Nationalt og internationalt oplever forskere et voksende fokus på at dokumentere den samfundsmæssige nytte og relevans, det såkaldte ”societal impact”, af vores arbejde. Senest så vi kravet være skrevet ind i regeringens nye forskningsstrategi ”Danmark, klar til fremtiden”.
At forskningen kan have societal impact er på ingen måde nyt. Universiteterne har bidraget til at finde løsninger på samfundsmæssige problemstillinger, længe før tvivlsomme distinktioner mellem grund- og anvendelsesorienteret forskning og ideer om dokumentation for gennemslag, effekter mv. slog igennem.
Forskningens direkte og umiddelbare samfundsnytte eller effekt bliver i stigende bliver italesat og vægtet som et afgørende kriterium for igangsættelse af forskningsprojekter
Det nye er imidlertid, at forskningens direkte og umiddelbare samfundsnytte eller effekt i stigende grad bliver italesat og vægtet som et afgørende kriterium for igangsættelse af forskningsprojekter.
Det synes jeg er en bekymrende udvikling. For forskningen skal ikke alene bidrage til at løse konkrete problemstillinger. Forskningen skal også være med til at problematisere og belyse og dermed bidrage til kritisk refleksion og dialog.
Bevillingsgivere kræver societal impact
I Danmark viser den øgede interesse for societal impact sig bl.a. ved et stort politisk fokus på den samfundsmæssige nytte af den offentligt finansierede forskning. Det ses eksempelvis i forbindelse med FORSK2025, hos Innovationsfonden samt Det Frie Forskningsråd.
Tendensen er ikke bare et dansk fænomen. Det er både nationalt og internationalt.
Vi kan også se, at forskningsmidler i stigende grad bliver prioriteret i forhold til mere eller mindre konkrete samfundsmæssige problemstillinger. Og ved ansøgning af forskningsmidler hos både de offentlige og private fonde stilles oftere krav om forskningsprojektets gennemslag. Tendensen er ikke bare et dansk fænomen. Det er både nationalt og internationalt.
Det er vanskeligt at betænke bevillingsgivere i, at de gerne vil vide, hvad der kommer ud af de forskningsprojekter, de uddeler midler til. På samme tid oplever vi et øget fokus på begreber som vidensoverførsel, videnssamarbejde, vidensformidling, innovation, samskabelse, open science mv. Alle betoner på forskellige måder interaktionen mellem forskning og samfund – og lægger forskningen i særlige nyttemæssige rammer.
Valide mål for societal impact
Hvordan vi rent faktisk skal dokumentere forskningens samfundsmæssige effekter
diskuteres til stadighed.
Det Frie Forskningsråd udgav i 2017 rapporten ”Impact – redskaber og metoder til måling af forskningens gennemslagskraft.” Rapporten giver et indblik i en lang række af de modeller, praksisser og metoder, der anvendes nationalt og internationalt til at måle effekterne af universiteternes forskningsaktiviteter.
Rapporten viser med al tydelighed, at måling af forskningens samfundsmæssige gennemslag er en kompleks størrelse, der alt afhængigt af ”blikket” opererer med korte og langsigtede modeller på både makro- og mikro-niveau i analyserne.
En af de større udfordringer i forhold til at beskrive impact er, at effekterne oftest viser sig på længere sigte. Det er altså ofte ikke muligt at redegøre for et projekts samfundsmæssige nytteværdi umiddelbart efter projektets afslutning.
Udfordringer ved dokumentation af impact
På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet har vi ladet en arbejdsgruppe diskutere og eksperimentere med modeller for samfundsmæssig impact af fakultetets forskning.
Gruppen fandt en række udfordringer forbundet med at dokumentere den samfundsmæssige impact. Jeg vil nævne tre.
For det første er resultater af humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning ofte konceptuel, processuel og erkendelsesmæssig fremfor materiel. Det medfører, at effekterne af forskningen ofte breder sig langsomt og sjældent har karakter af ”opdagelser”, der kan omsættes direkte i konkrete produkter eller ydelser.
For det andet viser det sig ofte, at kontekstuelle forhold, f.eks. det politiske og kulturelle klima, har betydning for, om resultater bringes til anvendelse.
Og for det tredje mangler der åbenlyst konsensus om metrikker til dokumentation af den samfundsmæssige impact.
Behov for nye modeller
Som det fremgår er det uhyre komplekst at måle nytteværdien af meget af forskning. Arbejdsgruppen på Aalborg Universitet har f.eks. kun kort berørt det forhold, at flere internationale forsøg på at dokumentere og dermed evaluere forskningens
samfundsmæssige effekter ofte baserer sig på en envejsforståelse af forskningens virkninger.
Jeg mener ikke, at de nuværende modeller tager tilstrækkelig højde for forskning, der bliver til i dynamiske samarbejds- og samskabelsesprocesser med eksterne parter, og som igennem samarbejdet skaber ændringer i ”mindset”, opfattelser, teknologier mv.
Det er derfor afgørende, at der findes modeller for måling af forskningens samfundsmæssige impact, således at den mere processuelle og erkendelsesmæssige forsknings gennemslag kan vurderes og dokumenteres, hvis vi meningsfuldt skal kunne
måle vores forsknings societal impact.
Klummen er skrevet af Rasmus Antoft, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
