For nylig blev budgettet til EUs næste store forskningsprogram – Horizon Europa fremlagt. De godt 100 mia. euro forslaget indeholdt, lyder umiddelbart af mange penge, og det er da også en forhøjelse fra Horizon 2020s 77 mia. euro. Men det er stadig langt fra de forhåbninger, mange har næret til programmet.
Udspillet er jo netop kun et udspil, og forhandlingerne til det endelige budget vil herfra tage fart. Men allerede i forløbet op til udspillet har det ikke skortet på pres fra forskningsside.
Allerede sidste sommer var en tidligere leder af verdens handels organisationen WTO ud at kalde på en fordobling af budgetrammen, og den ide er siden taget op af mange andre, blandt andre EU’s nye generaldirektør, der tiltrådte i foråret og en sammenslutning af 13 vidensorganisationer, der repræsenterer mere end europæiske 800 vidensinstitutioner.
Også Jean-Claude Juncker udtalte sig positivt om vide økonomiske rammer for rammeprogrammet og fastslog, at en stigning i rammen til 120 mia. euro vil betyde 420.000 flere jobs og øge BNP med 0.3 procent i 2040.
Men så stort ser budgettet på ingen måde, ud til at blive.
Brexit har betydning
De 100 mia. euro indeholder naturligvis ikke bidrag fra UK, som jo udtræder i marts 2019. Dermed er der også en naturlig delforklaring på det lavere budgetudspil:
-Når UK forlader EU, vidste vi godt, det ville blive svært at komme op på de 160 mia. Euro, vi gerne havde set, siger Laura Keustermans, der er senior politisk officer ved League of European Research Universities i Leuven, Belgien. Men..- det kunne have været værre, siger hun til Nature.
Før den endelige økonomiske ramme bliver fastsat, ligger der hårde økonomiske forhandlinger, hvor Europaparlamentet traditionelt vil forsøge at trække budgettet op, og Europarådet vil tale for en reduktion. For Horizon 2020 var udspillet fra Europaparlamentet således på 100 mia. euro, men Europarådet forslog 80 – og det endte altså på 77 mia. euro.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.