For nylig blev budgettet til EUs næste store forskningsprogram – Horizon Europa fremlagt. De godt 100 mia. euro forslaget indeholdt, lyder umiddelbart af mange penge, og det er da også en forhøjelse fra Horizon 2020s 77 mia. euro. Men det er stadig langt fra de forhåbninger, mange har næret til programmet.
Udspillet er jo netop kun et udspil, og forhandlingerne til det endelige budget vil herfra tage fart. Men allerede i forløbet op til udspillet har det ikke skortet på pres fra forskningsside.
Allerede sidste sommer var en tidligere leder af verdens handels organisationen WTO ud at kalde på en fordobling af budgetrammen, og den ide er siden taget op af mange andre, blandt andre EU’s nye generaldirektør, der tiltrådte i foråret og en sammenslutning af 13 vidensorganisationer, der repræsenterer mere end europæiske 800 vidensinstitutioner.
Også Jean-Claude Juncker udtalte sig positivt om vide økonomiske rammer for rammeprogrammet og fastslog, at en stigning i rammen til 120 mia. euro vil betyde 420.000 flere jobs og øge BNP med 0.3 procent i 2040.
Men så stort ser budgettet på ingen måde, ud til at blive.
Brexit har betydning
De 100 mia. euro indeholder naturligvis ikke bidrag fra UK, som jo udtræder i marts 2019. Dermed er der også en naturlig delforklaring på det lavere budgetudspil:
-Når UK forlader EU, vidste vi godt, det ville blive svært at komme op på de 160 mia. Euro, vi gerne havde set, siger Laura Keustermans, der er senior politisk officer ved League of European Research Universities i Leuven, Belgien. Men..- det kunne have været værre, siger hun til Nature.
Før den endelige økonomiske ramme bliver fastsat, ligger der hårde økonomiske forhandlinger, hvor Europaparlamentet traditionelt vil forsøge at trække budgettet op, og Europarådet vil tale for en reduktion. For Horizon 2020 var udspillet fra Europaparlamentet således på 100 mia. euro, men Europarådet forslog 80 – og det endte altså på 77 mia. euro.
Forsiden lige nu:
Aalborg Universitet henter topleder hjem fra KU
UNIVERSITETSLEDELSE. Efter næsten 30 år i Københavns Universitets øverste ledelseslag har Jacob Graff Nielsen sagt ja til at stå i spidsen for et af Aalborg Universitets største fakulteter
Aarhusiansk vidensfestival udvider programmet for at få plads til flere dygtige forskere
FORSKNINGSFORMIDLING. For andet år i træk danner Universitetsparken i Aarhus ramme for vidensfestivallen PARK, hvor forskere og videnskabsformidlere møder publikum. I år er programmet udvidet til to dage, så der kan komme endnu mere forskning på programmet
De tog kampen op med Elsevier – og viste, at de store forlags magt kan tæmmes
TIDSSKRIFTER. Ludo Waltman og hans 30 kolleger forlod kollektivt et veletableret tidsskrift under Elsevier for at bygge deres eget alternativ. Han ser så oprør som deres som vejen til at flytte magtbalancen i forskningsverdenen og generobre lidt at kontrollen tilbage til forskerne.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























