Adgang til ny og international viden er essentiel for forskere, når de skal bedrive deres metier.
Støtten til de nye infrastrukturer blev foreslået allerede med Forsk2025-kataloget, og kommer derfor ikke som en overraskelse. Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind siger:
– Hvis dansk forskning skal fastholde en international førerposition, så skal danske forskere i stigende grad have adgang til højteknologiske faciliteter og data. Derfor er det så vigtigt, at vi investerer i forskningsinfrastruktur. Det glæder mig, at danske forskere nu får endnu bedre muligheder for at undersøge klimapåvirkninger. Og det er godt, at forskningen på sigt giver et bedre grundlag for at træffe politiske beslutninger om Danmarks vækst og velfærd – det har været efterspurgt.
Miljø og klima
Når ministeren henviser til klimapåvirkninger, skyldes det, at der bevilges 20 mio. kr. til AnaEE Denmark, der er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universitet og Aarhus Universitet.
Infrastrukturen skal sikre flere forskellige platforme, som kan påvise forandringer i økosystemer, for eksempel i landbruget, som følge af klima-og miljøforandringer. Infrastrukturen blev nævnt i Forsk2025-kataloget under ”Grøn vækst”.
Registerforskning
Ud over AnaEE får DRDS – Danish Research Data for the Social Sciences – 36 mio. kr. til at skaffe adgang til nogle af de enorme mængder af internationale registerdata. Det er CBS, der står i spidsen for DRDS, hvor flere universiteter, og blandt andre Danmarks statistik samt Nationalbanken deltager.
Målet er at udvikle et datavarehus, hvorfra forskere via Danmarks Statistik kan få adgang til registerdata om virksomheder på mikroniveau. Forskningsinfrastrukturen forventes at styrke forskning inden for særligt de økonomiske forskningsområder og grundlaget for politiske beslutninger om bl.a. økonomisk vækst og velfærd.
Forsk2025
I Forsk2025 katalogets ”Roadmap for forskningsinfrastruktur”, der er blevet til i en åben, national proces baseret på forslag indsendt af de centrale ledelser på danske universiteter og forskningsinstitutioner på vegne af nationale konsortier, er nævnt en hel række andre forskningsinfrastrukurer, der bør have støtte, fx WindScanner.eu – The European WindScanner Facility og MedBio-BigData – Medicinsk bioinformatik platform. Hvert år uddeler Puljen til Forskningsinfrastruktur penge til at udbygge den danske forskningsinfrastruktur.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.