Med vækstplanen Det Blå Danmark – Et globalt maritimt kraftcenter sætter regeringen fokus på at fastholde og fremtidssikre den danske maritime arbejdsstyrke. Et af initiativerne i planen er, at regeringen vil investere 237 mio. kr. i forskning i nye teknologiske muligheder og 282 mio. kr. i forskning, der skal skabe grøn vækst.
Det er Innovationsfonden, der står for udmøntningen af midlerne på baggrund af FORSK2025-kataloget og aftalen om fordelingen af forskningsreserven for 2018.
Vækstplanen, der udkom for få dage siden, indeholder i alt 36 initiativer, som spænder bredt inden for flere områder, her i blandt at styrke fokus på uddannelser og forskningsindsatsen inden for Det Blå Danmark, så begge matcher erhvervets behov nu og frem mod 2025.
Det Blå Denmark er et af Danmarks største eksporterhverv og står samlet set for cirka en fjerdedel af den danske eksport. Det er regeringens klare ambition, at Det Blå Danmark fortsat skal være en vækstgenerator i samfundsøkonomien.
Men vækstplanen beskriver også, at Danmarks maritime styrkeposition er under pres fra nye banebrydende teknologier, navnlig digitalisering og energieffektivitet. Det skyldes, at 3D-printere, robotter, autonom teknologi og grøn el-produktion er i gang med at forvandle måden, hvorpå varer produceres, transporteres og forbruges.
Derfor kaster regeringen over en halv milliard efter forskningsindsatser, der skal sikre, at Danmark både bevarer sin maritime styrkeposition og samtidig forbliver et foregangsland inden for miljø og energi. Derfor skal transportsektoren også fremover bidrage til at mindske vores CO2-aftryk.
De danske forskningsmiljøer samarbejder allerede med erhvervslivet på en række områder for at understøtte kvaliteten og relevansen af dansk forskning på det maritime område, så forskningen kommer samfundet til gavn. Med vækstplanen vil regeringen bakke op om, at arbejdet i Kontaktudvalget for maritim forskning udvides med en årlig drøftelse af centrale maritime forskningsemner. Udvalgets arbejde er koncentreret om at skabe et større samarbejde mellem virksomheder, universiteter og skoler, og desuden udvikle konkrete projektideer.
Med vækstplanen støtter regeringen også udviklingen af et projekt indenfor færgesejlads, der forventes at ville gavne danske styrkepositioner inden for maritim energieffektivitet og klima- og miljøløsninger, herunder også eksportpotentialet.
Danske forskere og virksomheder inden for det maritime område har gode muligheder for at søge offentlige forskningsmidler, fremgår det af vækstplanen. Og i 2018 vil forskere og virksomheder blandt andet have mulighed for at søge midler til forskning i nye teknologiske muligheder og forskning, der skal skabe grøn vækst. Disse to temaer indgår i Uddannelses- og Forskningsministeriets FORSK2025-katalog, hvor blandt andet energieffektivisering også er fremhævet.
– Med vækstplaninitiativer og ved at udnytte de eksisterende muligheder er de danske forsknings-og uddannelsesinstitutioner godt rustet til at gøre Det Blå Danmark klar til fremtiden, konkluderer regeringen i vækstplanen.
Ud over at styrke den martitime forskningsindsats vil regeringen også gøre Det Blå Danmark attraktivt som karrierevalg og i den forlængelse sikre, at uddannelser tilbydes på det rigtige niveau, så erhvervets efterspørgsel efter danske søfolk dækkes ind.
– Det er vigtigt, at flere unge ser mulighederne for en fremtid inden for det maritime erhverv. Uddannelser af høj kvalitet og dygtige unge er afgørende for, at Det Blå Danmark står for en vigtig del af den vækst, der skal skabe Danmarks fremtid. Sådan siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind om vækstpakken på regeringens hjemmeside.
Også Dansk Metal lægger stor vægt på, at regeringen fremhæver uddannelse og kompetencer som en væsentlig del af fremtidens maritime sektor.
– Det synspunkt deler jeg. Hvis vi gerne vil tiltrække unge mennesker til erhvervet, så skal vi sikre, at der er gode muligheder for uddannelse og udvikling af kompetencer”, siger Claus Jensen forbundsformand i Dansk Metal i en pressemeddelelse.
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.