Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Travle læger udskriver mest antibiotika

NY FORSKNING: De ti procent mest travle læger griber hurtigst til receptblokken.

London, 1928. Den respekterede læge og bakteriolog Alexander Fleming forlader et rodet laboratorium for at tage på ferie med familien. Mens han er væk, finder en svampespore vej til en efterladt petriskål med stafylokokbakterier. Her slår den sig ned og udvikler sig til en mugplet. Da Fleming vender tilbage til laboratoriet nogle uger senere, opdager han den glemte skål og ser til sin forundring, at bakterierne omkring det inficerede område på mystisk vis er forsvundet.

Forgængeren til det første antibiotikum i medicinens historie har meldt sin ankomst.

Meget er sket siden opdagelsen af substansen, der senere blev til det, vi i dag kender som penicillin. Overalt i verden har mennesket, bevæbnet med den bakteriedræbende antibiotika, bekæmpet sygdomme, der tidligere var synonym med den visse død, og selvom opdagelsen af antibiotikaen nærmer sig sit 90-års jubilæum, er den effektive medicin stadig populær. Således er det samlede forbrug af antibiotika på verdensplan stadig stigende.  

Et nyt dansk studie sætter nu fokus på de danske praktiserende lægers forbrug af antibiotika. Det viser, at læger med mange konsultationer pr tilmeldte patient i praksis udskriver flere recepter på antibiotika end læger med færre konsultationer pr tilmeldte patient i praksis. Dermed sætter studiet lighedstegn mellem den enkelte læges grad af travlhed og sandsynligheden for, at han eller hun udskriver en recept på antibiotika til sine patienter.

– Det tyder blandt andet på, at det som læge kan være nemmere at udskrive en recept end ikke at gøre det, for så skal man til at bruge tid på at forklare, hvorfor patienten ikke har behov for medicin, siger studiets førsteforfatter Rune Aabenhus, der selv er praktiserende læge og ph.d.-studerende i Forskningsenheden for Almen Praksis på Københavns Universitet.

Studiet, som er det første af sin slags i Danmark, har undersøgt 98 procent af de danske lægepraksisser og set på forskellige faktorer såsom patienternes geografiske lokalisering, familieforhold og medicinforbrug. Dermed giver studiet et meget præcist billede af de danske praktiserende lægers forhold til antibiotika og ikke mindst, hvem de giver den til.

Danmark er skandinavisk mester i antibiotikaforbrug
Helt nøjagtigt viser studiet, at 10 procent af de praktiserende læger i Danmark ordinerer markant mere antibiotika end gennemsnittet. 644 recepter pr. 1000 patienter bliver det til for de læger, der ligger i den høje ende. Det er langt over gennemsnittet på 500 recepter. Det høje forbrug gælder desuden både de mest udbredte smalspektrede typer antibiotika og de lidt farligere typer, kaldet kritisk vigtige antibiotika, som kun bør bruges i særlige tilfælde.

Samlet set er udviklingen med til at sikre Danmark en skandinavisk førsteplads, når det kommer til forbruget af antibiotika til mennesker. Men det er ikke kun travlhed, der tager prisen som årsag til de svingende antal ordinationer, lyder det fra Rune Aabenhus.

– Vi har bevist, at de læger, der udskriver meget antibiotika, ikke bruger de redskaber, vi har, til at øge sandsynligheden for, at en antibiotikakur faktisk vil virke. De danske læger skal derfor blive bedre til at bruge de diagnostiske tests, vi har, siger han og peger på et andet studie, som har påvist, at læger, der har adgang til det, der hedder C-reaktiv protein-tests, generelt ordinerer mindre antibiotika til patienter med blandt andet luftvejsinfektioner.

Balancegang mellem under- og overbehandling
Sammenligner man os med vores svenske naboer, er der noget, der tyder på, at der er plads til forbedring. I hvert fald har svenskerne sat et mål om at komme ned på 250 antibiotikarecepter pr. 1000 patienter inden år 2020, og de er godt på vej. I Danmark har vi tilsvarende et mål om 400 recepter. Og det er der en god grund til.

– Når man sætter et mål, skal man både fokusere på en god udvikling og samtidig sikre, at der ikke er nogen, der dør af lungebetændelse, fordi de ikke får den rette behandling. Det er svært at finde den grænse, hvor vi ikke underbehandler, mens vi omvendt ikke overbehandler. Der er nok ikke nogen, der kan sige 100 procent, hvor den grænse ligger, siger Rune Aabenhus.

Ikke desto mindre understreger han, at der er brug for en aktiv indsats mod resistens, hvis vi fortsat skal have gavn af antibiotika i fremtiden – også i Danmark. Ellers risikerer vi at havne i en post-antibiotisk æra, hvor engang så simple sygdomme som lungebetændelse igen kan slå ihjel, fordi vi simpelthen ikke har effektive antibiotika.

Forsiden lige nu:

Hvem er forskningsverdens magtelite?

FORSKNINGENS MAGTELITE. Magtbalancen rykker sig i forskningsverdenen i takt med, at bevillingssummerne strømmer til som aldrig før. Science Report undersøger og afdækker i en ny magtserie, hvem der udgør forskningens magtelite, og hvilke typer magt der i spil.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.