Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået ny skatteaftale, og en del af den vedrører regler for optjening af dagpenge. De nye regler kan ende med at få negative konsekvenser for universiteternes rekrutteringsgrundlag, når de nye dagpengeregler træder i kraft.
Det vurderer formand for Rektorkollegiet og rektor for DTU, Anders Bjarklev.
– Det er meget vigtigt for os som universiteter, at de regler, der vedrører vores ansatte, sætter så få begrænsninger som overhovedet muligt for at kunne rekruttere internationalt, siger Anders Bjarklev pointerer, at det endnu ikke er noget, man har haft tid til at diskutere i kredsen af rektorer.
De regler betyder, at man skal have opholdt sig syv ud af de foregående otte år i et EU- eller EØS-land for at have ret til dagpenge. For postdocs betyder det, at de ikke har den ret, hvis de en dag beslutter sig for at vende hjem og forsøge at finde arbejde i Danmark efter at have dygtiggjort sig i udlandet.
Hos Dansk Magisterforening får de nye regler heller ikke mange pæne ord med på vejen af formand Camilla Gregersen.
– Det nye opholdskrav er et stød til den danske forskerverden, som er international. Vi skal ikke lukke os om os selv som forskernation, siger hun.
Størstedelen af verdens allerbedste universiteter ligger i USA. På Times Higher Education-listen finder man 15 amerikanske universiteter på de øverste 20 pladser. Har en dansk forsker haft ophold et af disse steder, har hverken forskeren eller ægtefællen ret til dagpenge, hvis de en dag beslutter sig for at vende hjem.
– Det er vigtigt, at vi har nogenlunde lige adgang og mulighed for at rekruttere. Det spiller en væsentlig rolle for os som internationalt, førende forskningsinstitution. Hver gang der er begrænsninger på det, så er det selvfølgelig noget, der gør vores liv lidt sværere. Og her taler vi altså om det, vi kalder internationalt talent, siger Anders Bjarklev.
Et minus kan betyde meget
Det hører dog til sjældenhederne, at de allerstørste postdoc-talenter skal på dagpenge. I så fald er det typisk selvvalgt, siger Anders Bjarklev. Men det kan meget vel være relevant for ægtefællen.
– Hvis man en stille aften overvejer: Skal jeg tage til Frankrig, Danmark eller Japan? Er man i tvivl, hvis man kommer fra f.eks. Sydafrika, kan det være, at man krydser fordele og ulemper ind, og ét mere minus mere ud for Danmark kan måske betyde, at man ender i Frankrig i stedet, siger Anders Bjarklev.
Camilla Gregersen helt enig i disse betragtninger.
– Vi vil jo gerne have, at danske forskere får muligheder for at få ny international viden og inspiration fra udenlandske universiteter, også udenfor EU, ligesom det også er vitalt indenfor internationale private brancher som IT- og medico-området, at der er mobilitet internationalt.
Hvis man fremover er afsted i et år og nogle få dage, bliver man straffet ved, at der så går syv år, før man er dagpengeberettiget igen. Det er urimeligt, siger hun.
Der er dog én ting, som glæder Camilla Gregersen.
– Heldigvis omfatter kravet ikke dem, som er udstationeret for en offentlig myndighed eller virksomhed eller under uddannelse, men det er langt fra godt nok, siger hun.
Læs mere om skatteaftalen generelt.
De nye regler træder i kraft 1. jan. 2019.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
