Aarhus Universitet har netop udsendt spørgeskemaer til deres mere end 2.000 ph.d.-studerende. Undersøgelsen skal give et billede af, hvordan ph.d.’erne oplever deres vilkår og tilrettelæggelsen af deres forløb.
– Den indsigt, vi får af svarene, er med til at sætte retning på arbejdet med kvalitet og identificere de væsentligste indsatsområder, siger formand for ph.d.-skolelederkredsen, Lise Wogensen Bach, til Aarhus Universitets hjemmeside.
For at udvikle ph.d.-forløbene og opretholde deres kvalitet bliver der spurgt ind til temaer som trivsel, forskningsmiljøet, vejledning, organisering og karrieremuligheder i spørgeskemaet. Og undersøgelsen er vigtig at foretage:
– De ph.d.-studerende udgør en vigtig og nødvendig vidensressource og er en samfundsøkonomisk gevinst. Men de er desværre en faggruppe, som ofte oplever hårde arbejdsvilkår i form af stress og forventningskrydspres, sagde formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, for nylig til Magisterbladet.
Og undersøgelsen kunne sagtens gøres bredere, mener Elliot John Brown, der er co-formand for PAND – PhD Association Network of Denmark. PAND’s formål er at forene ph.d.-studerende over hele landet og give dem en fælles stemme, og det ville en national undersøgelse af ph.d.’ernes vilkår kunne bidrage til.
– Alle ph.d.-studerende skal have muligheden for at komme med deres holdning om vilkårene, siger Elliot John Brown til Science Report, så det ville være en god idé at udvide omfanget undersøgelserne.
Elliot John Brown fortsætter:
– Det er svært at repræsentere så forskelligartede synspunkter, erfaringer og holdninger med et tyndt udsnit. En samlet national undersøgelse ville kunne give det fulde spektrum.
Aarhus Universitet håber på en tilsvarende eller endnu højere svarprocent end de fik, da de sidste gang foretog undersøgelsen i 2013. Resultaterne vil foreligge efter d. 27. november, som er fristen for besvarelse af spørgeskemaet.
Læse mere om undersøgelsen her.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
