Der har gennem de sidste år været stort og stigende fokus på at gøre videnskabelige artikler tilgængelige for dem, der ofte har betalt for den, nemlig offentligheden. Det huer ikke de videnskabelige forlag som Elsevier og Springer, der skovler penge ind og har indtjeningsprocenter oppe over 30% på videnskabelige tidsskrifter. Derfor har de kæmpet bravt imod alle tiltag til at gøre forskningen bredt tilgængelig. Ligeså bravt har der været kæmpet fra offentlig side i Finland, England, Holland og senest Tyskland, hvor sammenslutninger af institutioner har stået sammen om at stille krav om at priserne skal sænkes, og videnskabeligt materiale skal gøres tilgængeligt – og med god succes.
Seneste er Sverige blevet inspireret af de succeserne fra resten af Europa, og afvist at betale hvad Elsevier forlanger, skriver Openaccess.se
Elsevier kan ikke møde kravene
Sverige har et mål om at al forskning skal være fuldt tilgængelige fra 2026, og har derfor krævet af Elsevier giver:
- Umiddelbar adgang til alle artikler skrevet eller affilieret til den svenske organisation Bibsam, der repræsenterer den svenske forskningsverden.
- Adgang til at læse artikler i alle Elseviers 1900 journaler
- En holdbar løsning der leder mod fuld open access.
Den nuværende aftale der er blevet løbende fornyet gennem de sidste 20 år, udløber d. 30 juni, og spørgsmålet er, hvad Elsevier så vil gøre.
Det går fremad med open access – om end langsomt.
Selv om det går langsomt, er det på vej i den rigtige retning. En rapport der udkom i april i år med en anonym rundspørge til 28 forhandlingskonsortier fra hele Europa viste, at 11% tog open access med i deres forhandlinger, og hele 63% vil gøre det i fremtiden. Samtidig har en bred gruppe af europæiske forhandlingskonsortier på et lukket møde i Berlin aftalt af stå sammen om fælles retningslinjer for fremtidige forhandlinger med de videnskabelige forlag.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.