Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Sådan får man succes med citizen science

Succes kommer på ingen måde af sig selv. Læs erfaringer fra det store svampeatlas 2.0 her

Den danske svampeflora er et af de mest veldokumenterede hjørner af Danmark. For allerede i 2004 begyndte danske svampe-interesserede at indrapportere deres svampefund på internettet via Svampe Databasen. I dag er over 700.000 vilde svampe blevet indrapporteret af amatører.

Resultaterne bruges til forskning, styrelsesarbejde og i forvaltninger. Projektet er desuden tænkt at skulle involvere danskerne i svamperiget.

Svampeatlas 2.0 er er den nye version af sitet, som blev introduceret i 2014, og som havde mange forbedringer fra den tidligere database.

For hvert svampefund er der mulighed for kommunikation. Man kan for eksempel stemme på hinandens fund.

Både det nye site og alderen fra det, som det overtog, er vigtige komponenter i succesen omkring brugen af citizen science.

Jacob Heilmann-Clausen er lektor og projektleder på svampeatlas, som hører under Center for Makroøkologi, evolution og klima på Statens Naturhistoriske museum.

Han mener, at netop den lange vej er en vigtig komponent i sitets succes. Det kræver mange års arbejde at opbygge et velfungerende citizen science projekt. Hvis ikke tid, så mange ressourcer tilføjer han.

Brugerne skal være med i optakten
Da den nye version af Svampeatlasset så dagens lys i 2014 var det med dialog og inddragelse af dem, som skulle bruge produktet. De var kort sagt med til at udvikle det.

De brugte desuden en del ressourcer på at få det professionelt kodet, men det har til gengælde betydet, at der er kommet flere brugere. Det skyldes ifølge Jacob Heilmann-Clausen blandt andet, at systemet er blevet mere gennemsigtigt, og det visuelle er blevet fremtonet.

Det er de specialiserede, vi rammer. Alle danskere kunne gøre det, men det gør de ikke

Fællesskabet spiller derudover også en rolle, når der samles information om danske svampe.

– For hvert svampefund er der mulighed for kommunikation. Man kan for eksempel stemme på hinandens fund. Det fungerer som et socialt medie for samlerinteresserede, fortæller Jacob Heilmann-Clausen.

I svampeatlasset er der en lille kerne af loyale amatører, som er meget aktive og kan kaldes kernebrugerne. De resterende 90 % af brugerne er stadig aktive, men ikke i samme grad. Generelt er det folk, som har en særlig interesse i svampe, som bruger sitet og dermed hjælper forskerne.

– Det er de specialiserede, vi rammer. Alle danskere kunne gøre det, men det gør de ikke, siger Jacob Heilmann-Clausen.

Mænd kan godt lide konkurrencer
Sitet bruger konkurrerende elementer for at engagere sine brugere. Det er blandt andre oplistet hvor mange, hvor sjældne og hvor ofte, der er indsamlet svampedata hos de forskellige brugere.

Konkurrencerne var en af de første forbedringer i det nye svampeatlas, og det virkede over al forventning. Jacob Heilmann-Clausen har dog også andre tanker om, at det er konkurrencen, som er altdominerende på siden:

– Nogen gange tænker jeg, om det er den rigtige måde at gøre det på. Det taler til mænd. Der er også kun mænd i projektgruppen. Så nogen gange tænker jeg: Gør vi det på den rigtige måde? Fordi vi selv er mænd har vi misset noget potentiale? spørger han retorisk.

Validering er en udfordring
En af de store usikkerheder, når det handler om brugergenereret data er dets validitet. Til at starte med brugte Svampeatlas i høj grad ekspert-validering af fundene. Men i den nye model fra 2014 havde de ikke længere ressourcer til det.

I stedet har de fået et interaktivt valideringssystem, som udregner sandsynligheden af fundet. Det er med faktorer som eksempelvis tid på året og område, som er pointgivende faktorer til fundene. Tallene kombineres med en brugerscore, og de forskellige brugere er med til at stemme på fundene, så de kan accepteres i databasen.

Her i vinterperioden er aktiviteten på sitet derfor i højere grad, at brugerne validerer hinanden frem for at melde fund ind.

Det til trods mener Jacob Heilmann-Clausen, aldrig at man kan regne med fejlfri data. Men det er få fejl i forhold til det overordnede billede, mener han og tilføjer:

– Men man skal være klar over de er der. Man skal forholde sin forskning til de automatisk indbyggede usikkerheder.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.