Foreningen PAND (PhD Association Network of Denmark) vil samle ph.d.-foreninger fra universiteter i hele landet i én stor national organisation.
– Vi vil gerne give en fælles stemme til de ph.d.-studerende, siger en af foreningens formænd, Rojin Kianian, til Magisterbladet, sammen kan vi bedre få indflydelse på beslutninger, der vedrører os.
Organisationen skal bl.a. kunne forhandle politisk i det europæiske ph.d.-fællesskab, Eurodoc. Her vil en samlet national ph.d.-forening have større gennemslagskraft.
Dansk Magisterforening har nu valgt at støtte PAND med 300.000 kr., der skal udbetales til organisationen hen over de næste tre år.
– De ph.d.-studerende udgør en vigtig og nødvendig vidensressource og er en samfundsøkonomisk gevinst. Men de er desværre også en faggruppe, som ofte oplever hårde arbejdsvilkår i form af stress og forventningskrydspres, og derfor har de brug for meningsgivende fællesskaber og interessevaretagelse, fortæller formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, til Magisterbladet.
Glæde hos universitær ph.d-forening
Hos ph.d.-foreningen på Aarhus Universitet er de, måske ikke så overraskende, meget glade for, at der er kommet penge til at skabe en national ph.d.-forening:
– Rollen som ph.d. har ændret sig trinvist fra at være ”mesterlære-agtig” for 20 år siden, hvor der mere eller mindre var en stol klar til én efter uddannelsen, til i dag at være mere usikker og med mange tidsbegrænsede stillinger, siger Søren Slipsager, der netop er stoppet som formand for ph.d-foreningen i Aarhus, da han snart afleverer sin afhandling. Han fortsætter:
– I og med at ph.d.’erne i dag er en mere udsat gruppe, er det vigtigt vi får en fælles stemme. Så vi er superglade for, at der er kommet penge til en national ph.d-forening.
Og noget tyder på, at den fælles samling af ph.d.-studerende kommer på et godt tidspunkt. Der har været et lille fald i det samlede antal ph.d.-studerende de sidste par år, men det ændrer ikke på, at antallet blev mere end fordoblet mellem 2004 og 2014.
Med hjælp fra Magisterforeningen vil den nationale ph.d.-forening PAND fortsætte arbejdet med at skabe en klar politisk linje og få kontakt til nye medlemmer over hele landet.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
