Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået ny skatteaftale, og en del af den vedrører regler for optjening af dagpenge. De nye regler kan ende med at få negative konsekvenser for universiteternes rekrutteringsgrundlag, når de nye dagpengeregler træder i kraft.
Det vurderer formand for Rektorkollegiet og rektor for DTU, Anders Bjarklev.
– Det er meget vigtigt for os som universiteter, at de regler, der vedrører vores ansatte, sætter så få begrænsninger som overhovedet muligt for at kunne rekruttere internationalt, siger Anders Bjarklev pointerer, at det endnu ikke er noget, man har haft tid til at diskutere i kredsen af rektorer.
De regler betyder, at man skal have opholdt sig syv ud af de foregående otte år i et EU- eller EØS-land for at have ret til dagpenge. For postdocs betyder det, at de ikke har den ret, hvis de en dag beslutter sig for at vende hjem og forsøge at finde arbejde i Danmark efter at have dygtiggjort sig i udlandet.
Hos Dansk Magisterforening får de nye regler heller ikke mange pæne ord med på vejen af formand Camilla Gregersen.
– Det nye opholdskrav er et stød til den danske forskerverden, som er international. Vi skal ikke lukke os om os selv som forskernation, siger hun.
Størstedelen af verdens allerbedste universiteter ligger i USA. På Times Higher Education-listen finder man 15 amerikanske universiteter på de øverste 20 pladser. Har en dansk forsker haft ophold et af disse steder, har hverken forskeren eller ægtefællen ret til dagpenge, hvis de en dag beslutter sig for at vende hjem.
– Det er vigtigt, at vi har nogenlunde lige adgang og mulighed for at rekruttere. Det spiller en væsentlig rolle for os som internationalt, førende forskningsinstitution. Hver gang der er begrænsninger på det, så er det selvfølgelig noget, der gør vores liv lidt sværere. Og her taler vi altså om det, vi kalder internationalt talent, siger Anders Bjarklev.
Et minus kan betyde meget
Det hører dog til sjældenhederne, at de allerstørste postdoc-talenter skal på dagpenge. I så fald er det typisk selvvalgt, siger Anders Bjarklev. Men det kan meget vel være relevant for ægtefællen.
– Hvis man en stille aften overvejer: Skal jeg tage til Frankrig, Danmark eller Japan? Er man i tvivl, hvis man kommer fra f.eks. Sydafrika, kan det være, at man krydser fordele og ulemper ind, og ét mere minus mere ud for Danmark kan måske betyde, at man ender i Frankrig i stedet, siger Anders Bjarklev.
Camilla Gregersen helt enig i disse betragtninger.
– Vi vil jo gerne have, at danske forskere får muligheder for at få ny international viden og inspiration fra udenlandske universiteter, også udenfor EU, ligesom det også er vitalt indenfor internationale private brancher som IT- og medico-området, at der er mobilitet internationalt.
Hvis man fremover er afsted i et år og nogle få dage, bliver man straffet ved, at der så går syv år, før man er dagpengeberettiget igen. Det er urimeligt, siger hun.
Der er dog én ting, som glæder Camilla Gregersen.
– Heldigvis omfatter kravet ikke dem, som er udstationeret for en offentlig myndighed eller virksomhed eller under uddannelse, men det er langt fra godt nok, siger hun.
Læs mere om skatteaftalen generelt.
De nye regler træder i kraft 1. jan. 2019.
Forsiden lige nu:

Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv
En 0,05mm ledorm bestående hovedsageligt af hjerne og penis kan være nøglen til at forstå nogle af evolutionens gåder – og give ledetråde til at forstå os selv. Lektor Katrine Worsaae har lagt ledormens genetiske puslespil og fundet de første svar på ’down-sizing’.

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges
Professor Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge forskerens rolle i samfundet set i lyset af den seneste tids debat om forskningsfrihed.

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks
Danmark er verdensførende på en række områder, og det øger spionagetruslen mod dansk forskning, fortæller Anders Henriksen, chef for kontraspionage hos PET.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.