Regeringen forslår i et nyt vækstudspil at give virksomhederne et højere skattefradrag, hvis de bruger penge på forskning. Det er rigtig fornuftigt. Konkret forslår regeringen, at virksomheder skal kunne trække 110 procent fra i skat mod de nuværende 100 procent. Virksomhederne vil med andre ord blive belønnet for forskningsinvesteringer, og det støtter vi i Dansk Magisterforening, selvom vi gerne havde set en lidt højere fradragsprocent.
Forslaget vil skabe et klogt incitament for virksomheder til at forske og udvikle nye produkter og services. Det giver rigtig god mening i den danske vidensøkonomi, hvor vi skal leve af at udvikle og levere smarte produkter og løsninger. Det er også oplagt, da mange virksomheder har et stort opsparingsoverskud, men relativt lave investeringer i Danmark. Samlet set kan forslaget skabe beskæftigelse og gavne dansk økonomi.
Men hvorfor egentlig vente så mange år og dermed forspilde chancen for, at virksomhederne kan komme i gang med det samme?
Som fagforening for naturvidenskabelige og humanistiske kandidater og ph.d-er ved vi i Dansk Magisterforening, at forskning kræver store, langsigtede og ofte risikable investeringer. Derfor er det vigtigt, at offentlig finansieret forskning også bliver opprioriteret gerne til 1,5 procent af BNP. Som Novos mangeårige forskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen udtalte sidste år: ”…de grundlæggende opdagelser, som vi nu er blevet styrtende rige på, er foregået på universiteterne”. Men som Novo-direktøren også uddyber, sidder der mange ude i de danske virksomheder, der omsætter og opfinder produkter på basis af opdagelserne fra universiteterne. Og det kræver ogsåstore investeringer, som er nødvendige, hvis Danmark fortsat skal bevare konkurrenceevnen i fremtiden.
Det koster penge, at hæve fradraget for penge brugt til forskning. Derfor er det vigtigt, at ordningen bliver lavet på en klog måde, så vi sikrer, at der virkelig kommer forskning ud af investeringerne. Derfor er det nødvendigt, at SKAT i samme ombæring får de nødvendige ressourcer til at kontrollere brugen af fradraget.
Regeringen lægger op til, at fradraget indføres fra 2020 og gradvist over de kommende år, indtil det er fuldt indfaset i 2026. Men hvorfor egentlig vente så mange år og dermed forspilde chancen for, at virksomhederne kan komme i gang med det samme? Fremtiden venter ikke på nogen!
Indlægget er skrevet af Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
