For nylig blev budgettet til EUs næste store forskningsprogram – Horizon Europa fremlagt. De godt 100 mia. euro forslaget indeholdt, lyder umiddelbart af mange penge, og det er da også en forhøjelse fra Horizon 2020s 77 mia. euro. Men det er stadig langt fra de forhåbninger, mange har næret til programmet.
Udspillet er jo netop kun et udspil, og forhandlingerne til det endelige budget vil herfra tage fart. Men allerede i forløbet op til udspillet har det ikke skortet på pres fra forskningsside.
Allerede sidste sommer var en tidligere leder af verdens handels organisationen WTO ud at kalde på en fordobling af budgetrammen, og den ide er siden taget op af mange andre, blandt andre EU’s nye generaldirektør, der tiltrådte i foråret og en sammenslutning af 13 vidensorganisationer, der repræsenterer mere end europæiske 800 vidensinstitutioner.
Også Jean-Claude Juncker udtalte sig positivt om vide økonomiske rammer for rammeprogrammet og fastslog, at en stigning i rammen til 120 mia. euro vil betyde 420.000 flere jobs og øge BNP med 0.3 procent i 2040.
Men så stort ser budgettet på ingen måde, ud til at blive.
Brexit har betydning
De 100 mia. euro indeholder naturligvis ikke bidrag fra UK, som jo udtræder i marts 2019. Dermed er der også en naturlig delforklaring på det lavere budgetudspil:
-Når UK forlader EU, vidste vi godt, det ville blive svært at komme op på de 160 mia. Euro, vi gerne havde set, siger Laura Keustermans, der er senior politisk officer ved League of European Research Universities i Leuven, Belgien. Men..- det kunne have været værre, siger hun til Nature.
Før den endelige økonomiske ramme bliver fastsat, ligger der hårde økonomiske forhandlinger, hvor Europaparlamentet traditionelt vil forsøge at trække budgettet op, og Europarådet vil tale for en reduktion. For Horizon 2020 var udspillet fra Europaparlamentet således på 100 mia. euro, men Europarådet forslog 80 – og det endte altså på 77 mia. euro.
Forsiden lige nu:
Fabriksgulvet er blevet glemt i dansk forskningspolitik
DEBAT. Vi taler meget om AI, kvanteteknologi og grønne løsninger, men glemmer teknologien, der skal få dem ud på fabriksgulvene. Derfor bør robot- og produktionsteknologi være en klar prioritet i forskningsreserven for 2027, mener DI.
Carlsbergfondet fejrer fødselsdag med at uddele en million kroner for hvert at sine 150 år
BEVILLING. Carlsbergfondet markerer sit 150-års jubilæum med en gave på 150 millioner kroner til tre nye tværvidenskabelige forskningscentre. Centrene skal samle forskere på tværs af fag og institutioner om ambitiøse grundforskningsprojekter.
Syv undervisere fra landets videregående uddannelser modtager hæderspris og 500.000 kroner
PRISER. Syv undervisere fra de videregående uddannelser modtager Undervisningsprisen 2026 for deres ekstraordinære undervisning.
Seneste artikler:
“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”
EU. Regulering, som man i EU har kæmpet årevis for at få, er nu ved at blive rullet tilbage. Det sker på tværs af sektorer og indenfor al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet, i et interview med Sustain Report.
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























