Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Turisme viser vejen fremad i Grønland

I Grønland har man i årevis talt om mineralerne og olien, og de kinesiske pengemænds komme. Det lader vente på sig. En ny rapport viser vejen mod hvordan turisme kan blive fremtidens guldæg.

En del af historien
Grønlands storslåede natur drager turister fra hele verden. Mange år før de begyndte at strømme til fra Kina, USA og Rusland var landet kendt for sine pionerer og opdagelsesrejsende – Hans Egede, Knud Rasmussen og Jette Bang. I 1828 besøgte premierløjtnant Graah som opdagelsesrejsende området omkring Skjoldungen i den sydvestlig del af Grønland. Naturen betog ham, og skuende ud over Dronning Maries Dal skrev han om området i sin dagbog: ”Dette er en paradisisk egn”.

Selv om meget har ændret sig ifht. fortidens opfattelse af Grønland som genstand for farefulde ekspeditioner, er landets skønhed stadig den samme og trækker turister til landet. Eller burde trække. For der er stadig plads til mange flere turister. Spørgsmålet er bare hvordan man får dem til at komme.

Som lektor på Institut for Kultur og Globale Studier ved Allborg universitet har Carina Ren arbejdet med turisme i mange år og specifikt med Grønland i 6 år. Hun er betaget af landet. Og af grønlandsk turisme:

-“I Grønland har man arbejdet meget med at få turister til landet – både ud fra nationale, politiske strategier og med lækre billeder i materiale fra Visit Greenland. Det, der har manglet, er en klar ide om hvad turisterne så skal lave, når de først kommer,” fortæller Carina over telefonen.

Den eksotiske dagligdag


Gennem besøg på de fire turistdestinationer – Kangerlussuaq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat og interviewsmed aktører indenfor turismeerhvervet forskerne afdækket turismelandskabet og fået indblik i, hvordan der lokalt arbejdes med at udvikle erhvervet. Projektet er blevet mødt med stor entusiasme og arbejdet har med Carinas egne ord været ”pissespændende”, fordi der er meget på spil for deltagerne, som ser store potentialer for vækst i deres branche over de næste 5 år.

Turismen kan især udvikle sig på tre områder har deres undersøgelser vist. Uddannelse, entreprenørskab, og øget samarbejde.

– “I dag findes der fx havkajakfirmaer der opererer i Grønland, hvor de ansatte kommer helt fra Catalonien, fordi der ikke findes nok grønlændere med certifikat til at tage kajak turister med rundt. Her ville et løft i uddannelse hjælpe, forklarer hun. Samtidig er uddannelse et område, som stort set alle i Grønland kan blive enige om skal styrkes.”

Flere grønlændere skal uddannes til at tage turister med på tur.

Uddannelsen kan være mere formelle uddannelsesforløb som park rangere, så lovene overholdes, men også langt mindre strukturerede og omfangsrige kurser for lokale med særligt kendskab til natur, jagt og fiskeri eller kultur.

Den samme tankegang gør sig gældende, når hun taler entreprenørskab. Hvis man skal forstærke Grønland som turistmagnet, skal der være nok at opleve og tage sig til. Mange af attraktionerne findes allerede, uden de lokale beboer nødvendigvis har opdaget det.

– “Mange dagligdags aktiviteter er spændende for turisterne. Hvis du fordrer dine hunde eller flænser en sæl så vil mange turister være interesserede. Det kræver ”bare”, at lokale iværksættere får øjnene op for at det, de måske finder dagligdags, kan være eksotisk for turisterne.”

…det er på vej og har både politikernes og de lokales bevågenhed. Mit gæt er, at det kan blive større end minedriften.

Hele turistområdet kan kort sagt kommercialiseres langt mere end det er tilfældet i dag. En opgave, der også kræver lokalt samarbejde.

Hvis fx der er to udbydere af ture med både med plads til 12, men der kun er blevet booket 6 pladser booket hos hver, så kan det være begge ture bliver aflyst. Men hvis bare de to udbydere snakkede sammen kunne de måske finde ud af at fylde en båd og så dele indtægten i stedet for at begge ture blev aflyst.

Det er ikke bare de interviewede fra rapporten, der giver udtryk for optimisme. Spørger man Mads Lumholt, der er seniorkonsulent hos Visit greenland, kan han med baggrund i passagertal fra flytrafikken fortælle, at der har været en stigning på godt 10% fra 2015-2016. Tallene er idag lidt højere end før den økonomisk krise tog fart i 2009

– “Ud fra et konservativt skøn forventer vi en stigning på ca. 5% inden for de næste par år, men det vil ikke undre mig, hvis væksten bliver højere, for der virker til at være større global interesse for Grønland. For eksempel ser vi stigninger på 10-15% i antallet af besøgende på vores hjemmesider og det er især pga folk fra andre lande end Danmark.”

Vejen frem

Vejen fra intention til handling kan være lang, om end Carina ligesom deltagerne i forskningsprojektet og Visit Greenland mener potentialet for grønlandsk turisme er stort. Om end de ikke er kommet med i rapporten pga. tidspres op mod deadline peger projektet på tre avenuer, som turismen kan følge de kommende år: masseturisme, nicheturisme og lokalbaseret turisme.

Hvor masseturismen tegner sig for aktiviteter som krydstogter op langs den Grønlandske vestkyst, der kræver store investeringer og har meget standardiserede produkter, adskiller nicheturismen sig ved at have skræddersyede – og dyre – ture.

– “…Som en af dem vi adspurgte beskrev det, så gælder det om at have husket vinen når man først er kommer ud i fjeldet med turisterne. Det handler om luksus og kræver en vis form for investering og et højt specialiseringsniveau.”

Flere lokale aktiviteter vil hjælpe turismen.

Endelig er der den lokalt baserede turisme. Især her sætter Carina sine jetoner, måske fordi hun ifølge eget udsagn har en forkærlighed for, at pengene bliver i lokalområdet

-“Det kræver ikke meget at gå en tur med nogle turister ud for at plukke bær, eller tage med på fisketur. Og så kræver det også kun meget små investeringer…”

Til slut beder jeg hende kaste et blik i krystalkuglen, og fortælle hvilken fremtid hun mener turismen har i Grønland

-“Mjooooo, jeg ved ikke hvor stor turismen bliver i fremtiden, men det er på vej og har både politikernes og de lokales bevågenhed. Mit gæt er, at det kan blive større end minedriften.”

For at konkretisere forslagene og gøre arbejdet mere operationelt er der blevet ansat en ph.d. op, som vil undersøge grønlandsk destinations- og turismeudvikling nøjere i de kommende år. For selv om turisterne i nutiden ikke kommer til uopdaget land som fortidens opdagelsesrejsende, kan de stadig skrive i egne dagbøger om den storslåede grønlandske natur.

Forsiden lige nu:

– Alle ved det, men ingen siger det højt

Forskeres vidnesbyrd om kritisabel rekruttering og tavhedskultur udstiller en forkert præmis, huller i praksis og behov for mere støtte til opdelte karriereveje, mener organisationer.

CBS og kapitalfond vil nytænke kapitaltung grøn industri

CBS og Nordic Alpha Partners indgår partnerskab, der gennem forskning og praksis skal udvikle det finansielle økosystem og styrke danske HardTech-virksomheder. Det skal sikre dansk føring i milliardindustri.

Dansk professors forskning passede ikke til Harvard University

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.

Seneste artikler:

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark

De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner

Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.