I det sydlige Tyskland ligger nogle af de mest forskningsintensive områder i verden. Det gælder især delstaterne Bayern og Baden-Württemberg, hvor offentlige og private investeringer i forskning udgør henholdsvis 3,2 procent og 4,9 procent af BNP.
Det fortæller Jonas Orebo Pyndt, Forsknings- og Innovationspolitisk fagleder i Dansk Industri, der for nylig har besøgt de sydtyske forskningsmiljøer i en dansk delegation, hvor også Danske Universiteter, Akademikerne og DFiR var med.
– Sydtyskland er et rigtig godt eksempel på en innovativ hot spot. Man har opbygget et fundament for, at virksomheder kan være innovative gennem stærke offentlige forskningsmiljøer, der er med til at give virksomhederne nye ideer og teknologier, siger han og tilføjer;
– En vigtig grundsten er, at den offentlige forskning er tænkt tæt sammen med innovation i virksomhederne.
I Bayern, som er den største og rigeste delstat i Tyskland, har man fra det offentlige afsat 3 mia. Euro over de kommende fire år til at skubbe på digitaliseringen. 2 mia. Euro er afsat alene til uddannelse og til at opbygge nogle nye digitale forskningsmiljøer og forskerstillinger.
– Bayern var en virkelig interessant case, fordi sådan en national satsning kunne vi godt tænke os at se i Danmark. Vores virksomheder skriger efter kandidater og forskning på it-området. Og aktuelt fylder it-forskning ikke meget af det samlede forskningsbudget i Danmark, siger Jonas Orebo Pyndt.
Stærk ’in house’ forskning
Forskningsmiljøerne i de to delstater gjorde i det hele taget et stort indtryk på Dansk Industri. Ikke blot i form af de massive offentlige og private forskningsinvesteringer – til sammenligning har investeringerne i Danmark i en årrække ligget på omkring 3 procent af BNP. Men i lige så høj grad på grund af samarbejdsformen og det globale udsyn i virksomhederne.
– I Bayern og Baden-Württemberg er der først og fremmest meget systematiske og strategiske samarbejder mellem virksomheder og universiteterne. For det andet overvåger virksomhederne, hvor den bedste forskning i verden findes og opsøger den. De er ude med antennerne globalt set, siger Jonas Orebo Pyndt.
Han fremhæver Siemens og Bosch som to af de virksomheder, der i høj grad driver forskningen frem i de to delstater.
Selvom Bosch umiddelbart leder tankerne hen på hårde hvidevarer, udvikler virksomheden også blandt andet styresystemer til biler. I den forbindelse har de satset så massivt på forskning inden for kunstig intelligens, også kaldet AI, at det har været afgørende at have forskere ansat direkte i virksomheden for at komme på banen med nye produkter og løsninger.
– De har 45 topforskere ansat alene inden for forskning og udvikling af kunstig intelligens. Deres forskning ’in house’ er på et meget højt niveau. Og det betyder, at der er en stor mobilitet af forskere fra universiteterne og over i de private virksomheder, fortæller Jonas Orebo Pyndt.
Bosch er ikke ene om at have opbygget så stærkt et forskningsmiljø internt i virksomheden, at de kan tiltrække de skarpeste forskerhjerner – mange virksomheder er langt fremme inden for områder som produktion, digitalisering og nye materialer.
Det kan umiddelbart medføre et videnstab for universiteterne, når de bedste forskere går fra universitet til en stilling i industrien. Virksomhederne er dog opmærksomme på ikke at ”tømme” videnmiljøerne på universiteter og forskningsinstitutioner, fortæller DI-faglederen.
Og samtidig kan trafikken også gå den anden vej.
– Forskere i virksomhederne er så varme, at de let kan være eksterne undervisere på universiteterne. Så der er en høj grad af vekselvirkning, forklarer Jonas Orebo Pyndt.
Commonsense-tilgang
Selvom den virksomhedsnære forskning er i høj kurs, er virksomhederne ikke mindre dygtige til at facilitere og dyrke forskning i samarbejde med universiteterne.
Markante offentlige investeringer i særligt teknisk og naturvidenskabelige forskning har sikret, at der er et stærkt grundlag for at lave offentlige-private samarbejder inden for en fælles interessesfære i det sydtyske.
– Universiteterne i Danmark vil også svare, at man prioriterer offentlig-privat samarbejde højt, og det er helt sikkert også rykket højere op på dagsordenen end tidligere, siger Jonas Orebo Pyndt og tilføjer;
– Når det er sagt, er der en helt anden commonsense-tilgang i Tyskland. Samarbejderne er en integreret del af virksomheders og offentlige forskningsinstitutioners virke.
Det tyske Steinbeis-netværk af offentlige forskere på tværs af universiteter og forskningsinstitutioner er et godt eksempel på, hvordan den offentlige forskning er orienteret mod behov i virksomhederne, fremhæver Jonas Orebo Pyndt.
Samtidig har de såkaldte Fraunhofer institutter, der ligger spredt over hele Tyskland, ligeledes et stærkt fokus mod tekniske og naturvidenskabelige problemstillinger med relevans for virksomheder både på kort og lang sigt.
– Danske virksomheder prioriterer også teknisk- og naturvidenskabelig forskning højt, men forskellen ligger på den offentlige side. Tyskland investerer simpelthen mere i teknisk og naturvidenskabelig forskning ud af deres offentlige forskningsbudget, end Danmark gør, siger han.
Selvom der altså er nok, Danmark kan lære af de sydtyske forskningsmiljøer, har turen ikke kun handlet om at hente inspiration.
I kølvandet på et Brexit, der kan få store konsekvenser for dansk forskning, ikke mindst dansk-britiske forskningssamarbejder, er det nødvendigt at kigge sig om efter nye stærke samarbejdspartnere.
– Det stærke offentlige og private forskningsmiljø i Sydtyskland kan blive til stor gavn for Danmark, særligt på bagkant af Brexit. England har været en vigtig samarbejdspartner, men det er usikkert, i hvilken grad, de kan være det fremover. Derfor er der endnu større grund til at dyrke det sydtyske samarbejde, siger Jonas Orebo Pyndt.
