Der har gennem de sidste år været stort og stigende fokus på at gøre videnskabelige artikler tilgængelige for dem, der ofte har betalt for den, nemlig offentligheden. Det huer ikke de videnskabelige forlag som Elsevier og Springer, der skovler penge ind og har indtjeningsprocenter oppe over 30% på videnskabelige tidsskrifter. Derfor har de kæmpet bravt imod alle tiltag til at gøre forskningen bredt tilgængelig. Ligeså bravt har der været kæmpet fra offentlig side i Finland, England, Holland og senest Tyskland, hvor sammenslutninger af institutioner har stået sammen om at stille krav om at priserne skal sænkes, og videnskabeligt materiale skal gøres tilgængeligt – og med god succes.
Seneste er Sverige blevet inspireret af de succeserne fra resten af Europa, og afvist at betale hvad Elsevier forlanger, skriver Openaccess.se
Elsevier kan ikke møde kravene
Sverige har et mål om at al forskning skal være fuldt tilgængelige fra 2026, og har derfor krævet af Elsevier giver:
- Umiddelbar adgang til alle artikler skrevet eller affilieret til den svenske organisation Bibsam, der repræsenterer den svenske forskningsverden.
- Adgang til at læse artikler i alle Elseviers 1900 journaler
- En holdbar løsning der leder mod fuld open access.
Den nuværende aftale der er blevet løbende fornyet gennem de sidste 20 år, udløber d. 30 juni, og spørgsmålet er, hvad Elsevier så vil gøre.
Det går fremad med open access – om end langsomt.
Selv om det går langsomt, er det på vej i den rigtige retning. En rapport der udkom i april i år med en anonym rundspørge til 28 forhandlingskonsortier fra hele Europa viste, at 11% tog open access med i deres forhandlinger, og hele 63% vil gøre det i fremtiden. Samtidig har en bred gruppe af europæiske forhandlingskonsortier på et lukket møde i Berlin aftalt af stå sammen om fælles retningslinjer for fremtidige forhandlinger med de videnskabelige forlag.
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.