Glædelig Forskningens døgn – eller rettelig burde man vel sige glædelig Forskningens Uge, for arrangementet der finder sted i denne uge har i sine 12 leveår haft gevaldigt vokseværk og er gået fra at vare et døgn til en uge. Men hvordan får man et døgn til at være en hel uge – her på jorden vel at mærke?
– Det er såmænd meget enkelt. Det lader til, at man har ramt et behov for viden blandt danskerne. Samtidig er det et projekt, som er godt støttet af både magthaverne, erhvervslivet og kongehuset, ligesom det har formået at opbygge en god og iderig organisation. Disse ting tilsammen forklarer formentlig væksten, siger Anders Blok, der er lektor i sociologi ved Københavns Universitet.
Det kan ses af tallene. I 2005 varede Forskningens døgn netop et døgn, og cirka 20.000 mennesker besøgte de små 300 arrangementer landet over. Det er igennem årene blevet udvidet til to døgn (i 2006) og senere tre døgn (i 2009), og sidste år blev Forskningens Døgn til en uge med mere end 75.000 registrerede besøgende. Det oplyser Uddannelses og Forskningsministeriet.
Væk med det overfladiske
Men selv om Forskningens døgn er støttet af både ministre og har kronprinsesse Mary som protektor, er det svært at se, at det skulle være hele forklaringen på successen og hvorfor der så stor interesse for arrangementet. Anders Blok mener det handler om modtagerne:
– Hvis man ser på, hvordan forskere ofte optræder i medierne, så er det ofte tydeligt, at journalisten gør sig umage for at få forskere til at sige noget kompliceret på ekstremt kort tid. Der bliver det overfladisk og unuanceret. Men noget kunne tyde på, at mange borgere faktisk gerne vil have den lange forklaring, siger han.
I det hele taget er der meget der tyder på, at danskerne er mere interesserede i forskning og videnskab end andre europæere. I 2013 udgav Europa-Kommissionen en rapport, som bl.a. målte interessen for forskning og teknologi i EU’s medlemslande. Rapporten viste, at næsten seks ud af 10 danskerne følte sig både interesserede og velinformerede om udviklingen inden for videnskab og teknologi. I hele EU var det tilsvarende tal 38 pct. Med andre ord lægger vi danskerne markant højere når det kommer til interesse for forskning.
Stor tillid – særligt til universiteterne
Europa-Kommissionen har også målt, hvordan det står til med tilliden til forskere i forhold til andre professioner, og her er tallene opløftende, hvis man er universitetsansat:
– Hvis man sammenligner med andre professioner, så er tilliden høj. Markant højere end til politikere, journalister eller embedsmænd. Der er også et par eksempler på, at vi har forsøgt at undersøge forskel i tillid til forskere i den offentlige sektor, f.eks. på universiteterne, og i erhvervslivet. Og der er måske en tendens til, at man er mere forbeholden, når man ved, der er nogle kommercielle hensyn, siger Niels Mejlgaard. Han er ph.d. og leder af Center for forskningsanalyse ved Aarhus Universitet.
Helt konkret blev tilfældigt udvalgte stillet spørgsmålet, hvilke grupper i deres land der er de bedst kvalificerede til at forklare den påvirkning på samfundet, som videnskabelige og teknologiske fremskridt har.
Det var muligt at vælge op til tre svarmuligheder. Her svarede danskerne, at det var forskere i den offentlige sektor eller universiteterne (72 pct.), forskere i private foretagender (35 pct.) og forbrugerorganisationer (33 pct.).
En jungle af viden
Ser man på gennemsnittet for hele EU, var de tre faggrupper med størst tillid forskere i den offentlige sektor eller universiteterne (66 pct.), forskere i private foretagender (35 pct.) og forskere i NGO’er, der arbejder for miljøbeskyttelse (33 pct.).
Ifølge sociolog Anders Blok er der sket en ”mangfoldiggørelse af vidensautoriteter.” Interesseorganisationer og industrien har f.eks. fået deres egne tænketanke og politiske myndigheder har deres egne ekspertkomiteer. Men disse forskellige eksperter har ofte også en politisk dagsorden. Det kan gøre det forvirrende for borgere at navigere rundt i en stigende mængde af ekspertstemmer.
Hvordan navigerer folk i denne usikkerhed? Den betyder, at mange lige “trækker lidt fra” som tommelfingerregel, hvis det er en industriekspert, der siger noget. Så vil man lige have noget mere viden. Det er et godt tegn på befolkningens videnskabelige dannelse, mener Anders Blok.
– Derfor er Forskningens døgn et eksempel på en solstrålehistorie. Folk er faktisk parate til at opsøge forskere på universiteterne, når de lige har brug for lidt mere viden, siger han.
Uddannelses og Forskningsministeriet forventer, at besøgstallet i år vil overstige 75.000, svarende til lidt mere end 1 pct. af befolkningen. Forskningens døgn slutter 30. april.
Læs vores guide til de ti bedste gratis arrangemente på Forskningens Døgn
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
