Aarhus Universitet har netop udsendt spørgeskemaer til deres mere end 2.000 ph.d.-studerende. Undersøgelsen skal give et billede af, hvordan ph.d.’erne oplever deres vilkår og tilrettelæggelsen af deres forløb.
– Den indsigt, vi får af svarene, er med til at sætte retning på arbejdet med kvalitet og identificere de væsentligste indsatsområder, siger formand for ph.d.-skolelederkredsen, Lise Wogensen Bach, til Aarhus Universitets hjemmeside.
For at udvikle ph.d.-forløbene og opretholde deres kvalitet bliver der spurgt ind til temaer som trivsel, forskningsmiljøet, vejledning, organisering og karrieremuligheder i spørgeskemaet. Og undersøgelsen er vigtig at foretage:
– De ph.d.-studerende udgør en vigtig og nødvendig vidensressource og er en samfundsøkonomisk gevinst. Men de er desværre en faggruppe, som ofte oplever hårde arbejdsvilkår i form af stress og forventningskrydspres, sagde formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, for nylig til Magisterbladet.
Og undersøgelsen kunne sagtens gøres bredere, mener Elliot John Brown, der er co-formand for PAND – PhD Association Network of Denmark. PAND’s formål er at forene ph.d.-studerende over hele landet og give dem en fælles stemme, og det ville en national undersøgelse af ph.d.’ernes vilkår kunne bidrage til.
– Alle ph.d.-studerende skal have muligheden for at komme med deres holdning om vilkårene, siger Elliot John Brown til Science Report, så det ville være en god idé at udvide omfanget undersøgelserne.
Elliot John Brown fortsætter:
– Det er svært at repræsentere så forskelligartede synspunkter, erfaringer og holdninger med et tyndt udsnit. En samlet national undersøgelse ville kunne give det fulde spektrum.
Aarhus Universitet håber på en tilsvarende eller endnu højere svarprocent end de fik, da de sidste gang foretog undersøgelsen i 2013. Resultaterne vil foreligge efter d. 27. november, som er fristen for besvarelse af spørgeskemaet.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
