-Vores mål er jo ikke nødvendigvis priser, vi skal skabe vækst, forklarer Claus Lønborg, der er CEO i Copenhagen Capacity, der er organisationen bag den internationale markedsføring af Greater Copenhagen, mens han leder os hen til hjørnekontoret i bygningen i det indre København.
-De her priser er med til at fortælle os, at ud af alle de investeringsfremmende organisationer rundt om i verden, så peger nogen på os som de bedste. Men vi spejler os naturligvis i priserne, og de er et godt tegn på, at det vi gør, ikke er helt dårligt.
Greater Copenhagen er et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Sjælland og Skåne og har et mål om at facilitere partnerskaber og samarbejde mellem virksomheder, det offentlige og universiteter. Priserne er tildelt af Financial times, New York Times og World Finance.
Det gode møde
Men priserne er nu kun anledningen til at stille spørgsmål om, hvordan man skaber fundamentet for gode samarbejder mellem private virksomheder og offentlig forskning. Og skal det koges ned i en sætning handler det om at skabe en god baggrund for at mødes:
-Førhen har virksomhederne og forskerne måske nok mødtes, måske fordi virksomhederne vidste en bestemt forsker kunne noget relevant, men forskeren var på vej i en anden retning eller havde slet ikke interesse i at samarbejde. Eller forskerne rakte måske ud efter en virksomhed, men havde ikke havde gjort sig klart hvad samarbejdet betød.
For der er forpligtigelser begge veje, når offentlige forskere og private virksomheder skal samarbejde:
-Du kan ikke forvente bare at få 100 mio. til at forske for. Pengene kommer med nogen forpligtelser, og det skal man også gøre sig klart som forsker, forklarer Lønborg
Hele opgaven med at få de rigtige forskere til at mødes med de rigtige virksomheder har været større, end det måske umiddelbart kunne lyde. Allerede for år tilbage tog en privat virksomhed inden for grøn energi kontakt til Greater Copenhagen, fordi de oplevede, at forskerne de kontaktede i det offentlige ikke virkede voldsomt interesserede at samarbejde. Den henvendelse satte gang i en større kortlægning og interviewarbejde med forskerne efter at have defineret 12 styrkeområder, hvor regionen stod stærkt og havde gode kommercielle potentialer:
-Tesen har hele tiden været, at hvis vi kan hjælpe forskerne med at finde det, de gerne vil have, så har vi lagt lettere ved at få et samarbejde i stand. Det nytter ikke noget at vi kommer slæbende med fx Siemens eller internationale farmaceutiske virksomheder, hvis det som forskerne vil, er noget helt andet. Derfor startede vi med at tage udgangspunkt i, hvad det egentlig var forskerne gerne ville have.
Første kampagne igang
Kortlægningen af forskernes ønsker og regionens kompetencer var færdig i efteråret 2017, og nu er de så i gang med målrettede kampagner:
-Den første kampagne er i gang med fødevarer. Her kan der være nogen navngivne virksomheder indenfor fødevareområdet, som forskerne har peget på – det kunne fx være Nestle, bare for at nævne et eksempel. Forskerne vil så have nogle ønsker indenfor deres forskningsområde – og også alle mulige bekymringer… de ved måske ikke helt, hvordan de skal snakke med dem, eller hvad de kan tilbyde dem – det kan være alle mulige ting.
Så når Greater Copenhagen rækker ud til Nestle – for nu at blive i eksemplet – og får skabt et match mellem forsker og virksomhed, kommer næste spiller på banen.
Kommunernes rolle
Flere af kommunerne omkring de store universiteter har etableret ”videnbyer”, hvor man ved har fokus på at finde talenter eller trække virksomheder til:
-Når vi har lavet et match og fx fået Nestle med, som gerne vil sætte måske 10 forskere på DTU, så hjælper videnbyen med at få det til at lykkes. Kommunen går altså ind og arbejder med de her ting og hjælper fx med at finde et sted at bo, eller hjælper med at møde andre relevante forskere. Alt sammen med fokus på at etablere flere arbejdspladser.
Hvert år trækker Greater Copenhagen 30-40 større internationale virksomheder til regionen og størstedelen af dem kommer, fordi der findes noget viden eller talent på området.
Selv om det går godt, er håbet naturligvis for Greater Copenhagen, at de kan skalere deres model op og brede den ud. Men det kommer ikke af sig selv:
– Jeg mener godt, vi kan skalere det op – især hvis der kunne komme lidt mere åbenhed fra både forskersiden og virksomhedssiden. På nogle områder fungerer det rigtig godt, andre steder kunne det godt blive bedre. Men for at få det til at lykkes, skal vi have delt erfaringerne – både de gode og de dårlige – på den måde kan vi blive bedre. Så tror jeg virkelig, vi kan folde de her ting ud og skabe et endnu stærkere forskningsmiljø, som gavner begge parter.
Målet er at få tiltrukket 5-10 internationale forskere eller virksomheder indenfor hvert af de 12 styrkeområder indenfor de næste 3 år.
