Bliver forskningen bedre, hvis andre forskere kan kigge med over skulderen? Bedre adgang til data bag kollegaernes forskning var et vigtigt emne på den nylige konference om den reproducerbarhed – det vil sige, hvorvidt resultaterne af allerede publiceret forskning kan genskabes succesfuldt.
Det kan den nemlig alt for ofte ikke.
Københavns Universitet og Uddannelses- og Forskningsministeriet havde inviteret flere internationale forskere inden for forskningsintegritet og data-management til konference.
Epidemiolog Lex M. Bouter, der er professor i metodologi og integritet ved Vrije Universiteit, Amsterdam, forklarede, at den manglende reproducerbarhed blandt andet bliver et problem, fordi forskere bygger ovenpå hinandens viden:
– Vi risikerer at følge falske ledetråde.
Reproducerbarhedskrise
I en spørgeskemaundersøgelse fra 2016 spurgte tidsskriftet Nature godt 1500 forskere, om der er en reproducerbarhedskrise i forskningen. Lidt over halvdelen svarede ja.
Lex M. Bouter fortalte også om et gentagelsesforsøg, hvor kun 6 ud af 53 prækliniske kræftforskningsstudier kunne genskabes succesfuldt. Det er ifølge ham sådanne resultater, der har sat reproducerbarhed på dagsorden i forskningsverdenen.
Motivation er et kodeord
Spørgsmålet er, hvorfor problemet er opstået. Som årsager peger Lex M. Bouter især på motivationsfaktorer i forskningsverdenen.
De fleste tidsskrifter stræber eksempelvis efter at skabe ny viden, og det kan have den indirekte effekt, at forskernes undersøgelser også bliver vinklet den vej
– De positive resultater hjælper forskere frem i karrieren. Det er nemmere at få positive resultater publiceret og at blive citeret for dem, og det skal forskerne bruge, når de skal søge midler til mere forskning, siger Lex M. Bouter, der også har nogle løsningsforslag.
Konkret kunne universiteter, tidsskrifter og fonde også belønne eller fremhæve:
- Datadeling så forskningen bliver mere transparent og nemmere for andre at efterprøve.
- Nogle tidsskrifter er begyndt at forpligte sig til at publicere replikationsstudier, af de studier, de allerede har publiceret. Det er positivt, mener Bouter.
- Nul-resultater bør være nemmere at publicere.
Men det bliver ikke helt nemt, at få til at lykkes.
Dansk analyse på vej
Hans Müller Pedersen, der er direktør ved Styrelsen for Forskning og Uddannelse, har været med til at udarbejde det nuværende regelsæt for forskningsintegritet, der udkom i Danmark i 2014.
Til konferencen fortalte han blandt andet om input fra forskere, der var bekymrede for at dele data:
– Eksempelvis om data kan blive misbrugt, hvad man gør med personfølsomme emner, og om det kan komme til at tage en masse tid fra forskningen at skulle gøre data tilgængelige, forklarede han.
I december 2017 forventer styrelsen at kunne offentliggøre en foranalyse af fordele og ulemper ved mere tilgængelig data. Analysen handler om, hvorvidt man kan indføre en slags forskningsdata, der kaldes for FAIR. Fair står for: Findable, Accessible, Interoperable, Re-usable Research Data.
Foranalysen skal blandt andet svare på, hvilke omkostninger og gevinster, man kan forvente, og hvad der ville skulle til inden for politik, teknik, nye vaner og tid (for forskere) ved en model med mere åbent data, skriver Hans Müller Pedersen i en mail til Science Report.
Forsiden lige nu:

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks
Danmark er verdensførende på en række områder, og det øger spionagetruslen mod dansk forskning, fortæller Anders Henriksen, chef for kontraspionage hos PET.

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges
Professor Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge forskerens rolle i samfundet set i lyset af den seneste tids debat om forskningsfrihed.

KU-forsker vil bygge matematisk model der skal stoppe pandemier
Professor Samir Bhatt fra Københavns Universitet har fået The Schmidt Science Polymaths Award, så han kan forfølge sin ambition om at bygge en matematisk model der skal stoppe pandemier.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
