Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Råd bliver til fond og får nye muligheder

NYT NAVN: Politikerne får lidt nemmere ved at bestemme forskningstemaer og dårlige ansøgere kan sættes i karantæne fra 1. juli, når Det Frie Forskningsråd bliver til Danmarks Frie Forskningsfond

Når noget får nyt navn, er det sjældent bare navnet, der ændrer sig. Sådan bliver det heller ikke, når Det Frie Forskningsråd, bliver til Danmarks Frie Forskningsfond pr 1 juli i år. Om end bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen ikke ser nogen radikale ændringer…

– Jeg ville være fræk, hvis jeg nu siger, den største ændring er navnet, siger han med et grin.

– Men i en vis forstand er den største ændring jo navnet, fordi de ændringer man ellers har hæftet sig ved, ser vi ikke som en revolution.

De helt centrale støtteordninger vil fortsat være Forskningsprojekter 1 (projekter op til 1,8 mio kr) og 2 (projekter op til 4,1 mio kr) samt Sapere Aude Forskningsleder og Internationalt postdoc.

Tematiseret forskning – tættere politisk styring
En af ændringerne er dog, at politikerne får lidt nemmere adgang til at bede fonden udmønte politisk fastsatte forskningstemaer forudsat, der følger ekstra penge med.

– Hvis politikerne fx foreslår at få lavet et program, der handler om radikalisering af unge muslimer, så vil de bede os om det. Forudsat vi har kompetencerne til det, og der kommer en særskilt bevilling, vil vi sige, ”det gør vi gerne”.

Den tematiske udmøntning var også en – om end svagere – mulighed i den tidligere lov. For eksempel bad den tidligere Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen rådet udmønte støtte til et projekt om Reformationen, der har 500 års jubilæum i år. Nu bliver det bare en nemmere mulighed.

Når ændringen kommer nu, mener Peter Munk Christiansen det sker, fordi politikerne har vurderet, at der vil være nogle temaer, som ligger relativt langt fra Innovationsfondens område og kompetencer, men som politikerne alligevel ønsker at fremme

– Jeg tror roligt, man kan sige, at et projekt om Reformationsjubilæet ikke ligger til Innovationsfondens højrefod.

Selv om politikerne med lovændringen får nemmere ved at lægge temaer over til fonden, understreger formanden, at selve udmøntningen vil ske uden politisk indblanding

– Ellers vil vi ikke røre ved det. Og vi vil blive ved med at sige til solen brænder ud, at vores altoverskyggende opgave er at støtte den frie forskning. Så vi ser det med temaerne som en opgave, vi skal løse, fordi vi er de bedste til det, men vores hjerteblod er stadig den frie forskning.

Karensperioden – signal om gode ansøgninger
Den anden større ændring er muligheden for at tildele forskere en karensperiode, hvor de ikke kan søge midler. I lovteksten hedder det

  •  Danmarks Frie Forskningsfond kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om en karensperiode for en ansøger på op til 2 år i følgende tilfælde:
  • 1)Ansøgeren har indsendt en ansøgning, der kvalitetsmæssigt ligger langt fra at komme i betragtning.
  • 2)Ansøgeren er kendt videnskabeligt uredelig

På et spørgsmål om hvorvidt ændringen er lavet, fordi rådet mener, der er for mange dårlige ansøgninger, kommer formanden med et lidt mere nuanceret svar.

– Det er klart, vi vil da gerne sende et signal om, at man skal lave en god ansøgning, og det har noget at gøre med at vores succesrater er meget lave. I den sidste ende kan selv meget gode projekter begynde at gå uden om os, hvis chancen for bevillig er for lille. Så det er også et forsøg på at få lidt færre ansøgninger.

Med tanken om karensperioden lægger Danmarks Frie Forskningsfond sig i øvrigt på linje med the European Research Council, der på mange måder minder om den frie forskningsfond, bare i europæisk skala.

– Men vi ved slet ikke, om det bliver nødvendigt at gøre brug af muligheden for karens, siger bestyrelsesformanden. I hvert fald vil den ikke blive brugt i det aktuelle opslag for E2017 og F2018

Ud over karensperiode og den politisk tematisererede forskning, er der også en ændring i relation til fagudvalgene, hvor det fremadrettet bliver bestyrelsen, der udpeger formænd og medlemmer af de underliggende udvalg.

De unges fremtid
Der har været kritiske røster, siden bevillingen for forskningsrådet for 2016 blev barberet med ca. ¼ del. Det gik hårdt ud over især talentplejen og de unge, hvor blandt andet støttemuligheden for de individuelle postdocs forsvandt. De nye ændringer tegner ikke et billede, hvor det vil forandre sig.

– Vi ville meget gerne gøre mere for de unge, men vi har en forpligtigelse til at sikre bredden i dansk forskning, og det vil sige at dække så at sige alle forskningsområder og alle niveauer fra en postdoc til en seniorprofessor.

For de yngre forskere er der mulighed for at søge støtte som international postdoc, hvor man opholder sig 1½ af de 2 år man får bevilling til i udlandet, ligesom yngre forskere kan søge midler som Sapere Aude Forskningsleder.

Det kan man fortsat under den – nu –  frie forskningsfond.

Rammerne for Danmarks Frie Forskningsfond blev vedtaget ved et bredt forlig mellem den daværende regering (Venstre) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, dvs. alle Folketingets partier.

Forsiden lige nu:

SDU samler klimaforskning i nyt center

– Det er den største strategiske satsning nogensinde på SDU, siger klimaforsker, prorektor og leder af det nye center, Sebastian Mernild.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.