Som forsker vil man gerne være up to date med sit forskningsfelt, og udvikle sin faglige horisont. Men i en tid, hvor mange føler, at tiden til forskning er knap, kan det være svært at nå det hele. I den forbindelse kan sociale medier som Twitter og LinkedIn hjælpe dig: Udnyt dét, der er særligt for hver enkelt platform; kombinér dem, og få de sociale medier ind i din daglige rutine. Sådan lyder nogle af rådene fra Mike Young, direktør for konsulentfirmaet ”Mike Young Academy”, der beskæftiger sig med forskningsformidling.
Hop over din egen sociale horisont
De sociale medier kan bruges som en effektiv ”genvej” til at udvide dit netværk og få ny inspiration inden for dit forskningsfelt. På platforme som Twitter og Linked In kan du nemlig forbinde dig til dine ”venners venner”, og på den måde skaber du mange ”weak ties” – perifere forbindelser – i dit netværk. Og et større netværk kan først og fremmest lede til nye muligheder:
-Nye jobmuligheder viser sig langt oftere fra sådanne perifere forbindelser, end fra dit nærmeste netværk af venner og familie, fortæller Mike Young.
Få nye ideer
Men det er ikke kun jobmæssigt, at mange perifere forbindelser er en fordel. Mike forklarer:
Når de sociale medier bruges rigtigt, kan de også være en metode til at få nye ideer – man kan blive opmærksom på måder at tænke på, som er parallelle med, og relevante for, ens egen forskning.
Twitter kan forstørre din tilstedeværelse som forsker
Én god måde at bruge sociale medier på er, at kombinere forskellige platforme. Der er nemlig forskel på, hvad fx Twitter og Linked In kan, når man som forsker gerne vil forstærke sin egen både online – og offline tilstedeværelse.
Det, der er særlig smart ved Twitter, er at platformen kan udvide din tilstedeværelse som forsker.
– Lad mig give et eksempel: Du sidder til en konference, og mens du lytter til forelæsningen tweeter du med et hashtag, der relaterer sig til konferencen. Det samme gør personen, der sidder i rækken bagved dig – og en masse af de andre, der deltager. På den måde kan du på Twitter faktisk indgå i en dialog imens du hører forelæsningen, og bagefter, i pausen, kan du så snakke ”face to face” med dem, du har tweetet med online. Det er en slags offline/online teknik, som i virkeligheden forstørrer din egen tilstedeværelse på en given konference, forklarer Mike.
En anden god offline/online-teknik er at oprette dit eget ”twitterkoncept”. Dét gør du ved at lave en profil, hvor du skriver præcis hvad det er, du vil på Twitter.
-Dét er særlig godt for forskere, fordi de ofte har en meget specialiseret viden, som de kan udnytte til at lave et rigtig fascinerende Twitter-koncept, fortæller Mike, og kommer med et par eksempler:
-Jeg har fx en profil, som hedder @MkeYoungAcademy. På dén tweeter jeg kun om seminarer og konferencer i København. Derfor ved folk, at det er dét, de kan forvente fra den twitter-profil. Et andet koncept kunne fx være, at man har en profil, hvor man kun tweeter om den samlede energiproduktion for vindmøller i Vesteuropa, fortæller han.
Linked In: Forskerens visitkort
Når man så har brugt Twitter til at møde folk og udvide sit netværk, kan man bruge LinkedIn til at ”fasttømre relationerne”.
-LinkedIn er ligesom et visitkort. Når du har mødt nogen, kan du bagefter aflevere et visitkort ved at sende dem en LinkedIn-invitation. På den måde viser du, at du anerkender dem – at de nu er en del af dit tættere arbejdsnetværk. Samtidig kan platformen fungere som en slags ”telefonbog” – for alle har deres telefonnumre og tilknytning på LinkedIn.
Kombinerer man Twitter og LinkedIn som forsker, så har man altså en ”genvej” til at udvide sit netværk og hente ny inspiration.
Få de sociale medier ind i din daglige arbejdsrutine
Mike fortæller, at det til gengæld er vigtigt, at man bruger de sociale medier på daglig basis.
-Dét, jeg anbefaler i mine kurser er, at man opretter en arbejdsrutine, hvor man bruger et eller andet bestemt antal minutter på det hver dag. Det vigtigste er, at man har en rutine, som gør, at man derudover lægger de sociale medier til side, så man kan koncentrere sig om sin egen forskning, fortæller han.
Den tid, du så bruger på de sociale medier, kan du optimere ved at inddele den i forskellige elementer. Mike forklarer:
-Ét vigtigt element er et ”overvågningselement”, hvor man overskuer dét, der sker i ens forskningsfelt. Det kan man gøre ved fx at kombinere Google underretninger med en social mediestyringsplatform som Hootsuite, Twitter-profiler, søgeord og hashtags. Et andet element er et ”reaktions – og delingselement”, hvor man interagerer og deler direkte på platformene. Og et tredje element er, at man fx på Hootsuite ”skemalægger”, sådan så man kan tweete og postere på Twitter og LinkedIn på senere, forudbestemte tidspunkter. Dét hjælper med hensyn til at nå folk i andre tidszoner og døgnrytmer, og til at afgrænse din egen tid på platformene.
Mike er overbevist om, at forskere alt i alt kan få meget ud af at bruge sociale medier.
-Jeg kender virkelig mange, som får meget ud af at bruge sociale medier. Men jeg ved også, at mange ofte er gode til ét element på platformene; nogle er virkelig gode til at udnytte dem på konferencer, nogle er gode til at dele viden, datoer og links – og andre igen er gode til at indgå i dialog om forskningsemner i realtime, så deres navn på dén måde er ”top of mind” når man diskuterer emnet, fordi de altid er på, når det sker, slutter han.
Du kan læse mere om Mike Young Academy her
Og du kan læse om fordelene ved ”weak ties” her
