Striden mellem Københavns Universitet og Bygningsstyrelsen om det skandaleramte Niels Bohr-byggeri er skærpet, efter at KU har anlagt voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen omkring principperne for den kommende husleje.
Prisen på KU’s nye Niels Bohr-bygning bliver 1,2 milliarder dyrere end planlagt på grund store forsinkelser og problemer med kvaliteten.
Ikke nok med, at forskere og studerende formentlig først vil kunne indvie bygningen godt to et halvt år senere end beregnet – i løbet af sommeren 2019 – så kan det også blive en dyr affære for Københavns Universitet.
Bygningsstyrelsen, den statslige bygherre, mener nemlig, at universitetet skal betale omkring 445 mio. kroner af ekstraregningen for fejl og forsinkelser. Og det er til trods for, at universitet ikke er ansvarlig for dem.
Uheldige incitamenter
Voldgiftssagen mellem Københavns Universitet og Bygningsstyrelsen er central, fordi den giver grund til at gentænke statens ejerforhold over universitetets bygninger.
I 2015 forsøgte Københavns Universitet at købe sine egne bygninger af staten med det formål at blive selvejende ligesom blandt andet CBS og DTU er. KU fik dog afslag med den begrundelse, at selveje ikke var i statens interesse. Huslejeordningen med universiteterne giver da også statskassen et overskud på en halv milliard, skriver Dagbladet Information.
Selvom universitetet kun er lejer af bygningen, og altså ikke har noget styringsansvar, står KU alligevel til at skulle betale en ekstra husleje på mindst 32 mio. kr. om året.
– Det bliver interessant at se, hvad der sker i den her sag. Hvis KU kommer til at betale en stor del af regningen, selv om de ikke har noget styringsansvar, så har man jo skruet en statslig bygge- og huslejeordning sammen, som kunne opfattes som havende nogle perverse incitamenter, siger Kim Haugbølle, seniorforsker i byggestyring på Aalborg Universitet, til Information.
Han fortsætter;
– Hvis KU selv havde stået for byggeriet, så kunne de jo have fundet besparelser undervejs. Den samme interesse har Bygningsstyrelsen ikke, hvis regningen blot kan sendes videre til andre.
Der er derfor behov for, at politikerne gentænker hele ordningen omkring selveje, husleje og nybyggeri på universiteterne, så der kan blive ”justeret på de ret uheldige incitamenter i den”, mener seniorforskeren.
Værdiforøgende arbejder
Når Bygningsstyrelsen sender regningen videre til KU, er det fordi, de mener, der er tale om såkaldt værdiforøgende arbejde. Det er KU dog stærkt uenig i.
– Vi ser ikke den sum, som styrelsen angiver som værdiforøgende arbejder, som værdiforøgende. De udgifter er ikke kommet, fordi vi ville have lavet noget om, så det bliver et af temaerne i den kommende sag, for det er jo ret specielt at være lejer og ikke have nogen garanti for, hvor stor huslejen bliver, siger Anders Boe Hauggaard, vicedirektør for Campus Service på KU, til Information.
Han oplyser, at Københavns Universitet har bedt om ændringer af byggeriet for samlet omkring 35 mio. kroner.
Bygningsstyrelsen har primært forklaret de store forsinkelser og fordyrelser med, at den spanske entreprenør Inabensa har været meget forsinket og ikke mindst svigtet med kvaliteten i byggeriet. Af samme grund blev firmaet fyret tilbage i februar 2017.
I marts 2018 kom Finansudvalget med den nye tidsplan, der viste, at byggeriet tidligst kan stå færdigt i starten af 2019.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-professor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.