Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Sundhedsvidenskab vokser i den offentlige forskning

Sundhedsvidenskaben indtager en suveræn førsteplads som offentligt forskningsområde

Der bliver forsket for flere penge inden for alle seks hovedområder i Danmark. Men det er især forskning på det sundhedsvidenskabelige område, der er steget markant. Faktisk i en sådan grad, at området står for 45 procent af den stigning, der har været inden for offentlig forskning over de seneste ti år. I runde tal betyder det, at man er gået fra at sundhedsforske for 5,2 mia. kr. i 2008 til 7,7 mia. kr. i 2015. Derfor er sundhedsvidenskaben også det område, der bliver udført mest offentlig forskning inden for.

Mere forskning på universitetshospitaler
Stigningen i andelen af sundhedsvidenskabelig forskning skyldes i høj grad, at mere forskning foregår på hospitalerne. Hospitaler har haft pligt til at forske siden 2007, og det sker primært på universitetshospitalerne. Universitetshospitalerne er den næststørste forskningsaktør og deres andel af den samlede forskning er steget, sådan at de står for en femtedel af den udførte forskning i 2015.

At forskningen i højere grad foregår på sygehusene skulle gerne betyde, at forskningen i højere grad er patientnær og hurtigere får indflydelse på patientbehandlingen, mener Kim Brixen, direktør for Odense Universitetshospital.

– Størstedelen af OUHs forskere er i dobbeltansættelser mellem OUH og SDU. Det vil sige, at de både er forskere og klinikere, for eksempel læger. Det har den fordel, at problemstillingerne, som forskerne undersøger, ofte vil være nogle, de står i som klinikere – altså patientnære problemstillinger. Samtidig vil det være lettere at implementere forskningsresultaterne, når forskerne også har en klinisk ansættelse, siger han.

OUH bruger de interne forskningsmidler på at understøtte forskningen i de enkelte afdelinger, fortæller Kim Brixen og uddyber;

– Da vi er et universitetshospital, har vi fokus på de højt specialiserede funktioner. Vi anvender midler til at ansætte forskere – lige fra den prægraduate forsker til professoren, midler til at drifte forskningsprojekter samt større strategiske satsninger – eksempelvis vores eliteforskningscentre.

På Aarhus Universitetshospital er det svært at opgøre, hvor meget sygehusvæsenet bruger på forskning, fordi forskningsøkonomien er integreret i sygehusøkonomien, forklarer Kristjar Skajaa, leder af Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, som er det institut, der sætter rammerne for forskningen på Aarhus Universitetshospital.

– Det er rationelt nok, idet der er tale om både forskning, udvikling og implementering af ny diagnostik og behandling, uddyber han og tilføjer, at nye komplicerede teknologier som MR og MEG kræver forsknings- og udviklingspenge for at kunne køre optimalt.

– Det kan derfor undre, at andelen fra kommuner og regioner ikke har udvist større stigning end fra 10 procent i 2005 til nu 16 procent, tilføjer institutlederen.

Forskningsinvesteringerne på sundhedsområdet kommer først og fremmest befolkningen til gavn, da de sikrer et internationalt niveau på diagnostik og behandling, påpeger Kristjar Skajaa også.

Det er Kim Brixen fra OUH enig i.

– Det er på langt sigt altid patienterne, der skal have gavn af vores forskning. Derfor har vi forskning i alle afdelinger, således at der er forskning inden for alle specialer, siger han.

Flere seniorforskere og ph.d.’er
Sundhedsvidenskab er også det hovedområde, der har haft den største stigning i ph.d.-optaget fra 2007 til 2015. På OUH hænger det sammen med, at der har været en stigning i antallet af seniorforskere de sidste år, som skal fungere som vejledere for de studerende.

– Både stigningen i antallet af seniorforskere og ph.d.-studerende har været med til at stimulere udviklingen inden for sundhedsforskningen. Der er kommet mere forskning inden for flere områder, og flere områder er blevet styrket forskningsmæssigt. Det skal være med til at sikre højtkvalificerede læger i regionen og på OUH, siger direktør Kim Brixen.

Om udvidelsen af ph.d.-studerende påpeger institutleder Kristjar Skajaa også;

– Det har i hospitalsverdenen medført at mange flere seniorer forsat er forskningsaktive, idet de er blevet “tvunget” til at være vejledere.

Sundhedsforskning påvirker andelen af grundforskning
Der er en væsentlig forskel mellem sundhedsforskningen på universiteterne og den på hospitalerne. Størstedelen af den sundhedsforskning, der foregår på hospitalerne er anvendt (klinisk) forskning, imens universitetsforskningen i mindre grad er anvendt forskning.

Grundforskning dækker over eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning er også eksperimenterende med det formål at opnå ny viden, men arbejdet er rettet mod bestemte anvendelsesområder.

Over de seneste 10 år er andelen af anvendt forskning steget, imens andelen af grundforskning er faldet tilsvarende. Derfor kan en betydelig del af denne udvikling altså forklares med den stigende andel af forskning på sundhedsområdet.

Hvis man ser på universiteternes fordeling, ligger den sundhedsvidenskabelige forskning faktisk stabil over tid og på niveau med teknisk og samfundsvidenskabelige forskning.

Forskydning i kategorisering
Med sin topplacering står sundhedsvidenskaben for 35 procent af den offentlige forskning i Danmark.

Det er stigning på 3 procentpoint over de seneste ti år, og det hænger sammen med, at der er sket en forskydning i kategorisering af forskning, pointerer Kristjar Skajaa.

– Naturvidenskabelige forskning og mange af ingeniøruddannelserne, for eksempel medicinsk teknologi, hælder i stadig større grad mod at være en del af sundsvidenskab. De ”taber” derfor andel, men laver det samme med ny hat. Så det kan forklare noget af, at man har en andel på 35 i stedet for de 32 i 2008, siger han.

Sundhedsvidenskaben efterfølges af det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige hovedområde, som står for henholdsvis 20 og 17 procent af den samlede udførte offentlige forskning. Alle hovedområder har dog fået flere forskningsmidler over de seneste ti år, med undtagelse af jordbrugs- og veterinærvidenskab, der dog ligger stabilt. Det viser en analyse af offentlig dansk forskningsfinansiering og forskningsaktivitet, som Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag.

Sundhedsvidenskab er desuden det hovedområde, der har den største grad af finansiering fra de private non-profit organisationer og fonde.

Selvom sundhedsvidenskab har de største forskningsinvesteringer, er det ét af de hovedområder, som har færrest studerende. Til sammenligning har naturvidenskab og teknisk videnskab tilsammen omkring lige så mange studerende som humaniora, men væsentlige flere forskningsmidler. I analysen peger man på en tendens til, at sundhedsvidenskab og samfundsvidenskabs forskningsinvesteringer vokser mere end væksten i studerende kan forklare, imens det modsatte er tilfældet for humaniora. Hvad der ligger til grund for denne udvikling kommer ministeriet ikke med svar på i sin analyse.

Forsiden lige nu:

Københavns Universitet brillierer i Champions League

Forskere fra Københavns Universitet modtog otte ud af 14 danske Starting Grants, da European Research Council (ERC) uddelte bevillinger tidligere på ugen. Prorektor David Dreyer Lassen kalder ERC for forskningsfinansieringens Champions League, og glæder sig over, at flere af forskerne kommer udefra.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.