Universitetsverdenen giver stor troværdighed overfor investorer. Især hvis man har papir på sine resultater, siger tidligere institutleder og nuværende direktør i et børsnoteret og forskningsbaseret firma.
I 2018 er Ole Thastrup ikke længere institutleder for Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Efter børnoteringen af sit firma har han måtte erkende, at der ’ikke længere er timer i døgnet til at lede både et stort institut og en børsnoteret virksomhed’.
2cureX, som firmaet hedder, startede han for lidt over 10 år siden sammen med to kolleger.
Men frem til børsnoteringen i november 2017, har der ikke været en modsætning i at være universitetsforsker og have et firma, fortæller han:
-Københavns Universitet har fået et større fokus på at sætte innovative aftryk ude i samfundet end tidligere. I dag skal grundvidenskab og innovation gerne gå hånd i hånd – vores excellente forskning skal ud og virke i samfundet. Derfor har det også været et plus at have et firma samtidig med, at jeg var leder af et institut, siger Ole Thastrup og tilføjer:
-Jeg håber også, jeg har skubbet til, at mange af vores dygtigst universitetsforskere også har kastet sig over innovation.
Skræddersyet behandling til patienten
2cureX blev børsnoteret i Stockholm kort efter igangsætningen et stort klinisk forsøg, der undersøger firmaets produkt hos tarmkræftpatienter. Ideen til metoden blev undfanget, mens Ole Thastrup forskede hos Carlsbergs forskningscenter.
2cureX har patent på ideen, der går ud på, at lægen kirurgisk tager en lille bid af en patients tumor, der i laboratoriet kan forvandles til tusindvis af små mikrotumorer. Her afprøver 2cureX et stort antal medicinske behandlinger for deres evne til at slå mikrotumorerne ihjel. Hospitalerne skal bruge produktet til at identificere den specifikke behandling, der er effektiv i den enkelte patient. I kræftbehandling er der fokus på at finde individuel behandling af patienterne, fordi der er stor variation i, hvordan medicinsk behandling virker på forskellige patienter og kræfttyper. Forskerne har døbt produktet IndiTreat.
-Vi er overbeviste om, at IndiTreat vil blive et vigtigt værktøj i den absolut nødvendige fremtidige individualisering af kræftbehandlingen, siger Ole Thastrup.
Firmaet har til huse på Bispebjerg Hospital og har også en afdeling på et stort hospital i Hamburg (University Medical Center Hamburg-Eppendorf). Samlet er der cirka 14 ansatte og en række ansatte, der er tilknyttet ved hjælp af fondsmidler på det tyske hospital.
Bevis, at du er en god universitetsforsker
Ole Thastrup er stadig tilknyttet Københavns Universitet som professor emeritus og vil fremover hjælpe andre forskere med innovative ideer med mentorer og sparring. Han vil bidrage til at skabe større mobilitet mellem universiteterne, innovationsmiljøer og virksomheder.
-Nogle tror måske, at det ikke er så afgørende med universitetskarrieren, hvis man vil skabe et firma. Det er jeg uenig i, f.eks. når man skal overbevise internationale investorer om at tilføre kapital til firmaet, så betyder en solid universitetskarriere rigtig meget, siger Ole Thastrup.
-Mens man er på universitetet, skal man have fokus på at bedrive excellent forskning, skabe internationale videnskabelige netværk og huske at dokumentere det på CV’et. Et stærkt videnskabeligt CV skaber stor troværdighed, og det bliver der lagt vægt på hos investorer, når de skal tage stilling til, om de vil løbe risikoen med et firma i opstartsfasen, siger han.
Han har selv oplevet, at det var et stort plus at have et solidt forsknings CV.
Tænk langt når du forhandler med universitetet
Et andet råd fra Ole Thastrup når det gælder at starte egen virksomhed som forsker, er at sætte sig ind i de juridiske regler omkring patenter, når man er offentligt ansat forsker (se faktaboks).
-Personligt mener jeg, at det vil styrke en nystartet virksomhed, hvis et universitetspatent kan overdrages til virksomheden. En licens til opfindelsen er ikke altid godt nok på sigt, siger han.
Det er ofte ikke noget problem, hvis universitetet ejer opfindelsen i opstartsfasen, hvor firmaet typisk henter penge hjem fra innovationsmiljøer i Danmark. Her kender man de danske universiteter, og der er stor tillid.
-Men senere, når der skal international kapital på banen, så bliver det vigtigt at have rettighederne i firmaet, for de udenlandske investorer er ikke lige så trygge ved at investeret i et produkt, hvor de grundlæggende rettigheder ejes af et universitet, siger Ole Thastrup.
Først ideen – ikke økonomien
Men ellers mener Ole Thastrup ikke, at de økonomiske bekymringer bør fylde for meget: En god ide og afdækning af behovet skal komme først.
-Hvis man sørger for at skaffe sig en mentor inden for området – og det vil jeg fx gerne hjælpe universitetets forskere med – så skal økonomien også nok komme, siger Ole Thastrup.
Han mener, at mulighederne i form af sparring og viden om innovation på Københavns Universitet er blevet markant styrket over de sidste ti år.
-Frem til børsnoteringen mener jeg, at innovationsarbejdet har gået rigtigt godt hånd i hånd med min universitetskarriere. Det er først nu, at jeg har måtte vælge, og nu satser jeg fuldt og helt på firmaet, siger han.
Du kan læse lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner her.
På KU og ved Region H’s hospitaler henvender man sig som ansat forsker til KU’s forskning & Innovation Her får forskerne hjælp til at vurdere, om deres opfindelse kan patenteres eller på anden måde beskyttes.
De får også hjælp til at vurdere, om opfindelsen har en kommerciel værdi, der gør beskyttelsen relevant.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
