Virksomheder, fonde, forskere og politikere. De fleste er enige om, at tværfaglig forskning er en nødvendighed, hvis vi skal løse globale samfundsproblemer som for eksempel klimaforandringer. Men i praksis er der mange udfordringer forbundet med det at samarbejde på tværs af forskningsfelter. En udfordring er for eksempel, at mange tværvidenskabelige forskningsprojekter slet ikke er tværvidenskabelige, fortæller David Budtz Pedersen, der er professor med særlige opgaver på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet.
Han har forsket i tværvidenskabelig forskning og skelner mellem tre måder at organisere samarbejde på tværs af fagområder på.
– Den ene måde er, at medlemmerne af en forskningsdisciplin i løbet af forskningsprocessen støder på nye spørgsmål, som deres metoder ikke kan svare på. Det fører til, at forskerne leder efter samarbejdspartnere, der kan hjælpe med at svare på disse spørgsmål som et led i forskningens naturlige udvikling. En anden form for tværfaglighed handler om mobilitet. Mange forskere bevæger sig gennem deres karriere på tværs af fagområder. Her samles tværvidenskabeligheden i den enkelte persons kompetencer, forklarer David Budtz Pedersen.
Uligt ansvar
Den tredje organisering er i sin natur mere strategisk og anvendelsesorienteret end de to andre. Her er det tværvidenskabelige samarbejde centreret omkring en konstatering af, at der i samfundet er nogle problemstillinger, der er så komplekse, at man fra politisk side mener, at man er nødt til at få fremstillet forskellige perspektiver på disse udfordringer.
En vigtig barriere for tværvidenskabelighed er videnskabernes hierarki
– Det er det, vi ser med store forskningsprogrammer som Horizon 2020 og FORSK2025. Altså en konstatering af, at der i samfundet er en efterspørgsel efter tværvidenskabelig forskning. Her er der hverken tid til at udvikle nye tværgående forskningsområder eller bygge en tværvidenskabelig karriere op. De fleste udfordringsdrevne projekter har en kort tidshorisont. Det betyder, at forskerne typisk bruger deres eksisterende viden til at løse komplekse problemer i stedet for at udvikle nye videnskabelige gennembrud, siger David Budtz Pedersen og fremhæver en anden udfordring.
– En vigtig barriere for tværvidenskabelighed er videnskabernes hierarki. Det er et stort problem for mange tværvidenskabelige projekter, at der ikke er tale om et egentlig samarbejde mellem disciplinerne med fælles mål og forskningsspørgsmål, men at der derimod er tale om, at nogle discipliner bliver rekrutteret til at være hjælpedisciplin for andre.
Tavlen skal viskes ren
Særligt blandt humanister og samfundsvidenskabelige forskere eksisterer der en følelse af at have en marginal stemme i det tværfaglige landskab, fortæller David Budtz Pedersen.
– Der er en risiko for, at tværvidenskabelige projekter ender i en ren arbejdsdeling, hvor forskere fra humaniora og samfundsvidenskab for eksempel bliver bedt om at kigge på etik, kommunikation eller adfærdsforandringer. Det vil sige, at de varetager særlige arbejdsopgaver defineret af andre discipliner i stedet for at have deres egen stemme.
For at undgå dette mener han, at man skal viske tavlen ren og i stedet for at bestille arbejde i de enkelte discipliner skabe grobund for kollaboration.
Hvis man er villig til at arbejde på tværs, er der et stort rum til at etablere nye integrative forskningsfelter
– Vi har set eksempler på forskningscentre, hvor man har startet forfra og visket tavlen ren. Tag et område som klimavidenskab. Det har i mange år været domineret af naturvidenskab og i nogen grad økonomisk videnskab. Men i dag er en lang række andre discipliner begyndt at arbejde med bæredygtighed. Medievidenskaben kaster lys på, hvordan klimaforandringer repræsenteres i medierne. Historievidenskaben kan lære os, hvordan tidligere samfund har håndteret ændringer i miljøet og de geopolitiske betingelser. Litteraturvidenskaben kan skabe indsigt i, hvordan vi bearbejder ændringer i naturen og kulturen gennem litterære og kunstneriske virkemidler og fortællinger, der kan bidrage til at ændre vores adfærd. Hvis man er villig til at arbejde på tværs, er der et stort rum til at etablere nye integrative forskningsfelter, siger David Budtz Pedersen og fortsætter.
– Hvis det skal ske, er det afgørende, at der drages omsorg for diversiteten i projekterne, og at alle samarbejdende discipliner bidrager til og er involveret fra begyndelsen af forskningsprocessen. Det er her, at nye genuine forskningsspørgsmål kan opstå.
Opstarten er altafgørende
Udover en ren tavle, afhænger chancerne for succesfuld, tværvidenskabelig forskning meget af selve opstartsfasen.
– Hvordan man lægger fra land er afgørende. Tværvidenskabelig forskning kræver, at man udvikler et fælles sprog, og det tager tid. Det er i opstartsfasen, man begynder at udvikle et slags kreolsprog mellem de deltagende discipliner. Hvis folk lærer at tale med hinanden, så opstår muligheden for at opnå videnskabelige gennembrud – netop ved at man trækker på det samlede repertoire af forskningskompetencer.
Man skal have en god forståelse for forskningsledelse, da tværfaglige projekter er mere afhængige af velfungerende ledelse end mange andre typer projekter
Derudover mener David Budtz Pedersen også, at man bør forventningsafstemme på forhånd, når et tværvidenskabeligt samarbejde etableres.
– Det er vigtigt at afstemme forventninger, lave aftaler om sammenpublicering, hvem bidrager til hvilke typer publikationer, og på den måde lave en karriereplanlægning, sådan at de yngre forskere kan se karrieremuligheder og mulighed for at opnå anderkendelse for det tværvidenskabelige arbejde.
Kræver god ledelse
Som David Budtz Pedersen siger, peger alle disse anbefalinger frem mod ledelsen.
– Man skal have en god forståelse for forskningsledelse, da tværfaglige projekter er mere afhængige af velfungerende ledelse end mange andre typer projekter, hvor folk på forhånd hører hjemme i en disciplin. Den sociale dynamik kan ikke tages for givet i tværvidenskabelige samarbejder, fortæller han og uddyber.
– Udover at tage vare på karriereplanlægning og forventningsafstemning, skal forskningslederne også tage vare på, at samarbejdet flyder, og at man får det bedste ud af de enkelte bidrag og discipliner. Hvor der mangler en klar forskningsledelse eller strategi, risikerer man, at projektet balkaniseres og i virkeligheden består af arbejdspakker, der ligger som perler på en snor, hvor man ikke opnår et egentlig samarbejde og dermed heller ikke opnår gevinster i selve tværvidenskabeligheden. På den måde er der faktisk tale om flerfaglighed nærmere end tværfaglighed, siger David Budtz Pedersen og tilføjer, at det sker ofte.
