Aarhus Universitet har netop udsendt spørgeskemaer til deres mere end 2.000 ph.d.-studerende. Undersøgelsen skal give et billede af, hvordan ph.d.’erne oplever deres vilkår og tilrettelæggelsen af deres forløb.
– Den indsigt, vi får af svarene, er med til at sætte retning på arbejdet med kvalitet og identificere de væsentligste indsatsområder, siger formand for ph.d.-skolelederkredsen, Lise Wogensen Bach, til Aarhus Universitets hjemmeside.
For at udvikle ph.d.-forløbene og opretholde deres kvalitet bliver der spurgt ind til temaer som trivsel, forskningsmiljøet, vejledning, organisering og karrieremuligheder i spørgeskemaet. Og undersøgelsen er vigtig at foretage:
– De ph.d.-studerende udgør en vigtig og nødvendig vidensressource og er en samfundsøkonomisk gevinst. Men de er desværre en faggruppe, som ofte oplever hårde arbejdsvilkår i form af stress og forventningskrydspres, sagde formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, for nylig til Magisterbladet.
Og undersøgelsen kunne sagtens gøres bredere, mener Elliot John Brown, der er co-formand for PAND – PhD Association Network of Denmark. PAND’s formål er at forene ph.d.-studerende over hele landet og give dem en fælles stemme, og det ville en national undersøgelse af ph.d.’ernes vilkår kunne bidrage til.
– Alle ph.d.-studerende skal have muligheden for at komme med deres holdning om vilkårene, siger Elliot John Brown til Science Report, så det ville være en god idé at udvide omfanget undersøgelserne.
Elliot John Brown fortsætter:
– Det er svært at repræsentere så forskelligartede synspunkter, erfaringer og holdninger med et tyndt udsnit. En samlet national undersøgelse ville kunne give det fulde spektrum.
Aarhus Universitet håber på en tilsvarende eller endnu højere svarprocent end de fik, da de sidste gang foretog undersøgelsen i 2013. Resultaterne vil foreligge efter d. 27. november, som er fristen for besvarelse af spørgeskemaet.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























