Der har gennem de sidste år været stort og stigende fokus på at gøre videnskabelige artikler tilgængelige for dem, der ofte har betalt for den, nemlig offentligheden. Det huer ikke de videnskabelige forlag som Elsevier og Springer, der skovler penge ind og har indtjeningsprocenter oppe over 30% på videnskabelige tidsskrifter. Derfor har de kæmpet bravt imod alle tiltag til at gøre forskningen bredt tilgængelig. Ligeså bravt har der været kæmpet fra offentlig side i Finland, England, Holland og senest Tyskland, hvor sammenslutninger af institutioner har stået sammen om at stille krav om at priserne skal sænkes, og videnskabeligt materiale skal gøres tilgængeligt – og med god succes.
Seneste er Sverige blevet inspireret af de succeserne fra resten af Europa, og afvist at betale hvad Elsevier forlanger, skriver Openaccess.se
Elsevier kan ikke møde kravene
Sverige har et mål om at al forskning skal være fuldt tilgængelige fra 2026, og har derfor krævet af Elsevier giver:
- Umiddelbar adgang til alle artikler skrevet eller affilieret til den svenske organisation Bibsam, der repræsenterer den svenske forskningsverden.
- Adgang til at læse artikler i alle Elseviers 1900 journaler
- En holdbar løsning der leder mod fuld open access.
Den nuværende aftale der er blevet løbende fornyet gennem de sidste 20 år, udløber d. 30 juni, og spørgsmålet er, hvad Elsevier så vil gøre.
Det går fremad med open access – om end langsomt.
Selv om det går langsomt, er det på vej i den rigtige retning. En rapport der udkom i april i år med en anonym rundspørge til 28 forhandlingskonsortier fra hele Europa viste, at 11% tog open access med i deres forhandlinger, og hele 63% vil gøre det i fremtiden. Samtidig har en bred gruppe af europæiske forhandlingskonsortier på et lukket møde i Berlin aftalt af stå sammen om fælles retningslinjer for fremtidige forhandlinger med de videnskabelige forlag.
Forsiden lige nu:

Ny magtudredning skal undersøge demokratiets kapløb med tiden
Professor i statskundskab Michael Bang Petersen er forskningsleder af en ny magtudredning, som skal undersøge demokratiets tilstand og videnskabens rolle i et samfund udfordret af tid og teknologi. Det er første gang i 20 år.

Ny alliance skal veksle viden til biodiversitet i erhvervslivet
Lyttebøfferne er slået ud i det såkaldte “Biodiversitetspartnerskab”. Miljøministeriet, organisationer og forskere skal det næste år samle anbefalinger til danske virksomheder indsatser for at beskytte verdens natur.

Novo Nordisk Fondens fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Novo Nordisk Fonden går ind i nye, uudforskede områder og støtter fem nye CO₂-projekter. Projekterne skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.