I forslaget lægger regeringen op til at styrke den frie forskning ved at give 360 mio. kr til Danmarks Innovationsfond og 200 til Danmarks Frie Forskningsfond. I den frie forskningsfond skal pengene udmøntes med fokus på grøn vækst, bedre sundhed og nye teknologiske muligheder, mens pengene til den frie forskningsfond er øremærket til blandt andet menneske og samfund og frie midler til fonden.
I alt 13 områder forslåes tilgodeset. Ud over fondene støttes med 250 mio. udviklings- og demonstrationsprogrammer indenfor miljø, energi og grøn udvikling. Desuden bliver der afsat 35 mio. til skabelsen af et miljø omkring den nye forskningsfacilitet i international topklasse, som spåes at få stor betydning i hovedstadsregionen, ESS. En anden tiltrængt udmøntning af forskningsreserven for 2018 er flere basisforskningsmidler til hhv. CBS, Aalborg universitet og ITU på i alt 55 mio. Se hele forslaget her
Tilbage er så bare at se, hvad de øvrige partier siger til forslaget.
Den samlede finanslov for 2018 ventes vedtaget senest i december måned.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























