- taller
Et andet forhold evalueringen skal tage fat på, er den udbredte brug af topkarakeren 12. Forventningen da den nye skala blev indført, var at hver tiende skulle opnå topkarakter, men i skoleåret 2014-2015 opnåede ifølge berlinske godt en ud af 7 et 12-tal på til eksamen på universitet, med RUC, DTU og ITU som de mest rundhåndede. Her fik næsten hver femte et 12-tal.
Evalueringen bliver den første siden 2013 og vil ud over topkarakterspring og karakterdevaluering også belyse den international anvendelighed af skalaen, den store afstand mellem karakterene og om skalaen anvendes ensartet i hele uddannelsessystemet.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdenstørste hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.