-Måden, vi arbejder på – ja selv konceptet ”arbejde” vil i fremtiden forandres på grund af digital teknologi.
Sådan startede Mads Tofte, rektor for IT Universitetet i København, sin velkomst ved en konference om fremtidens arbejdsmarked d. 6. juni.
Konferencen, ”The Future of Work and Education – Augmented by Technology”, fandt sted på IT Universitetet i København – og tegnede alt i alt et billede af, at vi lever i en opbrudstid, hvor virksomheder står over for markante forandringer.
Bliv endnu mere mennesker
Forandringerne skyldes den hastige udvikling af digital teknologi, forklarede Manish Bahl, direktør i det indiske Cognizant Center for the Future of Work – og formiddagens første oplægsholder.
-Vores industri vil ændre sig mere i løbet af de næste fem år, end den har gjort i de sidste 50. Vi er kun i begyndelsen af den 4. industrielle revolution, og dén teknologiske innovation, som vi har set indtil videre, er kun toppen af isbjerget.
Fremtiden byder på mere og mere kunstlig intelligens – og derfor vil det i fremtiden gælde om at skabe synergi mellem mennesker og maskiner, fortsatte Manish Bahl.
Og her er det allervigtigste, at virksomheder fokuserer på dé kompetencer, hvor vi mennesker er maskinerne overlegne.
-Kunstig intelligens er pt bedre end mennesker til udregninger o. lign. – til ”the science of the job”. Men elementer som kreativitet, empati og etik er unikt for mennesker – og noget, som der er lange udsigter til, at robotter bliver i stand til at efterligne. Derfor er det netop de kompetencer, vi mennesker nu skal blive endnu bedre til – og så kan vi lade den kunstige intelligens tage sig af dét, som dén gør bedst, vurderede Manish Bahl.
Manish Bahl blev bakket op af flere af konferencerens andre oplægsholdere. Bl.a. konferencens anden store oplægsholder, Olaf Groth, AI and Innovation Adviser på HULT og UC Berkeley samt CEO i Cambrian. Han vurderede, at
-…Virksomheder skal fokusere på menneskets indre kompetencer både fordi det vil skabe højere værdi i fremtidens arbejdsmarked – men også fordi det vil være et ”forsvar” mod det, vi frygter: at den kunstige intelligens udmanøvrerer os.
Gentænk din virksomheds persona
Helt konkret bør virksomheder også have fokus på at udnytte deres medarbejderes indre, individuelle forcer. Sådan lød et andet af formiddagens råd – og Olaf Groth gav et eksempel.
– Inden længe vil AI kunne vide meget mere om os og vores velbefindende, end nu – og så vil man fx kunne brug det til at udregne, under hvilke forhold den enkelte medarbejder arbejder bedst – og udnytte dét til at skabe størst mulig effektivitet.
-Som leder af en virksomhed bør du sætte et mål om at forbedre hver eneste person i din organisation, bekræftede Manish Bahl.
Og så skal virksomheder inddrage medarbejderne langt mere, end de gør i dag. For hvor vores arbejdsliv indtil nu har været præget af en “karrierestige”-mentalitet, går vi mod mere horisontale tider, fortsatte Olaf Groth:
-Virksomheder skal gentænke deres organisations ”persona”, og skal væk fra den hierarkiske opbygning. Vi kan se på den unge generation i dag, at det i fremtiden kommer til at handle om åbenhed og evnen til at skabe forbindelser – og dét bør virksomheder være åbne overfor.
Dét nikkede Helle L. Madsen, HR Manager i IKEA, genkendende til, da hun i løbet af formiddagen gav en kort præsentation af, hvordan hendes organisation forbereder sig til fremtiden.
– Vi har fx stor succes med at involvere vores medarbejdere når det kommer til at beslutte hvilke digitale løsninger, vi som virksomhed skal benytte os af – for det er medarbejderne, der bedst ved, hvad der vil fungere for dem. Og her kan vi udnytte, at der er medarbejdere på tværs af generationer: Nogle er ”hurtige” og har mange ideer – mens andre ikke er så computervante; og her kan de forskellige medarbejdere hjælpe hinanden.
Danmark risikerer at sakke bagud
Virksomheder skal altså blive mere helhedsorienterede, hvis de vil have succes på fremtidens arbejdsmarked. Men dét kræver, at det system, der omgiver dem, gennemgår samme udvikling:
-De virksomheder, der er nysgerrige på de nye teknologier, ved ofte ikke hvad vej de skal gå – og her er problemet, at de er nødt til at gå tusind forskellige steder hen med deres spørgsmål. Der er brug for, at vi i Danmark går mere holistisk til værks; at vi etablerer steder, hvor virksomheder har mulighed for at komme med alle deres spørgsmål, og hvor de kan prøve de nye teknologier ”hands on”, pointerede Hanne Shapiro, rådgiver i Sirikommissionen og ejer af Hanne Shapiro Futures, under et interview med konferencens moderator.
Det gælder om at imødekomme teknologien, eksperimentere med den – og ikke at lade sig overmande af den frygt, der ofte omkranser debatten om den 4. industrielle revolution.
Den er nemlig meget ofte forbundet med bekymring for, at mange jobs vil gå tabt, som den kunstige intelligens vinder mere frem.
Men både Olaf Groth og Manish Bahl manede til besindighed:
-I fremtiden vil brugen af kunstig intelligens betyde, at jobbeskrivelserne ændres – men ikke at de forsvinder. Vi vil til gengæld se nogle helt nye jobfunktioner – fx ”menneske-maskine teamleder”, for vi har akut brug for nogen, der formår at kombinere menneskers styrker med maskiners styrker, vurderede Manish Bahl.
I stedet for at bekymre os, skal virksomheder og borgere gå til den digitale udvikling med rank ryg – men også med en god portion refleksion:
-Vi har brug for de opbrud, der sker i den nuværende 4. revolution – så vi skal lade være at løbe væk fra den; vi skal i stedet indse, at det er yderst vigtigt, at vi i hele denne proces tænker på værdier, etik og dialog, sluttede han.
Konferencen ”The Future of Work and Education – Augmented by Technology” blev organiseret af Innovation Centre Denmark.
Blandt deltagerne var virksomhedsrepræsentanter og forskningsinstitutioner.
Forsiden lige nu:

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks
Danmark er verdensførende på en række områder, og det øger spionagetruslen mod dansk forskning, fortæller Anders Henriksen, chef for kontraspionage hos PET.

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges
Professor Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge forskerens rolle i samfundet set i lyset af den seneste tids debat om forskningsfrihed.

KU-forsker vil bygge matematisk model der skal stoppe pandemier
Professor Samir Bhatt fra Københavns Universitet har fået The Schmidt Science Polymaths Award, så han kan forfølge sin ambition om at bygge en matematisk model der skal stoppe pandemier.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.