Adgang til ny og international viden er essentiel for forskere, når de skal bedrive deres metier.
Støtten til de nye infrastrukturer blev foreslået allerede med Forsk2025-kataloget, og kommer derfor ikke som en overraskelse. Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind siger:
– Hvis dansk forskning skal fastholde en international førerposition, så skal danske forskere i stigende grad have adgang til højteknologiske faciliteter og data. Derfor er det så vigtigt, at vi investerer i forskningsinfrastruktur. Det glæder mig, at danske forskere nu får endnu bedre muligheder for at undersøge klimapåvirkninger. Og det er godt, at forskningen på sigt giver et bedre grundlag for at træffe politiske beslutninger om Danmarks vækst og velfærd – det har været efterspurgt.
Miljø og klima
Når ministeren henviser til klimapåvirkninger, skyldes det, at der bevilges 20 mio. kr. til AnaEE Denmark, der er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universitet og Aarhus Universitet.
Infrastrukturen skal sikre flere forskellige platforme, som kan påvise forandringer i økosystemer, for eksempel i landbruget, som følge af klima-og miljøforandringer. Infrastrukturen blev nævnt i Forsk2025-kataloget under ”Grøn vækst”.
Registerforskning
Ud over AnaEE får DRDS – Danish Research Data for the Social Sciences – 36 mio. kr. til at skaffe adgang til nogle af de enorme mængder af internationale registerdata. Det er CBS, der står i spidsen for DRDS, hvor flere universiteter, og blandt andre Danmarks statistik samt Nationalbanken deltager.
Målet er at udvikle et datavarehus, hvorfra forskere via Danmarks Statistik kan få adgang til registerdata om virksomheder på mikroniveau. Forskningsinfrastrukturen forventes at styrke forskning inden for særligt de økonomiske forskningsområder og grundlaget for politiske beslutninger om bl.a. økonomisk vækst og velfærd.
Forsk2025
I Forsk2025 katalogets ”Roadmap for forskningsinfrastruktur”, der er blevet til i en åben, national proces baseret på forslag indsendt af de centrale ledelser på danske universiteter og forskningsinstitutioner på vegne af nationale konsortier, er nævnt en hel række andre forskningsinfrastrukurer, der bør have støtte, fx WindScanner.eu – The European WindScanner Facility og MedBio-BigData – Medicinsk bioinformatik platform. Hvert år uddeler Puljen til Forskningsinfrastruktur penge til at udbygge den danske forskningsinfrastruktur.
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.