Striden mellem Københavns Universitet og Bygningsstyrelsen om det skandaleramte Niels Bohr-byggeri er skærpet, efter at KU har anlagt voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen omkring principperne for den kommende husleje.
Prisen på KU’s nye Niels Bohr-bygning bliver 1,2 milliarder dyrere end planlagt på grund store forsinkelser og problemer med kvaliteten.
Ikke nok med, at forskere og studerende formentlig først vil kunne indvie bygningen godt to et halvt år senere end beregnet – i løbet af sommeren 2019 – så kan det også blive en dyr affære for Københavns Universitet.
Bygningsstyrelsen, den statslige bygherre, mener nemlig, at universitetet skal betale omkring 445 mio. kroner af ekstraregningen for fejl og forsinkelser. Og det er til trods for, at universitet ikke er ansvarlig for dem.
Uheldige incitamenter
Voldgiftssagen mellem Københavns Universitet og Bygningsstyrelsen er central, fordi den giver grund til at gentænke statens ejerforhold over universitetets bygninger.
I 2015 forsøgte Københavns Universitet at købe sine egne bygninger af staten med det formål at blive selvejende ligesom blandt andet CBS og DTU er. KU fik dog afslag med den begrundelse, at selveje ikke var i statens interesse. Huslejeordningen med universiteterne giver da også statskassen et overskud på en halv milliard, skriver Dagbladet Information.
Selvom universitetet kun er lejer af bygningen, og altså ikke har noget styringsansvar, står KU alligevel til at skulle betale en ekstra husleje på mindst 32 mio. kr. om året.
– Det bliver interessant at se, hvad der sker i den her sag. Hvis KU kommer til at betale en stor del af regningen, selv om de ikke har noget styringsansvar, så har man jo skruet en statslig bygge- og huslejeordning sammen, som kunne opfattes som havende nogle perverse incitamenter, siger Kim Haugbølle, seniorforsker i byggestyring på Aalborg Universitet, til Information.
Han fortsætter;
– Hvis KU selv havde stået for byggeriet, så kunne de jo have fundet besparelser undervejs. Den samme interesse har Bygningsstyrelsen ikke, hvis regningen blot kan sendes videre til andre.
Der er derfor behov for, at politikerne gentænker hele ordningen omkring selveje, husleje og nybyggeri på universiteterne, så der kan blive ”justeret på de ret uheldige incitamenter i den”, mener seniorforskeren.
Værdiforøgende arbejder
Når Bygningsstyrelsen sender regningen videre til KU, er det fordi, de mener, der er tale om såkaldt værdiforøgende arbejde. Det er KU dog stærkt uenig i.
– Vi ser ikke den sum, som styrelsen angiver som værdiforøgende arbejder, som værdiforøgende. De udgifter er ikke kommet, fordi vi ville have lavet noget om, så det bliver et af temaerne i den kommende sag, for det er jo ret specielt at være lejer og ikke have nogen garanti for, hvor stor huslejen bliver, siger Anders Boe Hauggaard, vicedirektør for Campus Service på KU, til Information.
Han oplyser, at Københavns Universitet har bedt om ændringer af byggeriet for samlet omkring 35 mio. kroner.
Bygningsstyrelsen har primært forklaret de store forsinkelser og fordyrelser med, at den spanske entreprenør Inabensa har været meget forsinket og ikke mindst svigtet med kvaliteten i byggeriet. Af samme grund blev firmaet fyret tilbage i februar 2017.
I marts 2018 kom Finansudvalget med den nye tidsplan, der viste, at byggeriet tidligst kan stå færdigt i starten af 2019.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
