Danmarks første rumstrategi blev lanceret i juni sidste år. Nu oplever rumområdet stor vækst og rumvirksomheder skaber masser af arbejdspladser, viser en opfølgning på regeringens strategi.
– Både globalt og i Danmark er det en branche i vækst, siger Kristian Pedersen, astrofysiker og direktør for DTU Space, til Science Report.
I 2016 omsatte det samlede danske rumerhverv for mere end 5 mia. kr. og understøttede over 1700 arbejdspladser, skrev Uddannelses- og Forskningsministeriet i søndags.
De tal kommer efter en vækst på 16 procent, som erhvervsområdet har oplevet siden 2013, hvilket er væsentlig mere end den generelle vækst for andre danske brancher i samme periode.
– Fortsætter væksten i samme tempo, vil omsætningen i 2022 være over 7 mia. kr., skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i opfølgningen.
Markedet åbner sig
Når udviklingen har været så gunstig, skyldes det ikke mindst, at området er blevet meget mere tilgængeligt for mindre, private virksomheder.
– For ti år siden var det kun de store rumagenturer, der med deres investeringer var enerådende på markedet. Men i højere og højere grad kommer der private spillere ind, og det giver en anden dynamik og nogle andre muligheder, siger Kristian Pedersen.
Det skyldes både, at teknologien er blevet billigere, og at der er et marked for produkter og tjenester, der bygger på innovation fra rumområdet – ikke mindst inden for navigation og kommunikation.
Uddannelses- og Forskningsministeriet skriver fx., at 15 procent af erhvervslivet i dag bruger satellitbaserede tjenester til at drive deres forretning.
Nationale myndigheder har også gavn af rumforskningen, f.eks. i katastrofeberedskaber, der udnytter satellitter.
– Når der er katastrofer ude i verden, kan man med satellitdata danne sig et overblik over situationen. Eller måske oven i købet forudsige sådan noget som oversvømmelser, siger Kristian Pedersen, og fortsætter:
– Bangladesh er jo fx. plaget af oversvømmelser i tide og utide, men hvis man ud fra data kan sige, hvornår de kommer, så kan man forberede et så udsat land. Så kan man redde menneskeliv, men også udnytte vandet bedre til landbrug, fx. risdyrkning.
Dermed kan myndigheder bedre løse vigtige opgaver og virksomheder tjene penge på at sælge produkter, som myndighederne kan have stor gavn af, forklarer han.
Internationalt rumfællesskab
Selvom teknologien generelt er faldet i pris, er omkostningerne ved større satellitprogrammer eller bemandede rumekspeditioner stadig så store, at internationale sammenslutninger er nødvendige.
– Det er vigtigt, at danske virksomheder og universiteter kan være med på det internationale marked på rumområdet, sagde forhenværende Uddannelses- og Forskningsminister Ulla Tørnes, da regeringen kom frem med strategien i 2016.
Glædeligt for dansk rumforskning er det derfor, at Danmark er blevet medlem af FN’s rumkomité COPUOS.
Dermed bliver Danmark medspiller i den internationale udvikling på rumområdet, og danske virksomheder får bedre muligheder for at drage nytte af bl.a. den store teknologiske udvikling, der sker på rumforskningsområdet.
Lær af rumforskningen
Kristian Pedersen mener, at arbejdet med rummet har kvaliteter, som andre områder kan drage nytte af:
– Når man skal lave ting til rummet, skal det kunne klare sig under ekstreme forhold, og det skal virke upåklageligt i mange år. Vi kan jo ikke komme op og fikse det. Det bevirker, at vi sætter barren meget højt, siger han og fortsætter:
– Det, at have høje ambitioner, som man er nødt til at have på rumområdet for at være med, gør, at vi udvikler os som mennesker og som nation, og det synes jeg er det allervigtigste aspekt ved at lave rumforskning.
