Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Unge bruger gangstersprog som tilhørsmarkør

NY PH.D: Gangstersprog er en af Danmarks nyeste dialekter. Ny forskning viser, at de unge tager dialekten af og på alt efter sammenhængen

En netop overstået ph.d.-afhandling har underøgt en social dialekt, der har sine rødder blandt storbyens unge.

De fleste danskere behøver ikke en lang introduktion for at kunne sætte gangstersprog i en sproglig kontekst. Den specielle ’dialekt’ der for eksempel laver ordet taler om til tjaler og bruger ord som Euw og Walla er nemlig en udbredt måde at snakke blandt unge i storbyerne og sprogbruget har efterhånden fundet vej til hele landet gennem populærkulturen.

Fænomenet ’Contemporary Urban Vernacular’ som det kaldes på fagsprog, strækker sig dog langt udover Danmarks grænser og er særligt udbredt blandt unge i Vesteuropa. En netop afsluttet ph.d.-afhandling har undersøgt, hvilken funktion sproget har for danske folkeskoleelevers identitet.

…de elever som bruger sproget er meget bevidste om de sociale effekter, det har at tale på denne måde.

– Denne her måde at tale på er meget polariseret blandt de her elever. Det er enten-eller. Dem der bruger det, beskriver det som deres, og dem der ikke bruger det tager afstand fra det, siger at det er grimt, og at sådan taler de ikke, fortæller Liva Hyttel-Sørensen, som igennem tre år har undersøgt gangstersprog i københavnske folkeskoleklasser.

Hun forklarer, at de elever som bruger sproget er meget bevidste om de sociale effekter, det har at tale på denne måde. Eksempelvis skruer de på intensiteten og mængden de specielle sproglige træk såsom rytme, tone, grammatik og ordvalg, alt afhængig af de sociale sammenhænge og ønsket om at indgå i dem.

– De kan bruge den her måde at tale på til at skabe et gruppetilhørsforhold: Vi er venner, vi har hinanden og de andre står udenfor, forklarer Liva og understreger, at børnene ikke er delt op i faste grupper og stadig tager hjem til hinanden i weekenderne og leger sammen i frikvarteret.

Liva Hyttel-Sørensen har brugt de sidste tre år på undersøge, hvilken rolle gangsterprog spiller i udvalgte danske folkeskoler

 

Hun fortæller videre, at drengene også kunne fjerne de sproglige træk, når det var til deres fordel. Når de eksempelvis talte til voksne mennesker blev udtalen og ordvalget ændret, og talen blev sågar renset for særlige grammatiske fejl, som de unge forbinder med gangstersprog. Samtidig kunne de intensivere brugen af disse træk, når de ønskede at trække skarpe linjer op.

– De kan joke med det, og de kan også potentielt have forhandlinger om, hvem der har ret til den måde at tale på. Det er helt klart en måde at tale på som man skal have rettigheder til, og jeg skulle i hvert fald ikke prøve på det som voksen forsker, siger hun med sin egen jyske dialekt.

Sprog som socialt værktøj

Der har været flere forskellige formål med projektet for Liva. Hendes konklusion kom blandt andet til at handle om fordelen ved at kombinere kvalitative og kvantitative metoder, fordi de hver især berigede hendes undersøgelse. Hendes formål har også været at øge vores samfundsforståelse for en særlig gruppe børn og deres måde at kommunikere på.

”Den her måde at tale på har fået meget medieopmærksomhed. Det er sådan en man tit kan se læserbreve om, at de der unge taler jo helt forfærdeligt, og man kan da heller aldrig få et arbejde, hvis det er sådan, de snakker. De lyder jo som gangstere og kriminelle og sådan noget”, forklarer hun om formålet med sit projekt.

Jeg vil mene at det er en fuldstændig almindelig måde at lave tilhørsforhold på. Ligesom man har en akademisk måde at tale på eller en politiker-måde at tale på.

Der dog det ikke grund til bekymring for folkeskoleelevernes fremtidige jobmuligheder, når de taler med gangstersprog. Ifølge Liva skal fænomenet mere forstås som et konstruktivt socialt værktøj, der mest af alt bruges i teenageårene.

”Jeg vil mene, at det er en fuldstændig almindelig måde at lave tilhørsforhold på. Ligesom man har en akademisk måde at tale på eller en politiker-måde at tale på. Det gælder også for dialekter og alt muligt andet. Vi træder ind og ud af det, og vi skruer op og ned for det. Og det gør de ligeså vel som alle andre”, fortæller hun og kommenterer på, hvorfor vi bør interesserer os for gangstersprog.

”Det synes jeg i allerhøjeste grad, at vi som samfund skal vide noget om i stedet for bare at mene noget om det uden at vide, hvad det dækker over.”

Gangster på en skala fra nul til ti
I sin ph.d. har Liva gennemført et omfattende feltarbejde. Hun har blandt andet fulgt hele klasser fra tredje til sjette klassetrin, optaget børnene på lyd og video i deres frikvarterer, lavet gruppeinterviews, masketest og spørgeskemaer for 352 elever.

En af hendes erkendelser i forløbet var, at gangstersprog balancerer på et knivsæg for de unge. Hun afspillede eksempelvis et lydklip med en taler som brugte mange af de træk man forbinder med gangstersprog og bad derefter eleverne vurdere, hvor gangster han var på en skala fra nul til ti. Både hende selv og alle eleverne placerede taleren meget højt på skalaen – men ikke dem som selv gjorde brug af sproget.

”Af drengene blev den vurderet som totalt anti-gangster. Den fik 0.0 på gangsterskalaen”, siger Liva og understreger, hvor overrasket hun selv var over den store forskel mellem elevernes opfattelse af stemmen.

Hun undrede sig over, hvorfor drengegruppen opfattede stemmen så markant anderledes end de andre. Men efter at have næranalyseret klippet, kom hun frem til en forklaring. Udover, at talen indeholdte de ting, man associerer med gangstersproget, så indeholdte den også noget, man kunne kalde accent fra et andet sprog.

Sproglyde beretter blandt andet om hvordan vi gerne vil forstås, forklarer Liva, og siden drengegruppen ikke vil identificeres med den nytilkomne immigrant, tillader de ham ikke at repræsentere gangstersprog.

”Så udover at være gangster, kunne den her stemme også associeres med at være en nytilkommet immigrant. Det er min tolkning, at det er dét, drengene reagerer på. De opfanger den her lille detalje som bare gør, at i stedet for at lyde gangster, så lyder han som en nyankommet. Det synes de ikke er gangster”, fastslår hun og forklarer, at disse unge også potentielt har meget mere på spil end de andre respondenter.

Sproglyde beretter blandt andet om, hvordan vi gerne vil forstås, forklarer Liva, og siden drengegruppen ikke vil identificeres med den nytilkomne immigrant, tillader de ham ikke at repræsentere gangstersprog. Gangstersproget beretter om et bestemt social tilhørsforhold, som er vigtigt for folkeskoleelevernes identitet.

”Det her er deres måde at tale på. Det er dét, de identificerer sig med”, slutter Liva, som har skrevet sin Ph.d. på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet.

Forsiden lige nu:

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC

Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.