Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Stor frustration blandt medarbejdere på universiteter

Løsningen på arbejdsfrustrationerne skal måske findes hos medarbejderne selv

Angry and exasperated employee. Office worker smashing a table bat. Vector illustration

Nedskæringer og nye regler
Nedskæringer, politisk styring og ændrede arbejdsopgaver skaber frustrationer hos de ansatte på universiteterne.

Sådan lyder resultaterne fra specialkonsulent ved KU, Pia Lassens, afgangsopgave fra diplomuddannelsen i ledelse.

Frustrationerne er bl.a. følgevirkninger af regeringstiltag som dimensioneringer, fremdriftsreform og stigende krav om, at universiteterne er i tæt kontakt med erhvervslivet. Det fører til ændringer i administrative arbejdsopgaver, som samtidig bliver sværere at løse af økonomiske årsager som nedskæringer i bevillingen.

– Det skaber en usikkerhed om, hvem der er ansvarlig for at løse hvilke opgaver og på hvilket niveau, skriver Pia Lassen i sit indlæg hos dm.dk

Den oplevelse findes ikke kun på KU. Tillidsrepræsentant på Aarhus Universitet, Olav W. Bertelsen, er enig med Pia Lassen i, at strammere regler kan være med til at skabe frustrationer:

– Detaljestyring og regeltyranni selvfølgelig er noget, der lige nu slider på universiteterne, siger han til Science Report.

Også på Aarhus Universitet kan man mærke et øget fokus på økonomien:

– På universiteterne er der kommet et større fokus på indtjening. Det handler mindre om god forskning og undervisning, og mere om at tjene penge ind. Det stresser de enkelte medarbejdere og her kommer vi i splid med os selv, siger Olav W. Bertelsen.

For nyligt måtte Aarhus Universitet melde ud, at de på grund af nedskæringer må fyre flere administrative medarbejdere. I den forbindelse kunne tillidsrepræsentanter på AU ikke forstå, hvorfor fyringer var nødvendige, og var usikre på, om universitetets administrationer overhovedet ville kunne udføre deres arbejde efter en fyringsrunde.

Tilbage på KU uddyber Pia Lassen problemet med frustration blandt medarbejderne:

– Når (…) medarbejdere oplever uoverensstemmelse mellem deres faglige værdier og idealer og de krav, der bliver stillet fra interne og eksterne parter, samt de politiske rammer for at gennemføre deres opgaver, bliver de yderst demotiverede, siger Pia Lassen.

I indlægget beskriver hun derudover, at der fra KU-ledelsens side kommer forventninger om bedre samarbejde, men også dårligere muligheder for at samarbejde på nye måder pga. detaljestyring.

Alt dette er med til at skabe frustrationerne blandt de ansatte, og Pia Lassen skriver, hvordan hun selv har oplevet frustration og ligefrem fjendtlighed på sin arbejdsplads.

Vidtspredte frustrationer
Frustrationerne findes både blandt det videnskabelige og administrative personale, og bliver både rettet mod de andre medarbejdere og mod selve arbejdspladsen.

Videnskabelige ansatte bliver f.eks. frustrerede over, at de pludselig bliver nødt til at udføre administrativt arbejde og føler det som øget bureaukrati.

De administrative medarbejdere får øget arbejdsbyrden, f.eks. ved at skulle indføre nye arbejdsgange, der lever op til politiske krav, mener Pia Lassen.

De indbyrdes frustrationer mellem medarbejderne genkender Olav W. Bertelsen dog ikke på samme måde. Han mener, at Pia Lassens overskrift på indlægget på dm.dk, ‘universiteterne er i krig med sig selv’, er alt for skarpvinklet i forhold til AU.

 – Den konflikt mellem videnskabelige og administrative medarbejdere, som Pia Lassen skriver frem, oplever vi ikke i samme grad på Aarhus Universitet, siger han.

Hvordan bliver det bedre?
Pia Lassens undersøgelse om utilfredshed på universitetet står ikke alene. Ud over pres fra ændrede arbejdsgange, føler mange universitetsansatte for tiden, at de har dårlige arbejdsvilkår.

I starten af oktober bragte vi på Science Report en artikel om, at unge forskere søger væk fra forskning i det offentlige. Det videnskabelige personale (og især ph.d.’er) føler sig ofte pressede, fordi de må arbejde i midlertidige ansættelser, som konstant må genforhandles i løbet af perioder på flere år. Det skaber usikkerhed og skader arbejdsmiljøet.

I en anden artikel fra denne måned blev det beskrevet, hvordan ph.d.’ere ofte er stressede og føler et stort pres fra forskellige forventninger, der kommer fra flere sider.

Usikkerhed og pres er ikke ligefrem med til at styrke et arbejdsmiljø, der ovenikøbet er ramt af frustrationer blandt medarbejderne. Pia Lassen mener, at for at overkomme frustrationerne, må de ansatte selv gøre en indsats.

Der er vigtigt at opfordre medarbejdere til at prøve at forstå andre faggruppers situationer og ikke tage deres frustrationer personligt. I stedet må man forsøge at rette sine frustrationer det rigtige sted hen.

– Det er vigtigt at sikre, at det, der i virkeligheden er ”systemets skyld”, ikke bliver et spørgsmål om ”personlig skyld”, siger Pia Lassen

Derudover bør man være opmærksom på, hvordan man indbyrdes taler om organisationen, mener hun. Ifølge ledelsesteoretikere har fortællinger om organisationer en stor kraft og kan påvirke det sociale liv på arbejdspladsen.

Ved at samarbejde om de positive fortællinger, kan der blive plads til at rumme de frustrationer, der forekommer i organisationen.

Samarbejde kan også ske i form af den måde, man på arbejdspladsen taler om hinanden. Og det gælder for både administrativt og videnskabeligt personale, leder såvel som medarbejder, understreger Pia Lassen.

Læs hele Pia Lassens indlæg på dm.dk

Forsiden lige nu:

Forskningen i Region Sjælland har vokseværk

På seks år er Regions Sjællands samlede antal af forskningsartikler steget med over 50 procent. ​Særligt to forskningsområder og et hospital høster gode resultater.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.