Hvordan får man virksomheder til at dele forskningsresultater med hinanden? Og tilmed involvere ikke bare én, men flere virksomheder og universiteter i projektet? Er man nysgerrig for at vide det, kan man passende skæve en smule til foreningen MADE, et akronym for Manufacturing Academy of Denmark.
Alene ordet forening er måske lidt for “fredeligt”, for der er ikke tale om frivillige, der mødes i lånte lokaler på loftet over en genbrugsbutik, mens de sipper gløgg og taler om, hvor man kan låne en lamineringsmaskine til weekendens loppemarked.
I stedet er der tale om en topprofessionel organisation med hovedsæde i Industriens Hus på Vesterbrogade i København. Her koordineres samarbejdet mellem 149 virksomheder, fem universiteter samt tre Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS’er) og syv uddannelsesinstitutioner, som alle arbejder mod samme mål: At skabe en platform for anvendt forskning, udvikling og innovation i danske produktionsvirksomheder.
– Der var et behov for at samle forskerhold på tværs af de danske universiteter og et anerkendt behov for denne her platform. Vi er kun 5,5 mio. mennesker i Danmark. Vi vil ikke kunne konkurrere internationalt, hvis vi også konkurrerede med hinanden, siger direktør for MADE, Nigel Edmondson.
Værdi er langt fra kun produktet
MADE er forankret i de danske industrivirksomheder, men i bestyrelsen sidder også repræsentanter fra den offentlige forsknings- og undervisningssektor. Men flertallet tilhører industriens folk, og det betyder, “at alt, hvad der laves i MADE, er relevant for industrien”.
Virksomheder samarbejder med andre, når de kan se, de får et udbytte. Det er åbenlys logik, og hvis man ser på tallene i MADE, lader det til, der er værdi at hente. Da det startede i 2014, var der 26 virksomheder med. Nu er der 149.
Vi har fået værdi ud fra starten. Det er ikke kun i det endelige produkt. Men hvert delmål, man når på vejen, giver værdi for vores firma
– Du er nødt til at skabe værdi he-le ti-den. Og det gør vi bl.a. ved at være knivskarpe på basal projektledelse, siger Nigel Edmondson.
Når et projekt tager form, forsøger MADE at sætte små virksomheder sammen med mellemstore og store virksomheder og relevante forskere og GTS’er. Sammensætningen er yderst vigtig, og erfaringen siger, at det fungerer bedst med én forsker for hver to virksomheder.
Forud for hvert projekt ligger der et charter, som skal udarbejdes. Det skal indeholde detaljerede beskrivelser af, hvad det er, hver enkelt partner forventer at få ud af projektet, hvad man selv vil bidrage med, og ikke mindst hvornår.
– Der kan du let bruge mange timer på at diskutere frem og tilbage. For op til 16 virksomheder og offentlige institutioner skal blive enige og ikke mindst forventningsafstemme med hinanden, siger han.
Men det er det hele værd, hvis man spørger hos Technicon, et rådgivende ingeniørfirma, der specialiserer sig i multifunktionelle robotter til industriproduktion.
– Vi har fået værdi ud fra starten. Det er ikke kun i det endelige produkt. Men hvert delmål, man når på vejen, giver værdi for vores firma. Det er skjult viden, man suger til sig. Når du arbejder sammen med eksempelvis Danfoss og Syddansk Universitet. Så lærer du også en masse om projektledelse, markedsføring og kommunikation, siger adm. direktør i Technicon, Casper Hansen.
Det endelige produkt – som i øvrigt stadig udvikles gennem MADE, er en højteknologisk robotcelle, der er udviklet til Danfoss’ anlæg i Silkeborg, der producerer termostater.
– I MADE er der respekt for værdikæden inden for viden. Den forskning, der kommer fra universiteterne, bearbejdes af GTS’erne, så vi sammen hjælper til med at integrere den i virksomhederne, siger Casper Hansen.
Hemmeligheden er at dele hemmeligheder
For virksomheden Technicon var der betænkeligheder, inden de indgik i et samarbejde i MADE. Dengang bestod virksomheden af stifterne Casper Hansen og Jakob Goul Rømsgaard samt to til tre ansatte.
– Vores investering i MADE var vores tid. Med så få i firmaet betød det, at tid var alt, hvad vi havde. Vi gik all in, siger Casper Hansen, adm. direktør i Technicon.
Det var i 2015. Og satsningen bar frugt. Lidt mere end to år senere har virksomheden knap 30 ansatte. Og udbyttet?
– Vi har primært fået viden og netværk. Og så har vi fået en hel del kommerciel aktivitet, siger Casper Hansen.
Det bygger på tillid. Nok er der et par juridiske aftaler, men i bund og grund skal man stole på sine partnere og lade viden flyde frit
Kodeordet er tillid. Når en virksomhed investerer mange penge i forskning og udvikling, er det ikke sikkert, det står på side ét i ledelsesmanualen, at det kan være en fordel at dele hemmeligheder med andre private og offentlige aktører.
– Det bygger på tillid. Nok er der et par juridiske aftaler, men i bund og grund skal man stole på sine partnere og lade viden flyde frit. Det er MADE med til at facilitere, siger han.
Det er også det billede, Nigel Edmondson har. Set i et bredere perspektiv kan det iflg. ham hjælpe med til at gøre Danmark rigere.
– Vi er heldige i Danmark, for i de omkringliggende lande ser de misundeligt på os. På mine rejser bliver jeg ofte spurgt om, hvordan får vi virksomheder til at dele information, uden at de kommer med en milliard kontrakter. Men det lykkes primært, fordi vi har et samfund bygget på tillid, siger Nigel Edmondson.
De små skal med – også for de store skyld
Det er risikabelt at involvere sig i forskning, hvis man er en lille eller mellemstor virksomhed, for det er langt fra givet, at investeringen vil give udbytte. Med setuppet i MADE er det anderledes trygt, og således er hele 75 pct. af de involverede firmaer små eller mellemstore virksomheder.
– Her er de ikke på usikker grund, for der er flere til at bære byrden, og de kan se, at de pludselig vækster. De små skal med, og på den måde er de store virksomheder sikret underleverandører på sigt, siger Nigel Edmondson.
Det var det, som skete i samarbejdet mellem Danfoss og Technicon. Selv har Casper Hansen blot ét råd til en virksomhed, som overvejer at melde sig under fanerne.
– Spørg jer selv, om I kan få noget ud af det. Lad være med at gøre noget halvt, Men gå helhjertet ind i samarbejdet. Så er jeg sikker på, at I også vil få en positiv effekt, siger han.
MADE har tre fokusområder, de hjælper danske produktionsvirksomheder med:
Evnen til hurtigt at omstille produktionen til nye opgaver
Evnen til at simulere ændringer digitalt, før de implementeres i virkeligheden
Evnen til at tilrettelægge og lede den komplekse, moderne produktionsvirksomhed
Dette sker inden for to store forsknings- og innovationsplatforme:
MADE Spir. Budget: 184 mio. kr. fra 2014 – 2018.
MADE Digital. Budget: 196 mio. kr. fra 2017 – 2019.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
