Ambitionerne fejler ikke noget i regeringens nye forskningsstrategi, der skal gøre ”Danmark til en forskningsnation i den absolutte verdenselite.”
Fra mange sider af er der da også positiv stemning over, at der er lagt op til mere dialog mellem de forskellige aktører, men samtidig skepsis over, at der ikke er afsat flere penge til at følge strategien op.
Danske Universiteter bemærker, at der ikke umiddelbart er afsat flere midler i tilknytning til strategien, men håber, at regeringen fremadrettet vil løfte området økonomisk.
– Vi ser frem til at høre nærmere om de forskellige initiativer og drøfte dem med ministeriet, skriver Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet, i pressemeddelelsen.
Hyklerisk initiativ
Rektor på Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, har også bemærket, at der ikke falder flere penge af i strategien, som bl.a. indeholder et initiativ om en Nobelpagt.
En pagt, der indebærer, at regeringen vil etablere særlige nobelpriscentre, som kan konkurrere med den bedste internationale forskning og sigte efter priser til Danmark.
– Der mangler penge i regeringens planer om, at der skal uddannes flere Nobelprisvindere. Vi kan kun håbe på, at private vil toppe op, hvis målet skal nås, var Henrik C. Wegeners reaktion på TV 2 News, da han blev spurgt ind til målsætningen om flere Nobelpriser til dansk forskning.
Det klinger hult, når Søren Pind lover flere forskningspenge som følge af 1% af BNP til prisvindende Nobel-forskning.
Mette Reissmann, uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet, mener også, at der mangler midler til at føre strategien ud i livet:
– Det klinger hult, når Søren Pind lover flere forskningspenge som følge af 1% af BNP til prisvindende Nobel-forskning. Regeringen har jo sparet på området. Det er næsten hyklerisk, sagde Mette Reissmann kort efter offentliggørelsen af strategien til TV 2 News.
Dialog med fondene
Peter Kjær, prorektor for Roskilde Universitet, RUC, ser dog positivt på, at initiativet formentlig vil føre til mere dialog om forskningspolitikken med de private fonde.
– Det kræver ekstremt tålmodige investeringer at vinde Nobelpriser. Man kan ikke regne med noget her. Nogle gange kan der gå 30-50 år fra den første opdagelse til en Nobelpris. Men det er interessant, fordi det er et af de områder, hvor man forsøger at arbejde forskningspolitisk med de private aktører. Fondene har en stor betydning for Danmarks forskningsinvesteringer. Og her begynder man ligesom aktivt at sige, at vi udvikler nogle virkemidler, der forudsætter et partnerskab med fondene. Det synes jeg er spændende, pointerer Peter Kjær.
Fondene er kommet for at blive og har en meget betydelig rolle. Nogle af de udfordringer, der følger med er, at de drejer forskningen i bestemte retninger
Han ser generelt frem til, at Uddannelses- og Forskningsministeriet vil etablere et Forum for Forskningsfinansiering, som skal styrke samarbejdet.
– Fondene er kommet for at blive og har en meget betydelig rolle. Nogle af de udfordringer, der følger med er, at de drejer forskningen i bestemte retninger, f.eks. mod sundhedsvidenskaben. Så der er behov for dialog, og jeg synes, det er interessant, at det nu er nedfældet på papir, siger Peter Kjær.
Anvendelsen af teknologi
Regeringen lægger i strategien op til at styrke den teknologiske forskning.
– Her bebuder regeringen, at den vil styrke indsatsen for at skabe og udbrede ny teknologisk viden i Danmark helt ned til de unges uddannelsesvalg, hvilket også er på høje tid. Ifølge en prognose fra den teknologiske alliance Engineer the Future vil der nemlig allerede i 2025 mangle 9.300 ingeniører og 4.200 naturvidenskabelige kandidater, skriver formanden for Ingeniørforeningen, IDA, Thomas Damkjær Petersen, i en pressemeddelse.
Peter Kjær fra RUC mener dog, at det ikke udelukkende skal handle om at skabe ny teknologi.
– Hvis det handler om løsninger, der kan skaleres og udbredes og ikke udelukkende ingeniørvidenskab eller klassisk teknisk videnskab, er det et positivt tiltag, siger han og fortsætter:
– Jeg synes, at det for os som universitet vil være rigtigt interessant, hvis vi kan dreje det over på at kigge nærmere på, hvordan vi vælger, vurderer og anvender teknologiske løsninger i praksis. At det ikke kun handler om at få så meget ny teknologi som muligt, men at vi interesser os for anvendelsen af det – hele implementeringsspørgsmålet. Vi så gerne, at det i den videre dialog om det her område blev tænkt tydeligere ind. Der er nogle spor af det, men vi vil gerne have, at det kom tydeligere frem, konkluderer Peter Kjær.
