Hvad skal vi gøre for at sikre fremtiden for vores planet? På hvilken måde bør vi indrette vores samfund i en mere og mere globaliseret verden? Og hvordan udnytter vi bedst de nye teknologier, som skaber både muligheder – men også problemer?
Det er nogle af de spørgsmål, som gør dansk forskning ekstra vigtig i disse år.
Derfor har Danmarks Frie Forskningsfond netop uddelt årets største sum penge til i alt 239 nyskabende forskningsprojekter.
En bredspektret uddeling
Projekterne har rod i et væld af videnskabelige områder, og stammer fra i alt 17 forskellige forskningsinstitutioner. Udover universiteter og hospitaler har fx Kræftens Bekæmpelse, DIIS, Nationalmuseet og SFI fået tilsagn om støtte.
Mange af de projekter, som har vundet DFF´s gunst, fokuserer på det digitale samfund:
-De 239 bevillinger giver os et fingerpeg om, hvor dansk forskning fornyer sig lige nu. Forskerne er eksempelvis på tværs af faglige skel optaget af teknologiske landvindinger og videnskabelige problemstillinger, som opstår, når teknologi og mennesker smelter sammen, siger bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen.
Et af de projekter, Peter Munk Christiansen refererer til, er projektet SEMIOTIC. Forskerne bag vil udvikle et system, der gør, at vi kan bruge data fra vores digitale genstande mere effektivt. Forhåbningen er, at systemet på sigt vil kunne give præcis og hurtig data om fx trafik – og luftkvalitet i byer.
På den humanistiske fløj vil DFF bl.a. støtte et projekt, der vil forbedre brugerinddragelsen i de såkaldte Living Labs. Og et andet projekt vil undersøge, hvad de sociale medier betyder for, hvordan mennesker oplever grænsen mellem ”det private” og ”det professionelle”.
Nye, banebrydende ideer
I alt 1582 projekter har søgt om at få del i de 750 millioner. I udvælgelsen har DFF har været mest interesseret i projekter, der har en original idé og en klar problemformulering.
Og så har det været vigtigt, at projekterne kan bidrage til noget i samfundet forklarer Peter Munk Christiansen:
-Med en gennemsnitlig bevillingssum på 3,3 millioner kroner skaber Danmarks Frie Forskningsfond rum til, at mange dygtige forskere kan forfølge idéer, der behandler aktuelle samfundsrelevante problemstillinger og bidrager til innovation inden for it, højteknologisk industri, lægemiddelindustri, kreativ industri og så videre.
Hoveduddelingen falder i maj.
Du kan læse mere her, og her kan du finde de 239 forskningsprojekter.
Forsiden lige nu:
Forskerbevægelsens årsmøde bød på tårnhøje ambitioner, poetiske utopier og en enkelt insinuerende stikpille
KULTUR. Forskerbevægelsen arbejder videre for den frie forskning med deres nye kampagne Universiteter Til Nutiden, der blev præsenteret på deres årsmøde.
Magtforsker bliver prorektor på SDU
NYT JOB. Professor i statskundskab Anne Skorkjær Binderkrantz bliver ny prorektor på Syddansk Universitet. Hun kommer fra Aarhus Universitet med omfattende erfaring med forskning og strategisk universitetsarbejde.
Fem internationale forskningsstjerner bliver nye æresdoktorer ved Aarhus Universitet
Priser. Fra kvantefysik og global sundhed til ledelse og miljøproblemer: Aarhus Universitet udnævner fredag fem fremtrædende internationale forskere til nye æresdoktorer.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























