Bliver forskningen bedre, hvis andre forskere kan kigge med over skulderen? Bedre adgang til data bag kollegaernes forskning var et vigtigt emne på den nylige konference om den reproducerbarhed – det vil sige, hvorvidt resultaterne af allerede publiceret forskning kan genskabes succesfuldt.
Det kan den nemlig alt for ofte ikke.
Københavns Universitet og Uddannelses- og Forskningsministeriet havde inviteret flere internationale forskere inden for forskningsintegritet og data-management til konference.
Epidemiolog Lex M. Bouter, der er professor i metodologi og integritet ved Vrije Universiteit, Amsterdam, forklarede, at den manglende reproducerbarhed blandt andet bliver et problem, fordi forskere bygger ovenpå hinandens viden:
– Vi risikerer at følge falske ledetråde.
Reproducerbarhedskrise
I en spørgeskemaundersøgelse fra 2016 spurgte tidsskriftet Nature godt 1500 forskere, om der er en reproducerbarhedskrise i forskningen. Lidt over halvdelen svarede ja.
Lex M. Bouter fortalte også om et gentagelsesforsøg, hvor kun 6 ud af 53 prækliniske kræftforskningsstudier kunne genskabes succesfuldt. Det er ifølge ham sådanne resultater, der har sat reproducerbarhed på dagsorden i forskningsverdenen.
Motivation er et kodeord
Spørgsmålet er, hvorfor problemet er opstået. Som årsager peger Lex M. Bouter især på motivationsfaktorer i forskningsverdenen.
De fleste tidsskrifter stræber eksempelvis efter at skabe ny viden, og det kan have den indirekte effekt, at forskernes undersøgelser også bliver vinklet den vej
– De positive resultater hjælper forskere frem i karrieren. Det er nemmere at få positive resultater publiceret og at blive citeret for dem, og det skal forskerne bruge, når de skal søge midler til mere forskning, siger Lex M. Bouter, der også har nogle løsningsforslag.
Konkret kunne universiteter, tidsskrifter og fonde også belønne eller fremhæve:
- Datadeling så forskningen bliver mere transparent og nemmere for andre at efterprøve.
- Nogle tidsskrifter er begyndt at forpligte sig til at publicere replikationsstudier, af de studier, de allerede har publiceret. Det er positivt, mener Bouter.
- Nul-resultater bør være nemmere at publicere.
Men det bliver ikke helt nemt, at få til at lykkes.
Dansk analyse på vej
Hans Müller Pedersen, der er direktør ved Styrelsen for Forskning og Uddannelse, har været med til at udarbejde det nuværende regelsæt for forskningsintegritet, der udkom i Danmark i 2014.
Til konferencen fortalte han blandt andet om input fra forskere, der var bekymrede for at dele data:
– Eksempelvis om data kan blive misbrugt, hvad man gør med personfølsomme emner, og om det kan komme til at tage en masse tid fra forskningen at skulle gøre data tilgængelige, forklarede han.
I december 2017 forventer styrelsen at kunne offentliggøre en foranalyse af fordele og ulemper ved mere tilgængelig data. Analysen handler om, hvorvidt man kan indføre en slags forskningsdata, der kaldes for FAIR. Fair står for: Findable, Accessible, Interoperable, Re-usable Research Data.
Foranalysen skal blandt andet svare på, hvilke omkostninger og gevinster, man kan forvente, og hvad der ville skulle til inden for politik, teknik, nye vaner og tid (for forskere) ved en model med mere åbent data, skriver Hans Müller Pedersen i en mail til Science Report.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
