Rektor på RUC Hanne Leth Andersen, har tidligere været kritisk i forhold til karakterskalaen, som hun har ment opdrog de studerende til at levere en fejlfri præsentation frem for at selv at tænke nyt.
– Problemet med den nuværende karakterskala er, at den fokuserer for meget på mål og mangler, siger hun ifølge Gymnasieskolen.
Oprindelig blev den nye 7-trinsskala indført for at harmonisere med udenlandske ECTS points, og selv om den på mange måder har levet op til forudsætningerne fra dens fødsel, om hvor mange procent der skal have en hvis karakter, så finder mange også skalaen uretfærdig, fx. formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Martin Thing…
– Som det er i dag, dækker 7 over for meget. Et 7-tal bliver opfattet som en lav karakter, men det er det jo ikke. Der er sket en forskydning i de karakterer, man kan ’leve med’. Jeg tror, det har været med til at øge karakterræset, siger Martin Thing, til Gymnasieskolen.
Rektor på RUC har en ide til en ny skala, om end hun stadig synes, vi skal fastholde 7-trinsmodellen. Men i stedet for at lave uens afstand mellem karaktererne, forslår hun en jævn skala med karaktererne 0-2-4-6-8-10-12
– Den uens afstand mellem karaktererne på den nuværende karakterskala, for eksempel mellem 7 og 10, gør, at man straffes ekstra ved at få 7, som jo ellers er en fin karakter – den tredjebedste, siger hun
Og det virker uhensigtsmæssigt, når karaktergennemsnit har så stor betydning for optagelsen på videregående uddannelser.
Et andet udskældt element har været besværet med at belønne den helt ekstraordinære præstation. Når godt 10% af en årgang får et 12-tal, kan det være svært at belønne de ganske få, der kan noget særligt. Her forslår hun, at man kan sætte et + på karakteren, altså 12+. Det forrykker ikke gennemsnittet, men anerkender indsatsen.
Forsiden lige nu:

49 skæve forskningsideer får økonomisk støtte af fond
Villum Fonden Experiment-program har uddelt bevillinger til i alt 49 skæve forskningsprojekter for en samlet værdi af 97 millioner kroner.

Lundbeckfonden giver millioner til forsker: Vil finde kuren på hidtil uhelbredelig sygdom
RNA-forsker Ulf Andersson Vang Ørom har gjort en banebrydende opdagelse i mus i jagten på en kur til Huntingtons sygdom. Nu fortsætter arbejdet i menneskehjernevæv.

Sådan tiltrækker du forskningskonferencer
De færreste forskere ved, hvordan man tiltrækker konferencer, selvom de betyder meget for både værtsforskerens karriere og universiteters evne til at hente udenlandske topforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.